Jeg glæder mig altid til den årlige julefrokost på børnenes skole. Ikke kun til den obligatoriske omgang bingo eller de tumultagtige scener, når man placerer 50-60 børn i et lille lokale med bingo og ambitiøse forældre, der bare VIL vinde marcipangrisen.
Næh ... jeg ser også frem til min årlige snak med en af fædrene, der har fast abonnement på Computerworld, er helt fremme i tech-skoene og i øvrigt vist nok også har skrevet en bog om Google.
Han ved, hvad der rører sig ...
Og da han her for en måneds tid siden fortalte mig om "Hatching Twitter" fra 2013 af New York Times' techjournalist Nick Bilton, havde jeg en fornemmelse af, hvad jeg skulle bruge juleferien på.
Læg dertil, at Computerworlds chefredaktør Lars Jacobsen havde selvsamme bog på sin liste over "seks fede it bøger som du bør ønske dig", og jeg var ikke i tvivl.
Jeg skyndte mig at hente den engelske version ned på min Kindle for en flad halvtredser.
"Fuck Fuck Fuck..."
Bilton har skrevet bogen på baggrund af flere hundrede timers interview med nuværende og tidligere Twittermedarbejdere og andre godtfolk i kredsen omkring Twitter, blandt andet bestyrelsen, investorer og familiemedlemmer.
Derudover har han nærlæst bestyrelsespræsentationer, medarbejderkalendere, relevante emails mv., og han har selvfølgelig også gennemtrawlet Twitter.
Bilton nævner i forordet, at han har forsøgt at genskabe virkeligheden så godt som muligt, men at han i flere tilfælde har fået forskelle versioner af samme situation.
Man bør derfor være indstillet på og nærmest ignorere, at der muligvis er småting hist og pist, som ikke er foregået i virkeligheden som i bogen. Men det er en drøndramatisk Twitterdagbog, vi her er vidner til.
Når Bilton gavmildt smider om sig med citater fra diverse højtstående personer i Twitters inderkred, øger det til troværdigheden og dramaet.
Som når Bijan Sabet - en af hovedinvestorerne - er citeret for at skrive i en email - og hold nu fast.... "fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck fuck".
18 gange ...
Jeg foretog i øvrigt en optælling af citater i bogen med ordet "fuck". Ordet er brugt i hele 32 citater, og det vidner jo i den grad om stærke følelser og dramatik.
De fire stiftere
Vi følger de fire Twitterstiftere - Evan Williams, Noah Glass, Jack Dorsey og Christopher Isaac "Biz" Stone - i deres op- og nedture, magtkampe og (u)venskaber.
Fra den spæde begyndelse med hver deres baggrundshistorier og drømme, opstarten i det fejlslagne Odeo, opfindelse af Twitter og diskussioner om navnet, hvor bud som "Worship", "Shake" og "Twttr" var med i overvejelserne.
Vi følger også deres fyringer fra Twitter og i Jacks tilfælde genopstandelse og efterfølgende heltedyrkelse - og til sidst i bogen får vi en slags opsummering af deres post-Twitter liv.
I opsummeringen glemmer Bilton helt sin objektivitet og det skinner igennem, hvor hans sympati ligger.
Røverhistorier til middagsbordet
Ud over stifternes historier får vi også serveret en god portion røverhistorier, hvor mange af dem er gået hen og blevet klassikere.
For eksempel den om, da den russiske præsident var forbi det californiske Twitter-hovedsæde for at sende sit første tweet (som den amerikanske ditto var klar til at svare velkommen til) - og sitet var nede. Det kom bogstaveligt talt op igen samme sekund, de russiske fingre ramte tastaturet.
Eller da rapperen Snoop Dogg med sit følge kom på besøg og endte med at omdanne Twitters kontor til en koncertsal fuld af joints, musik og dans på bordene.
Eller den lidt mere kendte historie om, hvordan skuespilleren Ashton Kutcher konkurrerede med CNN om at være først til at nå en million følgere.
Men vi får selvfølgelig også historierne om platformens utilstrækkelig - den levede i lang tid baseret på to ugers prototypearbejde - og de mange andre mørke sider af Twitter, som de fleste af os ikke har hørt om før.
Vi får desværre ikke meget indsigt i de detaljerede tekniske udfordringer, hvilket nok heller ikke er intentionen med bogen.
Twitters historie uden filter
Bogen skal læses, hvis du vil kende Twitters historie (næsten) uden filter, og selv om du måtte have hørt den almenkendte historie, er der masser af informationer og anliggender, du garanteret ikke kender til.
Du får også et indblik i, hvordan stifterne havde tænkt, at Twitter skulle bruges og videreudvikles. Det endte i øvrigt i de fleste tilfælde med, at brugerne var dem, der definerede retningen.
Bogen er en ren fornøjelse at læse, og der er fuld fart på hele vejen igennem. Og når du læser den på engelsk, vil du sikkert også støde på underfundige ord, du ikke har hørt før.
For eksempel var jeg ikke bekendt med ord som lackadaisical og staycation.
Så ikke nok med, at du får historien om Twitters udklækning anrettet i en fin pakke fyldt med eksplosive godbidder, du støder måske også på ord, du ikke har set før. #whatisnottolike
