Det var lige før, at det første danske netværk for teknologi-interesserede kvinder havde overlevet sig selv for to år siden. Men en resolut indsats førte Webgrrls videre, og i dag er der igen fremgang i medlemsantallet.
Den danske afdeling af Webgrrls blev lanceret i 1996, da internet stadig var nyt for de fleste danskere.
Inspirationen kom ikke overraskende fra USA, hvor Alisa Sherman i 1995 startede den første mailing-liste, hvor kvinder kunne hjælpe hinanden med at løse tekniske problemer.
En mandebastion
Alisa Shermans mission var at udbrede kendskabet til internet, som dengang i høj grad var en mande-bastion, blandt kvinder.
Mailinglisten skulle være støttegruppen, der fik flere kvinder til at oprette egne websteder og udnytte internets muligheder.
Få år senere var der 100 afdelinger af Webgrrls spredt rundt om i verden, herunder i Danmark.
Netværket består af to mailinglister - en med teknisk og en med ikke-teknisk indhold - og ikke mindst den første peger en række Webgrrl-medlemmer på som uundværlig.
Hertil kan alle fra tekniske nybegyndere til hærdede kodeslavinder adressere deres it-problemer efter devisen der findes ingen dumme spørgsmål.
- Den typiske webgrrl har mange ansigter - hun kan være ung eller ældre, selvstændig eller lønmodtager, chef, ansat eller studerende. Vi har dansktalende brugere i Frankrig, Østrig og Norge, siger formand Marianne Prosch Andersen.
Kvinder har sejret på nettet
Otte år senere må Alisa Shermans mission om at udbrede kendskabet til nettet blandt kvinder siges at være fuldført. Kvinder bruger nettet i stort set samme omfang som mænd, og flere og flere kvinder arbejder med it på en daglig basis som enten brugere eller udviklere.
Men der er stadig brug for Webgrrls, mener formanden.
- Faktisk kan man sige, at behovet er større nu. For der er flere kvinder i it-branchen nu, og dermed flere, der føler behov for den type liste. Jeg tror ikke nødvendigvis det altid handler om diskrimination fra mændenes side, men vi taler altså nogen gange hvert sig sprog, siger hun.
En del medlemmer nikker genkendende til "sprogproblemerne", men nogle kan dog også tale om deciderede fordomme mod kvinder i it-branchen.
Birgitte Brandrup driver sit eget it-firma efter mange år i it-branchen, blandt andet som telefonisk it-supporter.
- Når man tog røret og præsenterede sig var det ikke usædvanligt, at manden i den anden ende bad om at få "en der ved noget om it". De troede vist, jeg var sekretæren. Og der er altså stadig få kvinder til et hvilket som helst Microsoft-seminar, siger hun.
Forvekslet med sekretæren
Birgitte Brandrup mener derfor, at fordelen ved netværket er, at man kan være faglig og føle sig blandt ligesindede på samme tid.
Men selv om Webgrrls har haft en kerne af loyale brugere gennem alle årene, var det lige før, at netværket ikke havde overlevet frem til sin seks års fødselsdag.
- Vi fik jo enorm omtale og succes i starten, for der var fokus på alt, der havde med internet at gøre, og så det, at det handlede om kvinder. Der kom masser af mennesker til møderne, og alle de store dotcom-stjerner kom og talte - men de er jo også blegnet nu, siger Marianne Prosch Andersen.
Nyhedens interesse dalede, dotcom-boblen brast ? og selv om diskussionslisterne aldrig tørrede ud, var Webgrrls en diffus størrelse med mangel på central styring, og det begyndte at sætte sit præg på de fysiske møder, som blev mere og mere dårligt besøgte.
I 2002 var den hidtidige bestyrelse så metaltræt, at grundlæggeren foreslog helt at nedlægge netværket. Det var en række medlemmer dog ikke indstillet på og valgte en ny bestyrelse.
Det fysiske nærer det virtuelle
Marianne Prosch Andersen blev først kasserer og formand året efter, og har siden lagt en større indsats i vende en udvikling med stagnerende medlemstal. Efter at have været oppe på omkring 250 aktive medlemmer i 1999 dalede tallet år for år, men stiger nu igen fra en base på cirka 136 medlemmer.
- Selv om et netværk er virtuelt, så skal der altså noget struktur til ? vedtægter, en koordinator, som samler op, og så videre. Noget af det som måske lidt paradoksalt har betydet noget, er at vi har fået en fast fysisk base. Det er som om det er de fysiske møder, der holder liv i det virtuelle, siger Marianne Prosch Andersen.
Den faste base er lokalerne i Admiral Gjeddes Gård i det indre København. Der holder Webgrrls cirka en gang månedligt gå-hjemmøder med it-relaterede oplæg og efterfølgende diskussion.
Samtidig har en ansigtsløftning til Webgrrls-webstedet og muligheden for gratis at snuse til listen via et 30-dages medlemskab vist sig at trække flere interesserede til.
Nanna Munk er ansat som netværkskoordinator i Dansk IT og har sturderet Webgrrls til sin afhandling om professionelle netværk fra Københavns Universitet.
Hun mener, at grunden til at Webgrrls har overlevet er, at det er et sted, hvor kvinder føler sig som ?normalen.? Kvinder er trods den voksende andel fortsat er en minoritet i it-branchen, og føler ofte, at de skal arbejde lidt hårdere for at blive anerkendt.
Nanna Munk er dog ikke sikker på, om den selvopfattelse helt afspejler virkeligheden.
- Kvinder har fået bedre fodfæste i branchen, og det handler efter min mening efterhånden mere om kunnen end køn. Men på den anden overlever et netværk ikke, hvis der ikke er et behov for det, siger Nanna Munk.
Relevant link
