TDC stopper investeringer i det rå kobber

Danmarks største televirksomhed, TDC, har smækket kassen i og siden årsskiftet droppet alle investeringer i selskabets 150 år gamle kobbernet. Pengene bruges i stedet på at lægge optiske fibre, der kan bære IP-trafik med høj hastighed.

TDC har erkendt, at kunderne fremover vil ringe biligt over nettet og i stigende grad vinke farvel til traditionel fastnettelefoni med dyre abonnementer.

Derfor har TDC smækket pengekassen i for investeringer i selskabets kobbernet, som har båret telefonsamtaler fra centralerne og ud til kunderne i Danmark de seneste 150 år, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Med virkning fra den 1. januar i år har vi besluttet, at der ikke skal investeres en eneste krone mere i det gamle netværk. Nu skal vores investeringskroner bruges til IP-verdenen, siger Lars Torpe Christoffersen, administrerende direktør for TDC Totalløsninger, til avisen.

Farvel til 10 milliarder kroner

I 2003 hentede TDC en omsætning på 10 milliarder kroner fra fastnetforretningen, og alene i de seneste to år har TDC Totalløsninger investeret op mod seks milliarder kroner på at forbedre og holde det gamle ledningsnet kørende.

Men nu dropper TDC milliardinvesteringerne, og vil i stedet bruge pengene på at investere i og videreudbygge teleselskabets netværk af optiske fiberkabler. TDC har tidligere meldt ud, at selskabet vil tilbyde bredbåndstelefoni inden årets udgang.

Flere mindre teleselskaber allerede er gået i luften med bredbåndstelefoni, hvor kunderne kan spare fastnetabonnementet.

Fiber til de fleste om 10 år

Herhjemme tilbyder blandt andre Musimi og Kabelnettet bredbåndstelefoni, mens TDC's svenske rival Teliasonera har indledt en stor satsning på det svenske marked. Samtidig investerer en række elselskaber i at lægge optiske fibre helt ud til deres elkunder.

Lars Torpe Christoffersen er ikke i tvivl om, at IP-baserede fiberforbindelser kommer til at dominere fremtidens telemarked.

- Ser vi 10 år frem, er jeg overbevist om, at en masse hjem vil have fiber. Vi kan se, hvordan udstyrspriserne rasler ned, og i løbet af de kommende fire-fem år vil priserne komme ned i et leje, hvor det begynder at give mening, mener direktøren for TDC's fastnetforretning ifølge Jyllands-Posten.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S