Teleselskabet Plenti skovler 17.000 kunder ind på ét kvartal: Nærmer sig hastigt målet

Plenti fik i sidste kvartal 17.000 nye kunder, så kundebasen nu er på 90.000. Dermed er Plenti godt på vej mod den officielle målsætning.

Artikel top billede

Peter Mægbæk og Morten Strunge stiftede Plenti i starten af 2016. Siden er Preben Damgaard kommet med som investor og bestyrelsesmedlem, og nu har Plenti 90.000 kunder.

Teleselskabet Plenti, der debuterede på telemarkedet i marts sidste år med et pakkeprodukt og fri data, har nu 90.000 kunder.

Dermed er Plenti næsten oppe på den officielle målsætning: 100.000 kunder inden for de første to år.

Det var Computerworld, der afslørede planerne om Plenti allerede i januar 2016, hvorefter selskabet debuterede med sit første pakkeprodukt i midten af marts sidste år.

Det kan du læse mere om her: Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab.

"En tommelfingerregel i forhold til vores egne beregninger er, at hvis vi har en 30-40.000 kunder inden for de første par år, er forretningen selvkørende. Men vores ambition er højere: Vi mener, at vi skal op på 100.000 inden for det første år eller to," forklarede Peter Mægbæk.

Læs det interview her: Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?.

Peter Mægbæk fortalte i marts i år til Computerworld, at Plenti nu var oppe på 55.000 kunder i Danmark, og han forventede dengang at kunne ramme 100.000 kunder inden nytår.

Nu oplyser Plenti så, at de 90.000 kunder er i hus.

“Plenti har siden lanceringen sidste år solgt deres mobilabonnementer til mere end 90.000 danskere. Det sidste kvartal alene indbragte Plenti over 17.000 kunder,“ skriver Plenti i en pressemeddelelse.

“Vores markante vækst fortsætter også her efter sommerferien, og vi ser ind i at nå vores mål om 100.000 kunder væsentlig før tid. Det betyder, at vi kan se optimistisk på forretningen – på trods af at branchen står over for nogle udfordringer lige nu, bl.a. i form af EU’s nye roaming-regler,” lyder det fra medstifter og direktør, Peter Mægbæk.

Preben Damgaard er stor-investor

Tidligere i år fik Plenti en stor kapitalindsprøjtning på et tocifret millionbeløb af Preben Damgaard. Preben Damgaard trådte samtidig ind i bestyrelsen.

Peter Mægbæk, der er direktør i selskabet, var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011.

Læs også:

Tre grunde til at Tjeep og Plenti slår til med mobil-prisbaskere netop nu

Her er teleselskabet Plentis plan med ny mobil-prisbasker med fri data

SOS International

Cloud Native Architect

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

SAP S/4HANA Business Controlling

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Java software engineer (regular)

Region Sjælland

Kongeå Trailercenter A/S

IT-Ansvarlig med bredt teknisk kendskab

Sydjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job