Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Mange spørgsmål trænger sig på her en uge efter, at den store bestikkelsessag i Region Sjælland brød ud i lys lue.

It-branchen fik for alvor noget at tale om, da det i sidste uge kom frem, at en stribe nuværende og tidligere medarbejdere hos it-mastodonten Atea, Region Sjælland, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen er sigtet for overtrædelse af Straffelovens paragraffer om bestikkelse.

Skal man sammenfatte, hvad vi nu ved om sagen, tegner der sig et billede af et benhårdt forretningsopgør, der er løbet helt af sporet.

Politiet har sigtet i alt 13 personer for deltagelse i bestikkelse, og heraf er seks blevet sat bag tremmer i en varetægtsfængsling, som indtil videre løber frem til 2. juli.

Konkret handler sagen om betaling af rejser og hotelophold, som er blevet betalt fra en intern konto i Atea - konto 2840 - hvor 1,5 procent af Ateas omsætning i Region Sjælland blev stillet til rådighed for en ansatte i regionen.

Modydelsen har angiveligt været, at folk i regionens it-afdeling sørgede for, at Atea fik særbehandling når regionen købte it-udstyr.

Få dage før politiets aktion i sidste uge aflyste Region Sjælland et stort udbud af hardware og andre it-ydelser, og det lader til, at netop kampen om dette udbud har været den faktor, der fik sagen til at eksplodere.

Udbuddet var ellers blevet vundet af det nyetablerede it-firma, 3A-it, som på medarbejdersiden tæller mange tidligere Atea-ansatte. Værdien af udbuddet løber op i mere end en halv milliard kroner.

Hemmelig konto går flere år tilbage
Det er uklart, om den nævnte hemmelige Atea-konto har været i brug i forbindelse med det aktuelle udbud eller den øvrige samhandel Atea og regionen.

Ifølge politiets sigtelser går brugen af den hemmelige konto tilbage til 2007, men der er ikke sluppet detaljer ud om den del af sagen.

Oplysningerne om eksistensen af den særlige konto bekræftes af en kilde, som ikke ønsker sit navn frem.

Kilden fortæller, at vedkommende tilbage i 2012 var bekendt med eksistensen af den hemmelige konto med tilknytning til Region Sjælland.

Kilden fortæller videre til Computerworld, at man blandt it-producenter og forhandlere på det tidspunkt talte åbent om, at "Atea sad godt og grundigt på den kunde (Region Sjælland, red.)".

Men tilbage til den aktuelle sag

3A-it blev etableret i januar i år, og allerede ved opstarten blev det set som en direkte udfordrer til Atea - især på det offentlige marked, hvor Atea i mange år har stået ualmindeligt stærkt.

Det tegner et billede af, at de stærke relationer mellem Atea og Region Sjælland er fulgt med, som noget det nye it-firma kunne udnytte til at vinde ordrer på.

Klager og mails til Region Sjælland
Efter Region Sjælland i maj i år havde udpeget 3A-it som vinder, klagede Atea sammen med firmaerne Columbus og Fineman til Klagenævnet for Udbud.

En af klagerne gik på, at regionen flere gange havde rykket tilbudsfristen for udbuddet - angiveligt uden at fortælle det offentligt.

Undervejs i forløbet havde Ateas danske direktør, Morten Felding, haft en intensiv mail-dialog med Region Sjællands it-direktør, Per Buchwaldt.

Det fremgår blandt andet af retsbogen fra sidste uges grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.

Det nærmere indhold af disse mails er indtil videre ikke blevet offentliggjort.

Ifølge Computerworlds oplysninger har Morten Felding blandt andet været stærkt bekymret for, at informationer om blandt andet Ateas priser i det igangværende udbud blev lækket til konkurrenten.

Men undervejs - helt præcis 21. maj - valgte Per Buchwaldt så at anmelde sagen til politiet. Med et slag blev det bitre opgør mellem to it-firmaer trukket ud i offentlighedens skarpe lys.

