Router-producent sløsede med sikkerheden: Sagsøges for ikke at beskytte kunderne godt nok

Forbruger-instans vil tvinge router-producenten D-Link til at beskytte kundernes udstyr langt bedre. Sagsanlæg skal sætte fokus på producenternes ansvar for sikkerheden.

Artikel top billede

Næsten hver uge kan Computerworld berette om nye problemer med trådløse routere med alvorlige sårbarheder.

Ofte er sårbarheden i sig selv kun halvdelen af problemet.

Langt værre er det nemlig, hvis router-producenten er lang tid om at udsende en opdatering, der kan lukke hullet - mens de it-kriminelle er i gang med at angribe.

Derudover forværres problemet yderligere, hvis også brugeren tøver med at opdatere, når opdateringen endelig er klar.

Alt i alt giver det rigtig gode muligheder for at få succes med angreb fra de it-kriminelles side.

En sag fra USA giver nu måske et bud på, hvordan man kan højne sikkerheden på routere - og alle mulige andre enheder i det moderne hjem.

Læs også: Millioner af sårbare routere i risikozonen: Derfor er Mirai-angrebet slet ikke overstået

Amerikanernes svar på Forbrugerstyrelsen, Federal Trade Commission, har rejst en sag mod router-producenten D-Link med anklager om, at D-Link sløser med sikkerheden.

Sagsanlægget (PDF), der er at finde hos U.S. District Court i Californien, anklager D-Link for ikke at sikre dets routere og IP-kameraer tilstrækkeligt.

Man kan blandt andet se følgende passage fra FTC's sagsanlæg:

"Sagsøgte har fejlet med at foretage fornuftige tiltag for at beskytte sine routere og IP-kameraer mod velkendte og forudsigelige risici for uautoriseret adgang, inklusiv at fejle med at beskytte mod sårbarheder, som Open Web Application Security Project har rangeret som de mest kritiske og omfattende sårbarheder i web-applikationer siden 2007."

It-kriminelle har haft gode muligheder

Det fremgår også, at D-Link skal have forsømt softwaretest og rettelser af fejl, hvilket kan have åbnet bagdøre, der kan gøre det muligt for it-kriminelle at overtage kontrollen med enheden.

D-Link anklages også for ikke at have haft godt nok styr på brugernes login-oplysninger - blandt andet skal login-oplysninger til en mobilapp fra D-Link have været opbevaret i klar tekst.

Det fremgår også, at sårbarhederne kan have gjort det muligt for it-kriminelle at få adgang til følsomme informationer fra IP-kameraer som live-video og -lyd.

Læs også: Afsløring: Så nemt har det været at hacke sig ind i dele af YouSees tv-netværk - sikkerheden har været elendig

FTC fremhæver i en pressemeddelelse, at sagen mod D-Link er af principiel karakter.

Det handler om at beskytte forbrugernes privatliv og sikkerhed i en tid, hvor internet of things fylder mere og mere - af samme grund har FTC også ført sager mod ASUS og videokamera-producenten TRENDnet.

"Hackere går i stigende grad efter forbrugernes routere og IP-kameraer - og konsekvenserne for forbrugerne kan inkludere, at enheder bliver kompromitteret og blotter deres følsomme personlige informationer," udtaler Jessica Rich, der står i spidsen for forbrugerbeskyttelse hos FTC.

"Når producenter fortæller forbrugere, at deres udstyr er sikkert, er det kritisk, at de tager de nødvendige tiltag for at sikre, at det passer."

Læs også:

Disse 12 forskellige routere er ramt af alvorlig sårbarhed: Her er dine muligheder for at opdatere firmwaren

Millioner af sårbare routere i risikozonen: Derfor er Mirai-angrebet slet ikke overstået

Alvorlig trussel mod trådløse routere eskalerer: Listen med sårbare routere vokser markant

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec