Microsofts Office 365 igen ramt af nedbrud - begynder Microsoft at have et problem?

ComputerViews: For tredje gang på under tre måneder blev europæiske kunder på Microsofts Office 365 ramt af et nedbrud. Begynder Microsoft at have et problem?

Artikel top billede

ComputerViews: Lad os bare slå det fast med det samme: Microsofts Office 365 og Azure er en dundrende succes for it-giganten, der over de senere år har skovlet kunder ind til cloud-løsningerne.

Det er ikke en tilfældighed, for hvis vi eksempelvis tager Office 365, fremstår det i dag som den mest helstøbte produktivitets/samarbejds-suite i et cloud-setup til virksomheder.

Det er både Microsofts fortjeneste og de mange lokale partneres fortjeneste.

Men nu har Microsofts Office 365 - igen - været ramt af et omfattende nedbrud, og igen var det kunderne i Europa, der forgæves forsøgte at logge ind på tjenesten.

En række medier kunne mandag berette om Microsfts cloud-problemer, ligesom der også vanen tro var godt gang i brokkerierne fra kunderne på de sociale medier.

Britiske Computing skriver, at europæiske kunder på Office 365 fra mandag morgen klokken ni begyndte at opleve problemer, så de ikke kunne logge ind på Office 365 eller oplevede 'lag-problemer' med eksempelvis Outlook og emails.

Læs også: Office 365 sendt til tælling i Europa - og Microsofts Azure har også store problemer

The Register kalder Microsofts seneste nedbrud for "Black Monday", og V3 bringer en kort udtalelse fra Microsoft, hvor en talsperson forklarer, at "et begrænset antal kunder i Europa kan have uregelmæssig adgang til email fra mobile enheder (mandag, red.)."

Hvor mange er "et begrænset antal kunder"?

Udtalelsen "et begrænset antal kunder" er central her. For selvom der set fra Microsofts side som kan være tale om et begrænset antal kunder, kan det konkrete antal stadig være ganske højt på grund af Microsofts enorme succes med Office 365.

Og for den enkelte kunde, der måtte være ramt, er konsekvensen den samme, uanset om der måtte være tale om "et begrænset antal kunder." 

Læs også: Office 365 og Azure igen ramt af problemer: Kunderne undrer sig højlydt

Microsoft er flere gange blevet kritiseret for, at selskabets drifts-status markerer, at "alt kører, som det skal", selvom kunderne oplever noget andet.

Hvem der har mest ret, er svært at afgøre, men uanset hvad kan det være med til at rykke ved tilliden, hvis det gentager sig for mange gange, at kunderne oplever at have cloud-problemer.  

Flere nedbrud hos Microsoft

Mandagens nedbrud er nemlig langt fra det eneste, Microsoft har været ramt af på det seneste.

I starten december var Office 365 ramt af store problemer i Europa, hvor mange Microsoft-kunder ikke kan logge på og havde problemer problemer med Exchange.

Samtidig var Azure også ramt af problemer, hvilket formentlig var årsagen til Office 365-problemerne.

Blot et par uger siden var der så igen problemer med Office 365 i Europa, da en række kunder den 18 december ikke kunne logge på. 

Med gårsdagens nedbrud har Microsofts således tre gange på under tre måneder haft svært ved at levere Office 365-servicen til kunderne i Europa.  

Den var også gal med med Azure i maj sidste år, og i januar sidste år oplevede kunder i nordeuropa og vesteuropa også forsinkelser eller fejlmeddelelser, når de forsøgte at tilgå deres websider på Azure.

Microsofts udfordring

Microsoft vil formentlig uden problemer kunne fremvise et skema med oppetider, der viser, at det står ganske fornuftigt til med cloud-driften - når man ser på det i det store billede. 

Office 365 og Azure har formentlig også en driftsstabilitet, som langt fra alle lokale datacentre og it-afdelinger vil kunne matche.

Læs også: Tjener styrtende med penge: Så mange milliarder skovler cloud-firmaerne ind

Men netop på grund af den massive succes og udbredelse, der kendetegner Microsofts Office 365 og Azure, er konsekvenserne tilsvarende store, når tjenesterne er nede - altså målt i antallet af brugere og virksomheder, der har problemer.

Vreden og frustrationerne fra ramte kunder bliver formentlig heller ikke mindre af, at man nu kun har ét sted at brokke - nemlig til Microsoft.

Den lokale it-chef kan nemlig ikke gøre meget, når først cloud-forbindelsen hakker.

Når Microsoft så nu - igen - er ramt af problemer i lige netop Europa, begynder selskabet at have en udfordring, der kan udvikle sig til et decideret problem, hvis et nyt nedbrud rammer inden for den nærmeste fremtid.

Cloud-modellen giver rigtig god mening for mange virksomheder, hvilket også er årsagen til, at flere og flere vælger at gå den vej.

Men modellen forudsætter, at der er garanti for en sikker og stabil drift fra leverandørens side.

For mange udfald og nedbrud kan rokke med kundernes tillid til leverandøren - om det så er fair eller ej med udgangspunkt i de konkrete oppetider, leverandøren kan vise frem.

Hvordan oplever du driftsstabiliteten på Microsofts Office 365 og Azure? Føj gerne dine kommentarer til i debatten herunder.

Læs også:

Office 365 og Azure igen ramt af problemer: Kunderne undrer sig højlydt

Office 365 sendt til tælling i Europa - og Microsofts Azure har også store problemer

Opgørelse over cloud-leverandørernes nedbrud: Sådan har de klaret sig i 2015

Tjener styrtende med penge: Så mange milliarder skovler cloud-firmaerne ind

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen