Efter kæmpehack: Dansk politi på jagt efter 1.200 danske hackere

Dansk politi i gang med at grave sig gennem 1.200 danske brugerprofiler, som er lækket fra hackerforummet Nulled.io. Uskyldige har intet at frygte, lyder det fra politiet.

Artikel top billede

Ikke mindre end 500.000 brugerprofiler fra hacker-forummet Nulled.io blev lækket tidligere på måneden, og mere end 1.200 af dem har tråde til Danmark.

Det kan du læse mere om her: Datalæk fra kæmpe hackerforum: 1.200 danske hackerprofiler afsløret

De tråde er politiet nu begyndt at trække i, fortæller afsnitsleder i Nationalt Cyber Crime Center (NC3), Sonny Olesen.

"Ja, vi har en kopi af datasættet," lyder den korte bekræftelse.

Politiet er på sagen

Men politiet stiller sig ikke tilfreds med bare at besidde de lækkede hacker-data.

Nationalt Cyber Crime center arbejder allerede på at finde frem til alle de danske led i sagen.

"Vi har selvfølgelig primært en dansk vinkel på det her. Vi ser både efter forbrydelser mod danske borgere og efter danskere, der begår forbrydelser," forklarer Sonny Olesen.

Følger pengene

Et helt grundlæggende sted at finde spor i sagerne er økonomien.

Nulled er ikke kun et forum, hvor hackere mødes. Der bliver også købt og solgt ulovlige it-ydelser.

Systemet omkring de ulovlige forretninger er så velorganiseret, at de lækkede data både indeholder kvitteringer og fakturaer.

Det oplyser sikkerhedsfirmaet Risk Based Security, der opdagede det 9,5 Gb store lækkede datasæt i begyndelsen af maj måned.

Den grad af organisering kan blive et stort problem for hackerne, nu da politiet har adgang til deres bogholderi.

"Selvfølgelig ser vi på økonomisporet. Hvis der eksempelvis er betalt med et kreditkort, ser vi, om det er stjålet, og hvad vilkårene omkring det er. Pengene kan jo binde forbryderen til selve forbrydelsen," siger Sonny Olesen.

Nemmere for forbryderne end for politiet

Sandsynligheden for, at en hårdkogt hacker vil betale for en ulovlighed med sit eget kreditkort, er forsvindende lille.

Men da Nulled.io også fungerer som et sted, hvor mindre teknisk dygtige folk kan betale sig til andres ekspertise, er det slet ikke umuligt, at en række købere kan forvente et opkald fra politiet på den baggrund.

Kan sløres

De mere organiserede hackere er straks en anden sag.

Så snart de kriminelle elementer benytter sig af betalingsmidler som eksempelvis bitcoin, er det betydeligt tungere arbejde at følge pengestrømmen hele vejen til bagmanden.

"Alle transaktioner fremgår på blockchain, men det kan sløres, hvem der stå bag, og der er andre tjenesteydelser i den ende af nettet til at sløre det. Svaret er, at det er lettere for forbryderne end for os at følge pengene," forklarer Sonny Olesen.

Ingen tidsramme

Selv om politiet altså er i besiddelse af hele det 9,5GB store datasæt, vil Sonny Olesen ikke sætte en dato på den første anholdelse.

Politiets erfaring viser, at det er umuligt at forudsige, hvor meget arbejde der skal til, før den første it-kriminelle mærker lovens lange arm.

"Det afhænger meget af de tilgængelige data," understreger Sonny Olesen.

Uskyldige kan sove trygt

En række af de danske mailadresser i de lækkede data er baseret på navne, som er meget lette at spore.

Computerworld har tidligere talt med Mathias Aaen, en PhD-studerende på Aarhus Universitet, hvis navn blev brugt af hackere til at oprette en profil på Nulled.io.

Mathias Aaen bekymrede sig for, om hackernes forbrydelser kunne falde tilbage på ham, når nu de skete i hans navn.

Det er heldigvis ikke noget, Mathias Aaen behøver at ligge søvnløs over, forklarer Sonny Olesen.

"I udgangspunktet betyder det ikke så meget for en uskyldig, hvis hans navn er blevet brugt. Men hans mailadresse kan jo blive fisket."

Læs også: Mathias blev misbrugt af hackere: Jeg skal lige se efter, at de ikke laver for mange spændende ting i mit navn

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,