“I Sverige valgte man i det mindste bevidst at bryde reglerne. Det ved vi ikke engang, om vi gør i Danmark.”
Hanne Marie Motzfeldt er ph.d. og lektor i persondataret på Aarhus Universitet, og hun er bekymret over Datatilsynets afsløringer af, at kommuner og regioner ikke kontrollerer sikkerhedsniveauet hos de virksomheder, der opbevarer det offentliges data om borgerne.
Flere svenske ministre blev for nylig arbejdsløse i en it-skandale, hvor svenske myndigheder bevidst omgik reglerne for udlicitering af it-systemer.
Det betød, at IBM-ansatte uden sikkerhedsgodkendelse fik adgang til følsomme oplysninger, og Hanne Marie Motzfeldt er siden hyppigt blevet spurgt, om noget lignende kunne ske i Danmark.
Men hun mener, at det spørgsmål misser sagens kerne.
“Pointen er, at vi slet ikke ville opdage det i Danmark. Hvordan skal vi vide, om de databehandlere, vi ikke fører nogen kontrol med, giver underleverandører adgang til data, de ikke burde have adgang til?"
De facto-lovløst område
Computerworld kunne for nylig fortælle, at det er noget nær standard-praksis, at danske myndigheder ikke fører lovpligtig kontrol med de virksomheder, der håndterer borgernes oplysninger.
Det kan du læse mere om her: Datatilsynet om myndigheders dårlige databeskyttelse: "Vores mistanke bliver bekræftet for fuld udblæsning"
Det er i praksis konsekvensfrit for myndigheder at bryde persondataloven, og der er ikke lagt op til, at det ændrer sig med den kommende persondataforordning.
Det private erhvervsliv står til at kunne få enorme bøder for datasjusk, mens det er langt mere uvist, om det offentlige kan straffes. Og før det sker, bliver borgerens retssikkerhed over for det offentlige i persondata-sager ikke bedre, vurderer Hanne Marie Motzfeldt.
“Reglerne er der, men de bliver ikke overholdt. Og det kommer ikke til at ændre sig, før der kommer bøder til det offentlige. Der kommer ikke til at ske noget, før der foreligger en positiv business-case for god it-sikkerhed i det offentlige.”
Digitalisering uden omtanke
Hanne Marie Motzfeldt bakkes op af Jens Monrad, der er senioranalytiker hos sikkerhedsfirmaet FireEye.
Han påpeger paradokset i, at man tilsyneladende prioriterer sikkerhed meget lavt i verdens mest digitaliserede samfund.
“Digitaliserings-toget buldrer derudaf, men det virker som om, at man ikke på noget tidspunkt er stoppet op for at tænke over, hvilke risici, det skaber, og om man er klar til at håndtere dem,” siger han til Computerworld og ærger sig over, at man fra regeringens side ikke har meldt ud, hvordan offentlige myndigheder skal sanktioneres for lemfældig håndtering af følsomme oplysninger.
"Jeg har ofte undret mig over, at de politiske partiers it-ordførere er så anonyme i et land der er så digitalt.”
