TDC: Vi har styrken til at stå på egne ben

TDC's ledelse afviser enhver tale om fusioner efter hovedejeren, amerikanske SBC, har trukket sig ud af selskabet. "TDC har styrken til at stå selv," siger bestyrelsesformand Thorleif Krarup i sin første kommentar efter amerikanske SBC har solgt sine aktier i selskabet.

TDC behøver ingen ny partner, efter den hidtidige hovedejer, amerikanske SBC, har solgt størstedelen af sine aktier.

Sådan lød hovedbeskeden fra bestyrelsesformand Thorleif Krarup og administrerende direktør Henning Dyremose, da de på et pressemøde torsdag for første gang kommenterede selskabets situation.

Henning Dyremose har ellers tidligere mere eller mindre direkte opfordret svensk-finske Teliasonera til at komme med et bud på selskabet.

Fusions-mulighed er faldet bort

Han har sagt, at Telia og Deutsche Telekom er de to selskaber, som der er industriel logik i at gå sammen med, hvis TDC overhovedet skal med i en fusion.

Torsdag havde TDC-direktøren dog ikke lyst til at uddybe, om den industrielle logik stadig er gældende.

- Jeg har med mellemrum diskuteret forskellige scenarier for, hvordan virksomheden kan udvikle sig. De andre scenarier falder bort nu, da SBC har valgt at sælge sine aktier, sagde Dyremose i stedet.

- Nu skal vi passe på, at debatten om konsolideringen ikke tager fokus væk fra vores primære opgave, som er at udvikle virksomheden. Vi er attraktive for både vores aktionærer og alle andre, hvis vi gør det godt, supplerede Thorleif Krarup.

Han oplyste, at bestyrelsen ikke, sådan som analytikere ellers har vurderet, har forsøgt at afsætte TDC til et andet teleselskab for at opnå en højere pris til SBC.

Amerikanerne måtte sælge deres aktier med 8,5 procents rabat i forhold til børskursen, inden udsalget blev offentliggjort.

- SBC har lovet, at selskabet ikke ville sælge sine aktier uden at spørge ledelsen. Vi er glade for, at de har holdt ord. Det er helt i tråd med den måde, som SBC har ageret på, mente Thorleif Krarup, der uddelte roser til TDC's tidligere hovedejer.

Kan stå selv
På den anden side gjorde han meget ud af at pointere, at TDC ikke behøver en storebror.

- Med salget har vi langt større fleksibilitet til at være herrer i eget hus. TDC har styrken til at stå selv, fastslog han.

Bestyrelsesformanden forventer ikke de store ændringer i TDC's strategi, og heller ikke Henning Dyremose ser nogen umiddelbar effekt af, at SBC ikke længere kontrollerer bestyrelseslokalet i hovedsædet på Nørregade i København.

Ifølge Thorleif Krarup vil TDC slet ikke besvare eventuelle henvendelser andre teleselskaber om fusioner eller opkøb, før en ny bestyrelse uden repræsentanter for SBC er sammensat på en ekstraordinær generalforsamling. Den finder sandsynligvis sted lige efter sommerferien.

SBC har solgt aktier for 13,1 milliarder kroner, heraf for 3,4 milliarder kroner til TDC selv. De nye aktionærer er mellem 150 og 200 institutionelle investorer fra både Danmark, det øvrige Europa og USA. Thorleif Krarup forsikrede om, at der ikke er teleselskaber imellem dem.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S