Vil strejkende it-folk kunne lægge hele Statens It ned? "Det har vi ingen kommentarer til," lyder den kryptiske melding fra Statens It

50 it-medarbejdere hos Statens It truer med at nedlægge arbejdet i sympatistrejke. Vil det betyde, at Statens It går ned?
Statens It nægter at svare.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Knap 50 Prosa-medlemmer, som er ansat i Statens It, vil strejke i sympati med de konfliktramte ansatte på det offentlige arbejdsmarked. 

Statens It driver og understøtter it-systemer for 12 ministerier og knap 15.000 statslige ansatte, og dermed kan en kommende storkonflikt få store konsekvenser for driften af offentlige it-systemer.

Computerworld vil derfor gerne vide, hvad det kommer til at betyde for de ansatte i staten og de mange borgere, der er afhængige af de statslige it-systemer. 

Men hos Statens It afviser man konsekvent at udtale sig om sagen. 

”Det har vi ingen kommentar til,” siger Søren Vulff, der er vicedirektør hos Statens It.

Jeg vil ellers meget gerne høre mere om, hvilke konsekvenser sympatistrejken kan få…

”Vi har ikke flere kommentarer til det,” siger han.

Læs også: It-folk i Statens It vil nedlægge arbejdet - varsler sympatistrejke

Konflikt skal være så omfattende som muligt

Forbundssekretær hos Prosa, Morten Rønne fortæller til Computerworld, at formålet med sympatistrejken er at sikre, at Prosa-medlemmer ikke kommer til at lave konfliktramtes arbejde, når HK-medlemmerne i staten går i konflikt. 

”Det er en manifestation af, at der er en konflikt, og den skal helst blive så omfattende som muligt. Det drejer sig kort sagt om at sikre, at Statens It har de dårligste muligheder for at drive sine systemer under konflikten,” siger han. 

Morten Rønne tilføjer, at han ikke er i stand til at komme med en præcis vurdering af, hvor hårdt konflikten vil ramme de offentlige it-systemer. 

Statens It har ønsket at friholde en række af de mest vitale it-systemer fra konflikt, men det er ifølge Morten Rønne ikke forhandlinger, som Prosa har deltaget i.

Undervisningsministeriet bliver ramt

Allerede nu ser det dog ud til, at den kommende konflikt kan få store konsekvenser for elever, forældre og lærere i Folkeskolen. 

Således skriver fagbladet Folkeskolen, at Undervisningsministeriet forbereder at lukke alle ministeriet it-systemer ned 3. april. 

"Uden de nødvendige ressourcer i STIL (styrelsen for it og læring, red.) og hos Statens It, kan der ikke gennemføres de nødvendige løbende kontroller og opfølgninger på it-systemerne. Af sikkerhedsmæssige årsager er STIL derfor nødsaget til at lukke alle Undervisningsministeriets it-systemer under en konflikt" skriver ministeriet på sin hjemmeside. 

Ifølge fagbladet Folkeskolen kan det få store konsekvenser for kommunikationen mellem skole og forældre, og det oplyses at det vil tage flere dage at genåbne systemet efter, at en eventuel konflikt er overstået.

Læs også: Strejke vil lukke alle skolers it-systemer efter påsken: “Jeg tror, jeg printer min årsplan ud”

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-kyndig koordinator til infrastruktursystemer i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S