Indsigt: Forstå iOS 11 på tre minutter - og få forklaringen på, hvorfor det er Apples vigtigste styresystem

Til september barsler Apple med årets vigtigste software-opdatering. Vi forklarer, hvorfor iOS 11 spiller en afgørende rolle for Apple, og hvad vi kan forvente af det nye styresystem.

Artikel top billede

Til september ventes det, at Apple frigiver den næste udgave af virksomhedens styresystem til iPhones og iPads, iOS 11. 

Sidste år offentliggjorde Apple, at virksomheden gennem tiden har solgt mere end én milliard iOS-enheder.

Derfor er iOS ikke bare Apples mest udbredte styresystem, men også et af de mest betydningsfulde i det hele taget.

Hvad er de vigtigste nyheder i iOS 11?

Som almindelig bruger vil du nok især bemærke de designmæssige ændringer i iOS 11.

Den mest markante ændring vil du opleve i App Store, der får en helt ny brugerflade, som minder om den, Apple anvender i musikstreaming-appen Apple Music.

iOS 11 byder dog især på store forandringer for iPad-brugerne. 

For i iPad-udgaven bliver iOS 11-udstyret med en række nye funktionaliteter, der gør oplevelsen mere pc-agtig. 

Eksempelvis bliver det lettere at multitaske, og samtidig bliver iPaden udstyret med en app-dock i bunden, der minder om den, som findes på Mac-computere. 

iOS 11 er også udstyret med en række funktioner, som den almindelige bruger næppe bemærker. Mest interessant er lanceringen af udviklingsværktøjerne Siri Kit og AR Kit, der gør det lettere for app-udviklere at implementere stemmestyring og AR-funktioner i deres apps.

Læs også: iOS 11 Beta prøvekørt: iPad-brugere kan godt begynde at glæde sig

Hvornår frigives iOS 11 - og kan det overhovedet installeres på min iPad/iPhone?

Den præcise lancerings-dato for iOS 11 er endnu ukendt, men den nyeste version af iOS bliver normalt frigivet i midten af september. 

iOS 11 vil kunne installeres på alle nyere iPhones og iPads. Men har du en iPhone 5 eller ældre, vil den ikke kunne installere styresystemet.

Det samme gælder, hvis du har en iPad fra før 2013. Eksempelvis en iPad 4.

Kan vi også forvente, at der kommer en helt ny iPhone fra Apple?

Der kommer helt sikkert en ny iPhone fra Apple.

De nye iPhones bliver normalt offentliggjort ved en pressevent i begyndelsen af september, og herefter vil de være at finde i butikkerne et par uger senere. 

Der er store forventninger til de nye iPhones, der ifølge rygterne vil få en skærm, der kommer til fylde det meste telefonens front.

Det betyder, at skærmen bliver større uden at selve telefonen kommer til at vokse. 

Læs mere om iPhone-rygterne her: Her er alle de vilde rygter om iPhone 8, der sender Apple-aktien på rekord-kurs

Hvilke vigtige funktioner mangler Apple stadig at implementere i iOS nu, når også version 11 er ude?

Mange  savner muligheden for at logge ind med forskellige brugerkonti på deres iOS-enhed - nok primært iPaden, der i mange husstande går på skift mellem familiemedlemmerne. 

En sådan funktion er formodentligt relativ simpel at implementere, men den vil samtidig mindske incitamentet til at have flere iPads i husstanden.

Derfor skal vi nok ikke forvente, at Apple introducerer den foreløbig. 

Apple sælger sin iPad Pro som en mulig erstatning for en traditionel bærbar computer.

Set i det lys er det givetvis en del professionelle brugere, der gerne havde set, at det var muligt at tilslutte en mus og anvende deres iPad med en ekstern skærm. 

Spørgsmålet er dog, om det vil være en god brugeroplevelse, og det er sandsynligvis også årsagen til, at Apple endnu ikke tilbyder den funktion. 

Læs også: Test af den helt nye iPad Pro: Kan iPad'en denne gang erstatte din computer?

iOS og macOS har i de senere år fået flere og flere ting til fælles. Ender Apple med at smelte de to systemer helt sammen?

Et touch-styresystem og et styresystem der er baseret på mus og tastatur kræver væsentligt forskellige brugerflader, og derfor skal vi næppe forvente, at de to styresystemer smelter helt sammen. 

Men vi kan forvente, at Apple vil fortsætte med at tilpasse brugeroplevelsen på iPaden, så den i stigende kan anvendes til at løse opgaver af mere professionel karakter.  

Derfor er det uden tvivl Apples ambition, at iOS-enheder i fremtiden vil dække behovene hos folk, der har behov for en enhed, som blot skal løse mere simple arbejdsopgaver. 

Eksempelvis er mange unge mennesker i dag vokset op med en iPad i favnen, og en del af dem har kun på sporadisk vis anvendt traditionelle computere. 

Derfor er der grund til at tro, at de også i fremtiden vil foretrække at anvende iOS-enheder, når de skal og vælge en computer til deres skolearbejde. 

Til gengæld er der mange brugere, som i dag har behov for at løse tunge arbejdsopgaver, hvor iOS næppe kan tilbyde den nødvendige computerkraft eller den rette brugerflade. 

Læs også:
Apple klar med stribevis af software-nyheder til iPhone, Mac og Apple Watch

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,