Azure-kunder igen ramt af problemer: Hvorfor hakker vores websider?

Opdateret: Azure-kunder fra Nordeuropa har det seneste døgn haft problemer med deres cloud-løsninger.

Artikel top billede

En del Azure-kunder i Nordeuropa har i det seneste døgns tid haft problemer med Microsofts cloud-platform.

En læser gør Computerworld opmærksom på, at der er problemer med websider hostet på Azure.

Læseren fortæller, at hans virksomhed har routet al trafik via Holland og videre til Irland, hvor SQL-løsningen står, og at det er mere eller mindre al webtrafik til Azure Irland, der er nede. 

Det fremgår også af denne tråd i Microsofts support-forum, at der er problemer for en del kunder i vores del af verden. 

Som kunderne også bemærker, så viser Microsofts status-side for Azure ganske vist, at alt kører, som det skal - men det er bare ikke det, kunderne oplever.

"Som I kan se, stoppede siden med at loade midt i renderingen, og browseren venter stadig på, at serveren skal returnere resten," skrev en af kunderne for godt 20 timer siden.

"Vores webplatform er stadig nede," lød det nogle timer senere fra en anden virksomhed.

Og for halvanden time siden skrev en tredje kunde, at 503-fejlmeddelser popper op, når domænet, der er hostet på Azure, skal tilgås.

"Vi har det samme problem!"

Der er også virksomheder, der fortæller, at de har haft held til at løse problemerne, men der er stadig problemer hos andre. Eksempelvis lyder det fra en Azure-kunde på Twitter:

"Hvad sker der med Azure-websider i nordeuropa? Dette er anden dag med uregelmæssigheder og perioder med nedetider." 

I status-historikken på Microsofts Azure-side kan man læse, at der i nogle timer mandag aften "kan have været kunder i Nordeuropa med SQL-databaser, der oplevede uregelmæssigheder eller forsinkelser," men Microsoft har markeret problemerne som 'Limited Impact', og de skulle desuden være løst for længe siden ifølge meddelelsen.

Azures status-side 

Det er langt fra første gang, Azure er ramt af problemer.

I januar oplevede kunder i nordeuropa og vesteuropa også forsinkelser eller fejlmeddelelser, når de forsøgte at tilgå deres websider på Azure.

I november var Azure også ramt af et nedbrud og tilmed et meget omfattende et af slagsen.

Det var en softwareopdatering, der dengang førte til det store nedbrud på Microsofts Azure-platform og gav betydelige problemer for kunderne på tværs af forskellige regioner og lande.

I forbindelse med november-nedbruddet sendte det især kunderne op i det røde fejl, da Microsoft på status-siden for Azure meddelte "All good! Everything is running great," selvom det langt fra var den oplevelse, kunderne havde.

Hvis du også oplever problemer med Azure i øjeblikket, hører Computerworld gerne fra dig på k.stensdal@cw.dk

Opdatering klokken 11:22 fra Microsoft:

"An alert for App Service in North Europe is being investigated. More information will be provided as it is known."

Opdatering cirka 13:45 fra Microsoft:

"Starting at 12 May, 2015 08:25 UTC a small subset of customers using App Service \ Web App in North Europe may experience timeouts or 503 errors. The Engineering team remain engaged and are exploring options to bring about mitigation. The next update will be provided in 60 minutes or as events warrant." 

Opdatering fra Microsoft cirka 16:08:

"All services are working properly."

Læs også:

Microsofts Azure igen i problemer: Her hakker Azure

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S