Amazon klar med egen Android-browser: Har i alt stilhed lanceret browseren 'Internet' - som næsten intet fylder

Amazons Internet browser fylder bare en tiendedel af det, som rivalerne tilbyder.

Artikel top billede

Amazon lancerer i al stilhed en mikroskopisk browser-konkurrent til Google og Microsoft

Når et forbruger-produkt med en potentiel bred appel lanceres, bliver den normalt ledsaget af en vis fanfare – især når det er en mastodont som Amazon, der står bag.

Sådan forholder det sig ikke med Amazons nye satsning: En browser til Android-smartphones, som i al ubemærkethed har eksisteret i den indiske afdeling af Googles Play-butik siden marts måned. Det skriver Techcrunch.com.

Selve navnet på Amazons browser kunne ikke være mere generisk. Browseren hedder kort og godt ’Internet’.

Hensigten er at levere en god internetoplevelse de steder, hvor mobildækningen er begrænset.

App'en brander sig selv med sloganet: ”Internet: fast, lite and private”.

Skabt af og til det indiske marked

Når trådløs- eller mobildækning er en mangelvare, betyder programmets størrelse en kæmpemæssig forskel. Her brillerer Amazons nye browser ved kun at fylde 2 MB, markant mindre end det, som eksisterende Android-browsere fylder.

Til sammenligning optager Googles Chrome-browser 21 MB, mens Microsoft Edges og Mozilla Firefox fylder henholdsvis 54,5 og 19,9MB ifølge appFigures. Selv letvægter-browseren Opera vejer i alt 14,7 MB.

Amazons Silk Browser, den der i dag følger eksklusivt med Amazons Fire tablets og TV-dongles, fylder 51,9 MB.

Selvom applikationen er kompakt, rummer den flere brugbare funktioner. En nyhedslæser er bygget ind i app’en, mens den samtidig tilbyder features som tabs, fuldskærmsmode og en ’Incognito’-mode.

Datafortrolighed er også tænkt ind i browseren, som ikke deler persondata med nettets trackere. App’en indeholder, ikke overraskende, et direkte link til Amazons indiske netbutik.

App’en kræver ikke meget af den mobil eller tablet, den skal afvikles på. Den fungerer med Android version 5.0 eller nyere.

Kamp om indien

Amazons nye satsning har indtil videre ikke bredt sig synderligt på det indiske hjemmemarked.

App’en har landet mindre end 1.000 downloads til trods for en positiv bedømmelse på 4,5/5 i Googles Play butik.

Feedback knappen henviser til Amazons indiske afdeling, hvilket indikerer, at det er denne, der står bag den nye browser. Versioneringer i Indiens mange talte sprog mangler dog fortsat.

Amazons fremmer dermed sin position i det hurtigt voksende marked, hvor selskabet for få måneder siden introducerede den stemmestyrede Echo-højtalere i landet. Amazon har ikke knyttet nogen officiel kommentar til det nye produkt endnu.

Både Google og Facebook tilbyder på light-versioner af deres meres populære services. Hos Google lever apps som Maps, YouTube, Assistant og Google i ’Go’-versioner med reduceret funktionalitet og dataforbrug.

Ligeledes tilbyder Facebook ’Lite’-udgaver af deres Facebook og Messenger applikationer.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Teknisk assistent til dokumentation af kritisk infrastruktur

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Jysk IT

    Sikkerhed skal være en del af driften

    Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub