Artikel top billede

Foto: Unsplash

Alle disse virksomheder bragede derudaf på venture-kapital, men så kom den hårde mavelanding

Mød nogle af de seneste års største og mest blodrøde investor-darlinger, der er endt med at gå helt galt.

I 2013 sendte Andrew Mason, direktør for det på det tidspunkt hypede amerikanske selskab Groupon, en mail til sine ansatte.

I mailen stod der:

"Efter fire og et halvt intense og vidunderlige år som CEO for Groupon har jeg besluttet mig for, at jeg vil bruge mere tid med min familie. Nej, det er gas. Jeg blev fyret i dag, og hvis du undrer dig over årsagen, så har du tydeligvis ikke fulgt med i den seneste tid," skrev han ifølge Washington Post.  

Groupon er bare et af flere selskaber, der med astronomiske summer af venturekapital i ryggen er strøget af sted med sigte på at erobre verdensherredømmet, men som er endt med en hård mavelanding.

Mange husker formodentligt stadig den første dot.com-bølges store flop, som eksempelvis Pets.com, der i 1998 måtte give fortabt blot 268 dage efter sin børsnotering. 

Men herunder gennemgår vi nogle af de seneste års største og mest blodrøde investor-darlinger, der er endt med at gå helt galt.

Læs også: Dansk iværksætter fik 350 millioner kroner i venturekapital: Men pas på, advarer han: Der findes måske bedre løsninger 

Clinkle

I 2013 var den amerikanske universitets-studerende Lucas Duplan klar til at indtage verden. 

For ifølge det amerikanske magasin Forbes havde han netop afleveret sit speciale på elite-universitetet Stanford, og få måneder tidligere havde han hentet 25 millioner dollar i kapital i, hvad der var den største såkaldte seed-runde i Silicon Valleys historie. 

Lucas Duplans mission var at skabe en ny betalings-app ved navn Clinkle, og som noget helt unikt skulle Clinkle være i stand til at overføre penge via højfrekvente lyde.

Den demo-model af appen, der blevet demonstreret for investorerne var så god, at selv den berømte stifter af Virgin Richard Branson meldte sig som investor og mentor for den unge iværksætter. 

Men hvad der udspillede sig i årene efter havde nærmest karakter af en farce, der er som taget ud af plottet på HBO's komedie-serie Silicon Valley. 

I et stort portræt af Clinkle beskriver det amerikanske erhvevsmedie Business Insider, hvordan Lucas Duplan hurtigt viste sig som en umoden og urutineret chef. 

Da det stod klart, at det langt fra er nogen let sag at omdanne demo-modellen til en virkelig app forlod mange af medarbejderne hurtigt skuden. 

Og mens virksomheden sejlede levede Lucas Duplan ifølge Business Insider et særdeles ekstravakant privatliv, hvor han boede  i en penthouse-lejlighed i en af San Franciscos dyreste ejendomme. 

Efter flere års ventetid blev Clinkle lanceret i slutningen af 2014, men uden den forventede store succes.

For i mellemtiden var den blevet overhalet af adskillige amerikanske konkurrenter. Heriblandt Venmo, der minder om danske Mobilepay.

Læs også: Rygterne svirrer om ny mobilbetalings-app: Skal overføre penge med lyd

Juicero

Virksomheden Juicero erobrede for nylig overskrifterne i de danske erhvevsmedier.

Juicero sælger en internetforbundet juice-maskine, og virksomheden har fået tilført 120 millioner dollar i venture-kapital. Blandt andet fra Googles kapitalfond Google Ventures. 

Juiceros forretningsmodel minder om den som også Nespresso anvender. Virksomheden sælger en
en juicemaskine til knap 400 dollar (knap 2700 danske kroner], der kun fungerer, hvis der isættes nogle særlige poser med frugt, som kunden kan købe via en abonnementordning. 

Men det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg har netop afsløret, at den dyre juice-maskine er helt overflødig.

I et opsigtsvækkende forsøg har Bloomberg demonstreret, at det er muligt at klemme lige så meget juice ud frugtposerne ved at bruge de bare næver.

Det har ifølge Bloomberg skabt vrede blandt flere af virksomhedens investorer, der til det amerikanske medie oplyser, at de aldrig ville have investeret i virksomheden, hvis de var klar over at den juice-maskine var helt overflødig. 

Det er dog endnu for tidligt at spå om Juicero ender som det næste flop, eller formår at redde stormen af.

Yikyak

Et af de seneste eksempler på et venturekapital-flop er den amerikanske app Yikyak, der netop er blevet solgt til betalings-virksomheden Square for 3 millioner dollar.

