Oracles store cloud-satsning: Har selskabet en chance eller er toget kørt?

ComputerViews: Oracle buldrer for fuld kraft ind på cloud-markedet med kæmpe-lancering. Det åbne spørgsmål er, om Oracles entre på markedet kommer for sent. Eller om det stadig kan nå at komme med.

Artikel top billede

ComputerViews: Efter flere års tilløb kommer Oracle nu væltende ind på markedet for cloud-baserede erhvervs-løsninger. Det sker med lanceringen af en hel stribe ny-udviklede produkter - 24, for at være præcis - som selskabets stifter og ejer, Larry Ellison, fornylig løftede sløret for.

Det kan du læse mere om her: Oracle blæser ind i cloud'en med fuld kraft med kæmpe-lancering.

I vanlig stil skorter det ikke på de flotte ord fra Larry Ellison, der mener, at Oracles nye cloud-portefølje er nærmest komplet og den hidtil mest fuldstændige, som verden har set.

For et par år siden satte selskabet så småt gang i udviklingen med lanceringen af dets første cloud-database, Oracle Database 12c.

Det åbne spørgsmål er imidlertid, om Oracles nye cloud-løsninger reelt kommer en postgang eller to for sent.

Mens de øvrige leverandører af erhvervs-løsninger var i fuld gang med at udvikle deres kommende cloud-løsninger, var Larry Ellison nemlig udtrykt skeptisk over for de nye trends.

Dengang kaldte han cloud computing for 'latterlig' og for svær at tjene penge på. Og det er noget, der har hængt ved i mange år, selv om Oracle for et par år siden meddelte, at selskabet nu ville gå 'all in' på cloud computing.

Det kan du læse mere om her: Oracle-boss sluger kamel: Nu er cloud altså et hit

Konkurrenterne er i fuld gang

Mens Oracle har været i gang med at udvikle nye produkter, har konkurrenterne forlængst fløjtet cloud-togene i gang.

Det gælder ikke mindst Microsoft, der med Satya Nadellas tiltræden som ny topchef har sat gang i den største transformation af det store selskab nogensinde med netop cloud som kerne og omdrejningspunkt.

Hele Microsofts mangfoldige produktportefølje skal med tiden smeltes sammen i cloud'en. I den manøvre gemmer der sig en helt ny måde at anvende it på.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Også IBM, SAP og det 100 procent cloud-baserede Salesforce.com har fat i markedet, som Oracle nu vil ind på.

Oracle nævner også selv Amazon Web Services som en hovedkonkurrent, men meldingen er blevet mødt med nogen skepsis, da Oracle historisk har bevæget sig i markeder med gode indtjenings-marginer - altså typisk de mere teknisk krævende business-orienterede workloads

Amazon Web Services sælger såkaldt infrastructure as a service, der er langt længere nede i markedet og som kræver stor volumen. Den har Oracle ikke endnu.

Omsætning falder

For Oracle gælder det - som for de øvrige store leverandører af it-løsninger til erhvervslivet - at omsætningen på den traditionelle forretning falder med stor hast.

Læs om det her: Oracles indtjening styrtdykker - her er grunden

Kunderne gider ikke længere de tunge implementeringer, de trælse licens-audits (som Oracle, Microsoft og de øvrige ellers har tjent styrtende på gennem årene) og de dyre licens-betalinger.

En del af grunden til Oracles langmodighed i forhold til at entre cloud-markedet for alvor, skal imidlertid nok (også) findes i, at Oracles kunder på især applikations-siden har holdt igen med at skifte til cloud. Det samme kan SAP se.

Men nu er efterspørgslen altså vendt.

På omgangshøjde

Dermed kan meget tyde på, at Oracle faktisk er på omgangshøjde med en væsentlig del af selskabets kunder, nemlig applikations-kunderne, som først nu begynder at komme i gang med at kigge på cloud'ens muligheder.

Og så har Oracle masser af penge, masser af ressourcer og (ikke mindst) en meget stor kunde-base, som selskabet nu skal til at massere og føre over i cloud'en.

En smart fidus i Oracles nye cloud-satsning er samtidig, at selskabet har sørget for, at udviklerne kan bygge løsninge til cloud-tjenesterne - både Oracles Infrastructure as a Service- og Platform as a Service-løsninger - i de samme værktøjer, som de hidtil har anvendt til at bygge løsninger til Oracles on-premise-løsinger.

Det er smart tænkt, og det fjerner en væsentlig barriere i arbejdet mod hurtigt at få opbygget en stor portefølje af applikationer rettet mod kunderne.

Hvad kommer der nu til at ske på cloud-markedet? Hvad skal der til for at Oracle får succes? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Advarsel fra it-advokat: Sådan forsøger software-firmaerne at malke dine licenser

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Her er de fire faser vi skal kæmpe os igennem før cloud bliver hver mands eje

Mogens Nørgaard mener: De Store er uncool og uden en chance

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S