Selvom skandalen i den svenske transportstyrelses omdrejningspunkt er udlicitering af it-drift til ikke "clearede" underleverandører, så gør det det ikke til en it-skandale.
Sådan lyder vurderingen fra David Dreyer Lassen, som er professor på Københavns Universitet.
"Det er blevet præsenteret som en it-skandale og en udliciteringsskandale. Det er det ikke. Det kunne også være sket, hvis data havde været på kartotekskort eller ikke var udliciteret overhovedet," siger han og fortsætter:
"I debatten fremstod det som om, at det her er en offentlig it-skandale. Det er det ikke. Det er en offenlig ledelsesskandale."
Sagen kort
For knap en måned siden fik den alvorlige svenske "it-skandale" ministerhovederne til at rulle i en grad, så tankerne nærmest ledtes tilbage til Det Stockholmske Blodbad i 1520, hvor Christian d. 2 lod blodet flyde.
Opstandelsen opstod kort fortalt, efter it-driften af den svenske transportstyrelse blev udliciteret til IBM og deres underleverandører i blandt andet Serbien og Rumænien. For at overholde tidsplanen blev operationen hastet igennem uden hensyn til svenske regler.
Det gav de udenlandske it-underleverandører, der ikke var "clearet," adgang til en mængde fortrolige oplysninger om svenskerne, svensk infrastruktur og dybt fortrolige oplysninger, der kan lede til svenske politi - og militærfolk.
Det kostede generaldirektør for Transportstyrelsen Maria Ågren jobbet i begyndelsen af året, og siden har flere ministre måtte forlade taburetterne.
Dårlig ledelse
Selvom det hele virker til at dreje sig om udlicitering af it-systemer, så er det i følge David Dreyer Lassen altså ikke retvisende.
Pilen peger i følge ham på en tendens i offentlig ledelse, hvor professionelle ledere ikke er godt nok inde i deres ressortområde.
"På den ene side kan man sige, at ledelse i det offentlige såvel som i det private er vigtigt, men når ledelse bliver totalt løsrevet, fra den daglige drift, så er det noget skidt. Man får så at sige nogle folk ind, der ikke ved, hvad det handler om. På den måde bliver ledelse altså fokuseret på processen og ikke på indholdet," forklarer han.
Immune overfor fagfolk
Netop det forhold, at lederne ved noget om at lede, og fagmedarbejderne kender deres område, gør det svært for fagfolk at komme igennem til ledelsen, vurderer professoren.
"Man kan se, at ledere bliver immune overfor fagfolk, der henvender sig for at påpege eventuelle faresignaler," siger han og fortsætter:
"Det kan på den måde blive svært for fagfolkene at komme igennem til ledelsen med fagligt begrundede synspunkter."
Han understreger, at det ligner, det man har set i Sverige, hvor det ikke virker til at generaldirektøren har haft synderlig stor viden, om hvilken type oplysninger Transportstyrelsen har behandlet, og derfor har set stort på regler og procedurer.
Med risikoen for den her type ledere, råder David Dreyer Lassen blandt andet danske it-fagfolk til forsøge at opsøge et godt samarbejde med den her nye form for ledelse og ikke bare tage sig til hovedet og hive sig i håret.
"Fagpersoner skal være gode til at vise velvilje og samarbejde med en ny og professionel leder. De er som regel gode administratorer, men det er ikke sikkert, at de ved noget som helst om, hvad det er, de skal administrere. Derfor er mit råd, at man som fagperson kommer på banen og ikke bare vender ryggen til den nye leder," forklarer han og kommer med en lille stikpille til det han kalder "besværlige" fagfolk.
"Man skal dog som fagperson passe på, at man ikke råber "ulven kommer" uden grund. Hvis en professionel ledelse oplever det, så vil de på sigt ignorere fagpersonerne."
