To simple tricks: Sådan undgår du at blive ramt af ny farlig Android-sms

Ny, farlig sms målrettet mod Android spreder sig som en steppebrand i disse i Danmark. Læs her, hvordan du med to simple tricks kan sætte en prop i usikkerheden.

Artikel top billede

Foto: Petr Kovar.

Mens tusindvis af danskere har klikket på en farlig sms sendt til deres Android-smartphone, kan du med to simple tricks undgå at havne i fedtefadet.

Og det vil du rigtig gerne undgå.

For dette fad er fyldt med risici for at få misbrugt dit NemID, få overtaget din telefon og afluret passwords, som du bruger på din Android-smartphone.

Det kan du læse mere om her: Farlig sms havner i danske Android-telefoner: Går direkte efter dit NemID og Mobilepay

Det ene trick

Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra it-sikkerhedsselskabet CSIS Security Group fortæller til Computerworld om to simple tilgange, som alle Android-brugere helt generelt burde være med på.

"Du skal ind i Android-smartphonens indstillinger og sørge for, at telefonen ikke tillader app-installation fra ukendte kilder," forklarer Peter Kruse.

Det gøres ved at gå ind i indstillinger - videre til sikkerhedsmenuen - og sørge for, at der ikke er sat flueben i det felt, der hedder 'ukendte kilder'.

Hvis du undgår dette flueben, lukker du samtidig for farlige app-hentning fra uautoriserede app-butikker.

Disse app-butikker tillader ofte en del mere skrammel og farligere apps end dem, du finder i Googles egen Play-butik.

Det andet trick

For at forsegle sikkerheden på din Android-telefon yderligere, bør du ifølge sikkerhedsekspert Peter Kruse ikke tillade administrationsrettigheder til app, som du ikke kender.

Ellers kan du med tredjeparts-apps med administrationsrettigheder risikere, at telefonen sletter sig selv eller foretager opkald, som du ikke er herre over.

"Når ukendte apps ønsker administrationsrettigheder, skal du tænke dig rigtig godt om. For når du ikke kender hverken app'en eller selskabet bag den, så bør du nok afstå fra at give app'en administrationsrettigheder," forklarer Peter Kruse.

Du kan læse mere her, hvordan du optimerer sikkerheden på din smartphone her: Så meget sladrer dine apps om dig - og sådan undgår du at de gør det

Læs også:
Gallup-undersøgelse afslører danskernes lemfældige smartphone-sikkerhed

Farlig sårbarhed fundet på millioner af LG-smartphones

Læses lige nu

    Annonce

    Djurslands Bank

    IT-supporter til Djurslands Bank

    Midtjylland

    KMD A/S

    Lead Business Consultant

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til dataplatform i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank