ComputerViews: I sidste måned slog Københavns Byret fast, at Ubers chauffører ikke bedriver samkørsel, men ulovlig taxakørsel.
I kølvandet på byrettens dom fulgte, der blandt vores læsere en debat om, hvorvidt vi fortsat bør definere Uber, som en del af den meget omtalte "deleøkonomi."
Mange argumenterer for, at Uber ikke kan karakteriseres som deleøkonomi, fordi Uber-chaufførerne "ikke deler noget."
Tværtimod sælger Uber-chaufførerne blot en helt almindelig service - akkurat som en taxachauffør gør, lyder det.
Ofte fremhæves den danske samkørselstjeneste GoMore som Ubers modstykke.
Og læserne har en pointe.
For man kan med rette argumentere for, at GoMore er en mere ren form for deleøkonomi, som i højere grad matcher den opfattelse, vi normalt har af det "at dele noget."
Det skyldes, at GoMore er en klassisk samkørselstjeneste.
Det vil sige, at chaufførerne i modsætning til Uber-chaufførerne selv har et kørselsbehov og ikke tjener på turen, men blot får et tilskud til at dække udgifterne.
Men her hos Computerworld vil vi dog gerne nuancere den opfattelse og forklare, hvorfor vi ind i mellem bruger begrebet deleøkonomi, når vi omtaler Uber.
Først vil vi dog begynde med at slå fast, at deleøkonomien ofte bærer præg af at være et ganske luftigt begreb, der ofte bliver anvendt på forskellige måder.
Vi anerkender dermed også, at der er folk, som definerer deleøkonomi anderledes end os.
Men ikke desto mindre dækker begrebet deleøkonomi normalt over en bredere tendens, der handler om at udnytte eksisterende ressourcer på en ny og mere effektiv måde.
Adgang kan erstatte ejerskab
En af kongstankerne bag deleøkonomien er, at adgang i mange tilfælde kan erstatte ejerskab.
Med andre ord kan du med deleøkonomien slippe for selv at foretage en bekostelig investering, hvis du mod betaling kan deles om adgangen med andre. Det kan gælde alt fra private parkeringspladser til boliger og biler.
På samme måde kan man argumentere for, at Uber-brugere deles om adgangen til et transportmiddel, selvom der ikke nødvendigvis er tale om samkørsel, hvilket i en dansk kontekst indbærer, at chaufføren ikke tjener på turen og samtidig selv har et kørselsbehov.
Tidligere på året viste en analyse fra den tyske bank Deutsche Bank fast, at 14 procent af bilejerne i centrum af de største amerikanske byer vil kunne hente en økonomisk besparelse ved at bruge Uber i stedet for at eje en bil.
Helt konkret kan udbredelsen af Uber altså betyde, at folk i storbyområder får et mindre behov for at eje en bil, og Uber kan dermed sikre en ny og mere effektiv ressourceudnyttelse.
Derfor vil du sandsynligvis også i fremtiden kunne opleve, at vi her på Computerworld nævner Uber, når vi skriver om deleøkonomi.
De fleste har jo i øvrigt også vænnet sig til at diverse P2P-tjenester omtales som fildelingstjenester, selvom de næsten udelukkende anvendes til ulovlig piratkopiering.
Læs også:
Ekspert i deleøkonomi om Uber-dom: Det er super ærgerligt for Danmark
Deleøkonomien er fuld af juridiske faldgruber - så hvor er potentialet?
