Skat vil hjemtage forretningskritiske systemer, men IT-Branchen advarer: "Skat prøver at reparere et problem med forkerte midler"

Skat opretter intern DevOps-afdeling. Samtidig lægges op til et større opgør med de traditionelle it-udbud, og Skat vil også hjemtage forretningskritiske systemer. Helt forkert strategi, advarer IT-Branchen.

Artikel top billede

Det vækker bekymring i IT-Branchen, at Skat lægger op til et større opgør med de traditionelle it-udbud, og at Skat vil hjemtage forretningskritiske systemer.

"Skat prøver at reparere et problem med nogle forkerte midler. De bedste løsninger skabes i en fri konkurrence, hvor de, der er eksperter i it-systemer - baseret på gode udbudsvilkår - leverer løsninger, der fungerer," lyder det fra Birgitte Hass, der er direktør i IT-Branchen.

Som Computerworld skrev i sidste uge, har Skat sat gang i oprettelsen af en helt ny intern DevOps-afdeling (udvikling og drift).

Læs om det her: Skat satser stort på ny DevOps-afdeling - klar til opgør med traditionelle it-udbud

"Til at begynde med planlægger vi, at der skal være omkring 20-25 medarbejdere fast i denne her DevOps-funktion," har Martin Wood, der er fungerende underdirektør i Skats drifts- og udviklingscenter, forklaret til Computerworld.

"Det er både tool-specialister, cloud-arkitekter, cloud-driftsfolk, infrastruktur-folk, udviklere, Scrum masters, service-designere og den slags."

Vil hjemtage forretningskritiske systemer

I et aktuelt jobopslag hos it-jobbank søges en kontorchef til Skats nye afdeling.

Her kan man blandt andet læse: "Skat er i gang med at opbygge en intern it-udviklingsorganisation for at hjemtage en række forretningskritiske systemer."

"Med den nye funktion tilbyder vi en unik stilling, hvor du kommer til at sidde helt centralt i en omfattende forandringsproces, hvor en lang række systemer, der har været outsourcede, igen skal varetages af Skat."

Skat har samtidig oplyst til Computerworld, at DevOps-afdelingen meget vel kan blive større end de 20-25 medarbejdere på sigt.

"Det er den hårde kerne, men i takt med, at vi tager projekter ind, vil vi lave nogle større teams. Meningen med vores DevOps-kontor er, at de (medarbejderne, red.) skal kunne tage ud og supportere udviklingsprojekterne," forklarede Martin Wood fra Skat i sidste uge.

"Det vil på sigt vokse, og i takt med at vi udvikler og vedligeholder systemer, kan vi meget vel starte et DevOps-kontor nummer to, tre og fire," sagde han videre.

IT-Branchen: Kan skabe monopol-systemer

Birgitte Hass, der er direktør i IT-Branchen, er dog ikke begejstret for meldingerne fra Skat.

"Jeg mener, at det er den helt forkerte strategi, hvis Skat betragter sig selv som den førende it-ekspert. Det kvæler konkurrencen, og det ødelægger det frie marked, der er til glæde for hele det danske samfund."

Der har jo netop været traditionelle it-udbud i Skat i de seneste mange år, hvor kommercielle spillere har vundet ordrer og leveret løsninger - og der har været en hel del problemer. Så den model er vel heller ikke fejlfri?

"Der har været mange velfungerende udbud, hvor der er kommet løsninger, der i dag er i drift og fungerer."

"Men der har sandelig også været nogle problemer, og det er rigtigt, at man har haft nogle udbud, hvor rigtig mange leverandører skulle levere hver sin løsning ind omkring noget i centrum, der måske ikke var designet helt optimalt."

Læs også: Store it-forandringer i Skat: I fuld gang med vigtigt (og nødvendigt) opgør med fortidens it-fejl

"Der har været nogle problemer, men det er meget forkert at at føre det over til, at alting bliver godt, hvis man bare hjemmeudvikler," siger Birgitte Hass til Computerworld.

"Vi skal tværtimod arbejde med nogle dialogbaserede tilbud og nogle mere fleksible samarbejdsformer," lyder det videre fra IT-Branchen.

