Indsamling til Sasser-bagmand stoppet

Den danske hjemmeside, hvor der blev samlet penge ind til den 18-årige tysker bag internet-ormen Sasser, er nu lukket. Gruppen bag har ikke været i stand til at få fat på tyskeren, og betalingstjenesten Paypal har lukket gruppens konto.

Så er det slut med at samle penge ind til 18-årige Sven Jaschan fra byen Rotenburd i det nordlige Tyskland, som har erkendt, at han har programmeret internet-ormen Sasser.

Den danske hjemmeside, som formidlede indsamlingen, er lukket. Hjemmesiden lå i et underdomæne til homepage.dk, som tilhører internetudbyderen Cybercity.

Mange af navnene på den liste over donorer, som nu er gået offline, tydede på, at gruppen, der kaldte sig "The Support Sasser Team", var dansk.

Ingen kontakt
På indsamlingssiden mødes brugerne nu af en besked om, at gruppen alligevel ikke kunne komme i kontakt med Sven Jaschan og overbringe ham de knap 100 dollars (635 kroner), som det var lykkedes at skrabe sammen.

Desuden har betalingstjenesten Paypal, som Sasser-bagmandens støtteklub benyttede, lukket gruppens konto, og gruppen finder andre tjenester for dyre. Paypal ejes af internet-auktionen Ebay.

Gruppen oplyser, at den gerne vil betale pengene tilbage til donorerne, men det afhænger af, om den kan benytte Paypal-kontoen.

Gruppen ønskede både at støtte Sven Jaschan, så han fik råd til advokathjælp, men bidraget skulle også ses som moralsk opbakning.

Støttegruppen finder, at Sven Jaschan gjorde en god gerning ved at skrive, hvad den betegner som en relativt uskadelig internet-orm. Derved ville gruppen gøre opmærksom på faren ved sikkerhedshullerne i Microsofts styresystem Windows.

Sasser, som slipper igennem et hul på Windows-computere, der ikke er opdateret med en fejlrettelse fra april, har inficeret millioner af pc'er verden over og har lagt alt fra jernbanelinjer over forsikringsselskaber til hospitalsudstyr ned.

Relevant link

The Support Sasser Teams afblæsning af indsamlingen

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

Scan Global Logistics

PMO Project Manager

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S