Datatilsynet skal have en akut pengeindsprøjtning. Regeringen har i det netop offentliggjorte forslag til ny finanslov afsat 36,5 millioner kroner til Datatilsynet i 2018.
Det svarer til forøgelse på godt 54 procent i forhold til 2017, hvor Datatilsynet har et budget på 23,7 millioner kroner svarende til 33 årsværk.
Det stiger nu til 50 årsværk.
Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til Finansloven 2018, som du finder her.
Budgettet er ikke blevet justeret væsentligt i de seneste år, og det er efterhånden alt for lidt i forhold til tilsynets opgaver.
Datatilsynet står nemlig over for en meget stor opgave, når EU’s nye persondataforordning - GDPR - træder i kraft 25. maj 2018.
Her kommer tilsynet til at spille en vigtig rolle som både rådgivende og kontrollerende instans med en langt mere kontant rolle, end det er tilfældet i dag, hvor mange organisationer har et afslappet forhold til både tilsynet og persondata-reglerne.
Det underbygges da også af, at Datatilsynet i 2016 gennemførte blot 51 tilsyn - det laveste antal i 15 år.
Det kan du læse mere om her: Datatilsynet gennemførte blot 51 tilsyn i 2016 - laveste antal i 15 år.
Det fremgår af finanslovsforslaget, at regeringen mener, at stigningen især skal finde sted inden for Datatilsynets tilsynsopgaver (stiger fra 8,4 millioner kroner til 13,2 millioner kroner) samt inden for rådgivning (stiger fra 4,6 millioner kroner til 10,2 millioner kroner).
Hertil kommer, at Datatilsynet vurderes at skulle bruge godt tre millioner kroner på 'internationalt arbejde,' som er en helt ny post for tilsynet.
Mangler ressourcer
Fra flere sider er der i de senere måneder kommet enslydende meldinger om, at Datatilsynet mangler ressourcer.
Både Datatilsynet selv samt en hel række organisationer har samstemmende slået på tromme for, at tilsynet skal have tilført flere ressourcer.
I et nyt brev til justitsminister Søren Pape (K) argumenterer en række it-organisationer således for, at Datatilsynet har behov for mindst en fordobling af det nuværende antal medarbejdere. Datatilsynet råder for tiden over 33 årsværk.
Behovet skyldes dels, at tilsynet spiller en vigtig rolle som rådgivende instans i den stærkt stigende digitalisering af det danske system, dels står tilsynet overfor en meget stor opgave med indførelsen af EU’s kommende persondataforordning, der træder i kraft 25. maj 2018.
Datatilsynets direktør, Cristina Gulisano, slog fornylig alarm i Computerworld.
I klare vendinger fortalte hun her , at Datatilsynet ikke er i stand til at håndhæve de kommende regler med de nuværende ressourcer, og selv om der længe er blevet lovet et stort økonomisk løft til tilsynet - som altså kommer nu - havde hun gerne set, at pengene var kommet langt tidligere, så tilsynet ville have tiden til at indrette sig efter de nye opgaver.
Det kan du læse mere om her: Datatilsynet 11 måneder før persondataforordningen: Vi kan ikke håndhæve loven med de nuværende ressourcer.
Den nye persondataforordning lægger op til, at Datatilsynet bliver en betydeligt mere offensiv enhed, end det er tilfældet i dag.
Tilsynet har mulighed for at komme på uanmeldt besøg, bøderne for data-sjusk kan komme helt op mod 150 millioner kroner, og bevisbyrden bliver med den nye lov vendt om, så organisationerne hele tiden skal kunne dokumentere, at de behandler data korrekt - ellers er de som udgangspunkt i konflikt med loven.
Flere EU-lande har allerede tilført deres datatilsyn markant flere midler. I det irske datatilsyn er medarbejdertallet blevet hævet fra 30 til 100 og i det svenske fra 41 til 56.
Allerede i 2015 proklamerede daværende justitsminister Søren Pind (V), at han ville styrke Datatilsynet økonomisk.
Du finder hele regeringens forslag til Finanslov 2018 her.
Læs også:
Syv praktiske råd om EU's persondata-regler: Sådan kommer din virksomhed helt i mål
Organisationer slår alarm: Datatilsynet har brug for mange flere penge.
