En kryptering, som simpelthen ikke kan brydes. Det er, hvad forskere i både København og Århus deltager i et europæisk samarbejde om at udvikle.
Fra Aarhus Universitet deltager Brics, som er et center for grundforskning i algoritmer og logik, med fire årsværk i Secure Communication based on Quantum Cryptography (SECOQC). Sådan lyder det officielle navn på det projekt om sikker kryptering, som EU støtter med godt 80 millioner kroner.
Aarhus Universitet har også et Center for Kvanteinformatik, hvor fysikere deltager, men i EU-projektet deltager kun datamatikerne. Om 18 måneder skal de være med til at udstikke retningslinierne for, hvilken vej forskningen inden for kvante-kryptografi skal bevæge sig.
Ændres, hvis de bliver aflyttet
Forhindringer er der nok af, inden den ubrydelige kommunikation kan tages i brug, for der er tale om fysik på højeste niveau.
Kvante-kryptografi handler om udvekslingen af krypteringsnøgler. Selve kommunikationen foregår som i dag, blot med de nøgler, som ingen har mulighed for at opsnappe.
Teknologien arbejder med enkelte lys-partikler, fotoner. Hver enkelt foton vibrerer på en bestemt måde - den er polariseret i en bestemt retning. Hvis fotonen bliver påvirket på sin vej fra A til B, for eksempel af aflytningsudstyr, er der en sandsynlighed for, at polarisationsretningen bliver ændret. Hvis nogen forsøger at aflytte en forbindelse, der benytter kvante-kryptografi, vil det derfor automatisk blive opfattet, fordi der introduceres fejl i datastrømmen.
En forudsætning for at få kvante-kryptografi til at virke, er derfor, at der er kontrol over fotoner hele transport-vejen. Det udelukker enhver brug på internet, hvor bits kan rejse ved hjælp af mange teknologier og både i lysledere, kobberkabler og trådløst.
Ikke til alle
Hidtil har det krævet kontrol over et optisk kabel at få den ubrydelige kryptering til at fungere. Ifølge lektor Ivan Damgård fra Aarhus Universitet arbejdes der på metoder, så kvante-kryptering også kan foregå gennem udstyr på et optisk netværk.
Han oplyser desuden, at der er forsøg med at sende fotonerne over satellit i stedet for de optiske kabler. Det vil give mulighed for at benytte den ubrydelige kryptering på langt flere fysiske adresser.
- Den basale udfordring er, at der skal sendes enkelte fotoner af sted, og at vi skal kunne se dem i den anden ende, fortæller Ivan Damgård.
Han fastslår, at den ubrydelige kryptering er både dyr og besværlig at have med at gøre.
- Derfor er det ikke noget, som alle EU-borgere får adgang til, sådan som det ser ud i dag, siger han.
Derimod kan den ubrydelige kryptering komme eksempelvis myndigheder og militæret, som har stort behov for ikke at kunne aflyttes, til gode.
Netop det militære behov understreges af, at de østrigske koordinatorer af EU-projektet slår på, at selv ikke aflytningssamarbejdet Echelon, som USA, Storbritannien, Australien, New Zealand og Canada menes at stå bag, har mulighed for at aflytte kommunikationen, hvis nøglerne er udvekslet med kvante-kryptografi.
- Det afgørende er, at vi med kvante-kryptografi kan gøre nogle ting, som klassisk kryptering ikke kan opnå, mener Ivan Damgård.
Relevant link
Østrigs websted om kvante-kryptering, hvor EU-projektet også omtales