Skat vil have interne it-muskler

Set fra Skats side kan det vel give god mening at få skabt nogle it-muskler og noget viden internt, som gør, at man har alternativer til de spillere, der er ude i markedet?

"Det er absolut relevant, at Skat har ekspertise inhouse, og at man forstår, hvad det er for et fagområde, og hvad it-projektstyring og it-udbud er. Det er super vigtigt."

"Men jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af, at man skaber en stor it-udviklingsafdeling, som selv skal udvikle den særlige løsning til Skat. Det, tror jeg, bliver forfejlet og skaber et offentligt monopol på et meget vigtigt område."

"Man skal i stedet sætte udbuddene fri - og gerne i nogle mindre klumper. Man skal skabe et konkurrencebetonet frit marked."

Hvad frygter du vil ske, hvis den model med interne udviklere, som Skat lægger op til, bliver realiseret?

"Jeg frygter simpelthen, at de ikke er de bedste i verden til at udvikle et nyt skattesystem. Det bliver en monopol-løsning, og det er ikke godt for Skat eller for det danske samfund. Det giver ikke optimale løsninger."

Læs også: Skat indfører helt ny it-organisation - og udpeger konstitueret it-topboss

Har de virksomheder, som du repræsenterer, været opgaven voksen i forhold til at sikre, at danskerne får de løsninger, de fortjener i Skat-regi?

"Vi kan ikke løbe fra, at der har været nogle forfejlede projekter i Skat. That's a fact."

"Det, vi skal hen til, er at have en god og ordentlig dialog mellem kunde og leverandør og undgå de her store, låste og meget detaljerede kravspecifikationer med meget rigide krav."

"Man prøver at forudsige en fremtid, man først kommer til at kende i detaljer, efterhånden som projektet skrider frem - det er simpelthen et forkert værktøj."

"Og så ville det jo være ønskeligt med en mere digitaliseringsparat lovgivning," tilføjer Birgitte Hass fra IT-Branchen.

Derfor satser Skat på Devops

Computerworld spurgte i sidste uge også Martin Wood, fungerende underdirektør i Skats drifts- og udviklingscenter, hvad det er, der er så interessant ved DevOps for Skat?

"For det første er det et alternativ til det udbuds- og outsourcings-paradigme, som vi har haft både på godt og ondt. Vi har haft masser af succeshistorier, men også nogle historier, hvor tingene har taget for lang tid for vores forretning."

"Så der er helt sikkert et hastighedselement i det. At kunne lave en prototype og få det testet og vurderet hurtigt. Det er fail fast eller videre til næste iteration af udviklingen," forklarede Martin Wood i interviewet, som du kan læse i fuld længde her.

Skat forklarede desuden også:

"Det kan godt være, at vi så lægger det ud til en leverandør, når vi har udviklet på det."

"Men hvor vi før har kørt udbud på alt fra applikationer til serverdrift og infrastruktur, vil vi gerne have fat i nogle mindre udviklingshuse, som kan lave nogle specifikke opgaver for os, og så bliver det på vores infrastruktur og i vores cloud."

"På den måde bliver det meget nemmere for os at tage det hjem bagefter og drifte det selv. Så hastighed og fleksibilitet er de to ting, der er vigtige for os," lød det fra Martin Wood.

Læs også:

Skat satser stort på ny DevOps-afdeling - klar til opgør med traditionelle it-udbud

Store it-forandringer i Skat: I fuld gang med vigtigt (og nødvendigt) opgør med fortidens it-fejl

Skat indfører helt ny it-organisation - og udpeger konstitueret it-topboss

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | København

    Fra teknolog til strateg: IT-ledelse i en AI- og forretningsdrevet virkelighed

    Hvordan tager du ejerskab over strategi, ledelse og teknologi i en AI-drevet virkelighed? På konferencen møder du frontløbere, der transformerer IT fra servicefunktion til strategisk enabler for forretningen med fokus på cloud, sikkerhed, AI-etik...

    Sikkerhed | Online

    Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

    De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S