Det virker umiddelbart usandsynligt, at Atea har ønsket at sagen skulle komme så vidt.

På den ene side er det lykkedes Atea at stikke en kæp i hjulet på sin nye konkurrent. Men samtidig har Atea og direktør Morten Felding personligt fået en yderst skadelig politisag med sigtelser og anholdelser af medarbejdere på halsen.

Eksempelvis har flere kunder ligesom indkøbsfællesskabet SKI og Moderniseringsstyrelsen bedt Atea om en redegørelse for Ateas rolle i bestikkelsessagen.

Ifølge Computerworlds oplysninger har også en stribe af Ateas helt store enterprise-kunder banket i bordet og krævet en forklaring.

Har ønsket en oprydning
Computerworld har igennem den seneste uge talt med en række centrale kilder både i og udenfor Atea.

Langt de fleste hælder til den vurdering, at Morten Felding har haft et reelt ønske om at det konkrete udbud skulle foregå efter bogen.

Samtidig fortæller flere kilder, at Morten Felding siden sin tiltræden som Atea-direktør i maj 2014 har brugt mange kræfter på at rydde op internt i Atea.

Det gælder både i forhold til det, som Morten Felding i forskellige medier har betegnet som ulovlige forretningsmetoder og "uetisk adfærd."

Men det handler nok så meget det større strategiskift, som Atea er ved at gennemgå.

"Jeg synes, at det er synd for Morten Felding, hvis hans arbejde med at skabe et nyt Atea lider tilbageslag på grund af det her," siger en centralt placeret kilde.

Derfor er det ironisk, at Morten Felding er sigtet for at have reageret for langsomt, da han fik viden om ulovlighederne i Atea.

Et gradvis skred i moralen
En kilde, som tidligere har arbejdet for Atea fortæller, at der gennem flere år er sket et skred i moralen i nogle dele af Ateas ledelse - vel at mærke før Morten Felding tiltræden.

Som nævnt er politiets sigtelse mod Atea-direktør Morten Felding baseret på, at han ikke har grebet ind over for de påståede ulovligheder - herunder en tur til Dubai i november i fjor.

Her deltog ansatte fra Region Sjælland og Rigspolitiet sammen med daværende og tidligere Atea-medarbejdere. Men allerværst: Turen endte med at blive betalt af Atea, fordi den var bestilt før Morten Felding tiltræden.

Hvem vidste hvad - og hvornår?
Dubai-eksemplet rammer dog lige ned i et centralt spørgsmål, som Atea og Morten Felding endnu ikke har svaret præcist på. Hvornår vidste Atea, at noget ikke var, som det burde være?

Ser man på de svar, der undervejs er kommet fra Morten Felding, Ateas koncernchef Steinar Sønsteby og bestyrelsesformand Ib Kunøe, er der pænt sagt usikkerhed om, hvem i Ateas ledelse, der vidst hvad - og ikke mindst, hvornår de vidste det.

Hvordan det præcise forløb har været vil formentlig først komme frem ved en retssag.

Ib Kunøe har udtalt, at Atea har kendt til de ulovlige forhold i op mod et år.

Ateas koncernchef, nordmanden Steinar Sønsteby, fortalte i sidste uge til Computerworld, at man opdagede uregelmæssighederne for mere end et halvt år siden - det vil sige i efteråret 2014.

Senest har Morten Felding fortalt, at han fik kendskab til ulovlighederne kort efter sin tiltræden i maj 2014.

En centralt placeret kilde hæfter sig ved den manglende præcision i tidsangivelserne, når Ateas nuværende ledelse fortæller om eksempelvis den famøse tur til Dubai.

"Nogen sidder med informationer, som de ikke reagerer på. Ser man på tidslinien, kan man med rette spørge, hvem der havde vagten på det tidspunkt, hvor rejserne blev betalt,"

Atea i klemme?
Hovedparten af de kilder, som Computerworld har talt med, vurderer, at Morten Felding og Atea uforvarende er kommet i klemme i den aktuelle sag.