For få år da Yikyak havde opnået stor popularitet blandt amerikanske universitetstuderende var appen dog vurderet til svimlende 400 millioner dollar.

Square, der er ejet af Twitter-stifteren Jack Dorsey, agter dog ikke at føre Yikyak videre, men har udelukkende betalt de 3 millioner dollar for at få fingre i medarbejderne bag appen. Det man i Silicon Valley kalder for en 'acqui-hire'

Yikyak fik succes ved at gøre det muligt for folk anonymt at dele deres hemmelighed anonymt i et geografisk begrænest område, og appen har mange lighedspunkter med den tyske app Jodel, der 
gennem det sidste års tid er blevet populær i Danmark.

Secrets

Secret er endnu en af de såkaldte hemmeligheds-apps, der er dukket op i løbet af de seneste år.

Appen havde for få år siden held til at rejse 35 millioner dollar i kapital fra venturekapital-virksomheder. 

Men i starten af 2015 måtte virksomheden give fortabt og lukke. 

I den sidste venture-kapital runde før lukningen hentede Secrets 25 millioner dollar, men virksomhedens to stiftere, David Byttow og Chris Bader, valgte selv at beholde 3 millioner dollar. 

Det fik fik Bill Marris, partner i Google Ventures, til at komme med alvorlige anklager mod stifterne. 

"Det er at sammenligne med et bankrøveri. Det er ikke sådan, at man driver en startup-virksomhed," sagde han i et inteview med New York Times.

Udover Google Ventures har velestimerede venturekapital-firmaer som Index Ventures og Kleiner Perkins Caufield & Byers også investeret i appen.

Theranos

Den unge Elizabeth Holmes var i mange år en af de hotteste navne i Silicon Valley.

Som blot 19-årige startede hun blodprøve-virksomheden Theranos på sit kollegieværelse, og i de kommende år opnåede virksomheden en værdiansættelse på 58 milliarder danske kroner. 

Årsagen var, at Theranos havde udviklet en helt ny teknologi, der angiveligt revolutionerede måden, som vi tager blodprøver på. 

I stedet for en traditionel blodprøve hævdede Elizabeth Holmes, at hendes virksomhed var i stand til at udføre de samme test med blot en enkelt dråbe blod, der blev hentet via et lille prik i fingeren.

Virksomhedens testmetoder var angiveligt baseret på en helt speciel og egenudviklet laboratorium-maskine ved navn Edison, og Theranos havde oprettet test-laboratorier over hele USA, hvor folk kunne få taget blodprøver

Men i 2015 kunne Wall Street Journal afsløre, at maskinen havde vist sig at være så fejlbehæftet, at langt de fleste af virksomhedens blodprøve-tests blev udført på helt traditionelle maskiner fra blandt andet Siemens, der kræver en blodprøve af normal størrelse. 

Og for at gøre sagen værre blev virksomhedens beskyldt for bevidst at have skjult sine ineffektive testmetoder for den amerikanske sundhedsvæsen. 

I starten af 2017 fyrede Theranos 40 procent af sine medarbejdere og lukkede samtidig sit sidste laboratorie.

Læs også: Oracle-stifter støttede denne unge milliardær - men er det hele bare varm luft?

Color

Color var på alles læber i Silicon Valley i starten af dette årti, da smartphonen netop havde fået sit store folkelige gennembrud. 

Ambitionen var starte en social foto-app i lighed med Instagram, der på dette tidspunkt ligeledes var en helt ny app.

Allerede før lanceringen havde Color haft held til at rejse 41 millioner dollar i kapital, men da appen blev lanceret i 2011 var det til dårlige anmeldelser, der blandt andet kritiserede appens forvirrende brugerflade. 

Derfor valgte skaberne af Color allerede at kaste håndklæbet i ringen i 2012. Efterfølgende overtog Apple medarbejderstaben og resterne af virksomheden for få millioner dollar.

Groupon

Lad os slutte, hvor artiklen startede. Med Groupon.

Groupon startede som en af de første såkaldte dealsites i 2008 i den amerikanske storby Chicago, og blot to år senere var virksomheden vurderet til at være 1,3 milliarder dollar værd.

I 2011 blev virksomheden børsnoteret i, hvad der var den største børsnotering af et internetselskab siden Google.

Groupon sigtede i første omgang efter, at blive børsnoteret til en værdi på 25 milliarder dollar, men endte med at blive børsnoteret til knap det halve.

I dag seks år senere lyder Groupons markedsværdi på 2,2 milliarder dollar. 

Groupon eksisterer dog i modsætningen mange andre af de nævnte virksomheder endnu, og virksomhedens deals er stadigvæk populær blandt kunder i hele verden.

Læs også: 
Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd