Gourmetmiddage og rejser for 400.000 kroner: Nu starter det vigtigste kapitel i Danmarks største bestikkelsessag

Tirsdag morgen skydes det næste kapitel i gang i Danmarks største straffesag om offentlig bestikkelse i millionklassen.

Artikel top billede

Den 9. Juni 2015 bankede det på døren hos Atea i Ballerup og hos prominente Atea-ansatte og personer i det offentlige.

Grunden var mistanken om omfattende bestikkelse af offentligt ansatte, og natten til den 10. bød på timelange grundlovsforhør og varetægtsfængslinger for seks personer: Fire Atea-ansatte og to ledere fra det offentlige samt ransagninger af de ansattes huse og hos Atea selv. 

Ransagningen betød også beslaglæggelse af servere hos Atea, som efterfølgende førte til en lang række sigtelser mod offentligt ansatte for at have modtaget bestikkelse i form af it-udstyr fra Atea.

Læs også: Onsdag morgen: Seks fængslet i it-bestikkelsessag - sigtes for bestikkelse i forbindelse med it-indkøb i Region Sjælland

Siden december sidste år har sagerne mod de offentligt ansatte hos eksempelvis DSB, Rigspolitiet og Udenrigsministeriet kørt, hvor flere blev dømt for at have modtaget bestikkelse.

I alt er 60 personer blevet sigtet i sagen. En del sigtelser er efterfølgende frafaldet, men ud af 15 sager er 13 offentligt ansatte blevet dømt for at have modtaget bestikkelse i form af it-udstyr eller klækkelige rabatter på samme.

Men i morgen starter hovedsagen kaldet Region Sjælland-sagen. Sagen mod daværende Atea-chefer og mod offentligt ansatte i lederstillinger hos Region Sjælland, der ifølge anklagemyndigheden har modtaget bestikkelse i form af restaurantbesøg, rejser og hardware.

Og ikke mindst mod Atea selv. En af Danmarks største it-leverandører til det offentlige.

Hvem handler sagen om?

Den specifikke sag inden for bestikkelses-komplekset omhandler 38 forhold rettet mod syv personer og virksomheden Atea som den ottende.

Det er den største og vigtigste del af hele sagskomplekset omkring Atea og bestikkelse af offentligt ansatte.

I komplekset her er det tre tidligere it-ledere i Region Sjælland, fire daværende Atea-ansatte.

Også Ateas nuværende danske direktør, Morten Felding, var i en periode sigtet, men sigtelsen frafaldt.

Der er navneforbud i sagen.

Der er i alt berammet 32 dage til sagskomplekset med første dag 10. oktober og sidste dag 2. februar, 2018.

Hvad handler sagen om?

Sagen handler om bestikkelse af offentligt ansatte og modtagelsen af bestikkelse som offentlig ansat (§ 122 og § 144) samt underslæb af særlig grov beskaffenhed (§ 278) sket i perioden 2009 til 2015.

Konkret anklager anklagemyndigheden Atea og tidligere Atea-chefer for at have givet rejser og hotelophold til offentligt ansatte - it-chefer og tilsvarende - i Region Sjælland, som anklages for at have modtaget bestikkelse som offentligt ansat. 

Modydelsen har angiveligt været, at folk i regionens it-afdeling sørgede for, at Atea fik særbehandling når regionen købte it-udstyr, og for at oprette samhandel med det efterfølgende oprettede 3A-it, der blev oprettet af de sigtede Atea-chefer.

Ture og restaurantbesøg til de tre Region Sjælland-ansatte blev betalt fra en intern konto i Atea - konto 2840.

Kontoen er ifølge en af de tiltalte en del af Ateas “rabatprogram,” hvor regionen løbende gemte en procentmæssig andel af alle køb, som derefter blev brugt til nye indkøb, som regionen efterfølgende placerede hos Atea.

Altså en form for loyalitetsprogram. 

Dog er kontoens indhold også brugt på rejserne og middagene til de offentligt ansatte. Ifølge anklageskriftet lyder blandt andet en rejse til Dubai i syv dage for de sigtede Atea-folk og personer fra Region Sjælland tilbage i november 2014 på over 400.000 kroner, hvoraf regionen uretmæssigt blev afholdt udgifter for 256.000 kroner.

Særligt en af de tre it-ansatte hos Region Sjælland har også gentagne gange spist på dyre restauranter som Geranium og MASH på Ateas regning. Han optræder i 17 ud af 38 forhold, var i Las Vegas tre gange og har modtaget it-udstyr - heriblandt en Alienware-computer - til over 48.000 kroner, som han solgte videre privat.

I alt har den pågældende it-chef brugt over 400.000 kroner.

Da indholdet af konto 2840 er penge, som Region Sjælland har til gode hos Atea, betegner Anklagemyndigheden det som underslæb af særlig grov beskaffenhed.

Hvordan startede det hele?

Hele Bestikkelessagen starter tilbage i 2014, hvor nuværende koncerndirektør, Morten Felding, får viden om den særlige konto. Efter en række prominente Atea-ansatte forlader Atea og danner 3A-it og efterfølgende vinder et udbud på en halv milliard kroner hos Region Sjælland, går Atea til regionen med information om sagen.

Det kan du alt sammen læse mere om her: Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet - Computerworld

Hvorfor starter sagen først nu to år senere?

I løbet af det sidste år har i alt 15 sager været for retten i Glostrup. Det har været sager, hvor offentligt ansatte er blevet sigtet for at have modtaget bestikkelse. 

Det gælder blandt andet en it-ansat fra Københavns Kommune, som har modtaget klækkelige rabatter på hardwarekøb, eller en ansat hos DSB, der modtog smartphones og iPads fra Atea.

Også ansatte hos Udenrigsministeriet og Rigspolitiet har været en tur i retten. 

Ud af de 15 blev 13 sigtet for at have modtaget bestikkelse. 

Du kan læse mere om nogle af sagerne her: Atea-bestikkelsessagen: Otte offentligt ansatte nu dømt eller frifundet

Grunden til at man starter med enkeltsagerne er blandt andet, at sagen om Region Sjælland er markant større og har krævet mere tid til efterforskning, men også at man med de 13 domme har bevist, at offentligt ansatte er blevet bestukket.  

Om end der ikke dannes præcedens, så er det med til at tegne et billede af kulturen hos Atea. Blandt andet har en intern mail vist, at Atea har brugt op imod 76.000 kroner på en måned på "smørrelse" i form af iPads, rabatter og smartphones. 

Læs mere om det her: Atea-mail afslører: Har på en måned foræret Apple-produkter for 76.000 kroner til offentligt ansatte som 'smørelse'

Computerworld er til stede i morgen tirsdag i retten og vil live-blogge hele dagen.

Læs også: Overblik: It-bestikkelsessag i ny drejning - Atea spiller central rolle

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Politiets Efterretningstjeneste

    Teknisk IT-sikkerhedsspecialist i PET

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

    Caroline Nolsø Tofft

    Norriq Danmark A/S