Kommer bestikkelsessagen i virkeligheden ekstremt belejligt for Atea? For hvem vinder på den lange bane, lyder spørgsmålet?

Der er i branchen enighed om, at det nye it-firma, som har udfordret Atea, går en utrolig vanskelig tid i møde.

Kunder og it-producenter vil tænke sig mere end almindeligt godt om, før de kaster sig ud i et samarbejde med et nystartet firma, som er involveret i, hvad der kan blive end nyere tids største bestikkelsessager.

Samme problem har Atea, som givetvis også vil blive ramt - og ramt hårdt - på sin forretning.

Siden bestikkelsessagen brød ud har Atea mistet 10 procent af sin aktieværdi på børsen i Oslo - hvad der svarer til mere end en halv milliard kroner.

Dertil kommer det reparationsarbejde, som Atea nu skal i gang med i forhold til de mange og stor kunder i både det offenlige og private erhvervsliv.

Men ligesom Atea har store muskler, når det gælder it-forretning, har man også de organisatoriske muskler, der skal til at ændre den interne kultur, og igen gøre sig spiselig for de kunder, man lever af.

Så med mindre, der kommer nye oplysninger frem, der for alvor kan belaste Ateas ledelse, kommer Atea - trods alvorlige ridser i lakken - formentlig nogenlunde helskindet gennem krisen.

Sådan er situationen ikke for den nye udfordrer, som af mange kilder i branchen betragtes som forretningsmæssigt "dead man walking".

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ateas ledelse.



Premium
Coop ansætter ny digital direktør: Her er hans vigtigste opgave
Interview: Den danske supermarkedskoncern Coop skifter ud i topledelsen og ansætter Morten Viktor i en nyoprettet stilling som direktør for digital & e-commerce. "Min rolle bliver at få samlet hele det digitale kundemøde," fortæller han.
Computerworld
Stein Bagger gør comeback i ny branche: "De lignede et mafiahold, førte sig frem som nyrige og plaprede løs om urealistiske drømme"
Stein Bagger har skiftet navn og fører sig nu frem i store biler i en helt ny branche, skriver en dansk avis.
CIO
Podcast: Her er seks gode råd om ledelse og digitalisering fra danske top-CIO'er
The Digital Edge: Vi har talt med 17 af Danmarks dygtigste digitale ledere - og samlet deres seks bedste råd om digitalisering og ledelse. Få alle rådene på 26 minutter i denne episode af podcasten The Digital Edge.
Job & Karriere
Se Waoos forklaring: Derfor har selskabet fyret topchef Jørgen Stensgaard med omgående virkning
Waaos bestyrelse opsiger fiberselskabets topchef, Jørgen Stensgaard, der fratræder med omgående virkning. Se hele forklaringen fra Waao her.
White paper
Kunsten at navigere i en tilpasningsøkonomi
Evnen til at tilpasse sig en verden i konstant forandring bliver afgørende for virksomhedens mulighed for at vækste i fremtiden. Ét af de finansielle håndtag du kan skrue på, er en hel eller delvis outsourcing af it-driften. I e-bogen ”Kunsten at navigere i en tilpasningsøkonomi” får du viden om, hvordan din virksomhed kan bruge tilpasningsøkonomi til at håndtere fremtidens krav til it. Vi spørger blandt andet: - Kan din virksomhed skalere og tilpasse sin digitale kapacitet og økonomi? - Har dine kunder tillid til, at du har de skarpeste it-løsninger? - Ville I kunne styrke forretningen ved at give jeres it mere fokus? - Kan I få øget funktionalitet til samme pris? Vi fokuserer på risiko, økonomi, fokus og valg af it-partner, som er fire opmærksomhedspunkter du skal have styr på for at lykkes med at tilpasse virksomheden til at modstå forandringerne i verden.