Potentiel bombe under Samsung: Nu antænder andre Samsung-modeller også

Samsungs er i alles søgelys i disse dage, efter flere Note 7-telefoner brød ud i brand. Nu dukker der videoer op af andre Samsung-modeller, der gør det samme, og det kan ødelægge alt for Samsung.

Artikel top billede

En ulykke kommer sjældent alene. Samsung hjemkalder i disse dage over to millioner Note 7-telefoner på verdensplan.

Grunden er en minimal, men ikke desto mindre reel, risiko for, at telefonens indbyggede batteri spontant kan bryde i brand under opladning.

Ifølge de amerikanske forbrugermyndigheder er der registreret 90 tilfælde alene i USA, der indebærer udbrændte biler og 26 tilfælde af personbrandskader.

Regeringer fraråder telefonen, og flysselskaber har forbudt, at den er tændt under flyvningen. 

Det kan du læse mere om her: flyselskaber forbyder]Panikken breder sig: Samsung vil have kunder til at slukke for farlig smartphone - SAS og Norwegian forbyder den.

Det er katastrofalt for Samsung, for slet ikke at nævne de mange Note 7-ejere.

Tilbagekaldelsen af Note 7 estimeres at koste Samsung over 32 milliarder af kroner i tabt fortjeneste, og Samsungs aktier er faldet med mere end 100 milliarder kroner, siden det sydkoreanske selskab begyndte at tilbagekalde Note 7-telefonen.

Det kan du læse mere om her: Samsungs værdi faldet med 137 milliarder kroner efter Note 7-skandalen.

Værst er det, at tilbagekaldelsen kan ende med at slå skår i, hvad der er mere værdifuldt for Samsung end penge: Selskabets brand kan komme i brand. 

Og nu dukker der flere videoer op med selvantændte Samsung-telefoner, som ikke er Note 7.

Læs også: Prøvekørt Samsung Note 7: Tynd, lækker og med en rigtig fin stylus

Samsung S7 selvantænder

I løbet af de seneste dage er flere videoer begyndt at florere af andre Samsung-modeller, der også bryder i brand.

Et eksempel er en britisk kvinde, der ved et restaurantbesøg må kaste sin S7 fra sig, da den bryder i brand, og du kan tydeligt se røgdannelsen på videoen herunder.

En dansk TV 2-tilrettelægger har også oplevet, at en Note 4-telefon eksploderede midt under et redaktionsmøde.

Der er dog endnu intet der tyder på, at andre Samsung-telefoner har samme problemer som Note 7, og en enkelt telefons problemer betyder ikke, at der er systematiske problemer med hele serien.

I tilfældet hos TV 2 skriver journalisten, at telefonen kort forinden var tabt på et trægulv, hvilket kan have punkteret batteriet og dermed startet selvantændelsen.

Samtidig oplever Note 7-brugere verden over problemer med at returnere telefonen, da Samsung har forskellige afdelinger og procedurer i de forskellige regioner.

Apple stod i samme situation for et år siden med Mac-opladere, der gav stød, men selve retuneringen var tre klik på en hjemmeside, en tilsendt boblekuvert, og så havde du en ny oplader.

Tør du købe en Samsung-telefon i fremtiden?

Grunden til Note 7's selvantændelse ligger i batteriet, der er produceret af en af Samsungs underleverandører. YouTuberen JerryRigsEverything har en udmærket video, hvor han skiller en Note 7 ad, der bryder i brand, da han prikker til batteriet. 

Samsung har stoppet samarbejdet med underleverandøren, indtil fejlen er fundet og rettet.

Samsung har benyttet en anden leverandør af batterier til modeller solgt i Kina, så produktionen af Note 7-telefoner - sans eksplosioner - fortsætter, men spørgsmålet er, om det er nok.

Samsungs telefon udkom før både LG's V20 og den nye iPhone 7 Plus- to af Samsungs største konkurrenter til Note 7-telefonen, og Android-ejere har ikke den samme loyalitet til hver enkelt brand som eksempelvis iPhone-brugere har. Der vil uden tvivl være mange potentielle Note 7-købere, der går andetsteds.

Det får flere analytikere til at spekulere i, om Samsung vil forsøge at fremskynde lanceringen af den næste Galaxy-telefon, formodentligt Samsung S8. Tidligere har Samsung præsenteret nye Galaxy-telefoner i februar måned.

Har du planer om at købe en Samsung-telefon?

Læs også: Ikke bare en stor smartphone med stylus: Samsungs Note 7 får afgørende betydning

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S