NASA er på vej med den første ikke-kommercielle TV-kanal i 4K

Får danske Andreas Mogensen endnu en tur i rumme, kan du følge hans færden i knivskarpe billeder på fjernsynet.

Artikel top billede

Dump: Youtube.

Der er allerede masser af 4K-fjernsyn i butikkerne, men det kniber mere med indhold i den enorme opløsning, som kan være med til at give 4K-skærmen mening.

Men nu byder den amerikanske rumfartsorganisation ind med et godt tilbud.

NASA beretter således, at den første ikke-kommercielle 4K-kanal er på vej i luften.

Det skriver NASA på sin hjemmeside.

Videomaterialet skal blandt andet give et indblik i arbejdet på rumstationen ISS, så får danske Andreas Mogensen endnu en tur, kan man følge hans færden i knivskarpe billeder.

Projektet bliver gennemført sammen med selskabet Harmonica, der bygger infrastruktur til videodistribution.

Læs mere: 4K-revolutionen: Her kan du rent faktisk få 4K-indhold til dit fjernsyn

Det starter i USA

NASA er i dialog med blandt andet kabel-tv-selskaber om at gøre kanalen tilgængelig for seerne, men indholdet vil også blive streamet via nettet.

I første omgang er det dog kun de amerikanske tv-kiggere, der kan få glæde af billederne i 4K, men NASA udelukker ikke muligheden for, at Europa også kommer med på tv-siden.

Hvis du vil se optagelserne via nettet, skal der nok lidt kapacitet til på linjen.

Har allerede 4K-indhold

Kanalen kan ifølge NASA både vise ægte 4K-indhold, det vil sige indhold, der er optaget med 4K-udstyr, og videoindhold, der er flyttet op i den høje opløsning via softwareoptimering.

Du kan følge med i udviklingen på NASA's tv-side.

4K-opløsningen er ikke et helt nyt område for NASA.

I sommerferien begyndte rumorganisationen at lægge videoer i 4K-opløsning og med 60 billeder per sekund ud på YouTube.

Læs mere her: YouTube leger med ekstrem opløsning til dine videoer

Videoerne kræver dog et solidt grafikkort og en heftig internetforbindelse.

Læs også:
Test: 4K-skærm fra Samsung er en fryd for øjet

365 gigapixel: Sådan optager man billeder i ekstremopløsning

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Admin By Request

    Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

    Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job