Hundredvis af utilfredse borgere mødte op til datacenter-møde i Esbjerg: ”Det er kolossalt vigtigt at sende et signal og holde et lokalt pres på kommunen"

Utilfredse Esbjerg-borgere mødt tirsdag aften op til et velbesøgt borgermøde, hvor mange borgere ytrede deres utilfredshed med konsekvenserne af det planlagte mega-datacenter i byen.

Artikel top billede

Her ses en visualisering af Apples kommende datacenter i Aabenraa.

Utilfredshed med en vejlukning, risiko for støjgener samt længere responstider for brandvæsenet var blandt de emner, der blev diskuteret, da hundredvis af bekymrede og utilfredse Esbjerg-borgere mødtes til et borgermøde om de meget omtalte datacenterplaner i byen.

Det skriver JydskeVestkysten, der var tilstede på borgermødet.

”I må hellere ikke gøre jer den illusion, at dette ikke bliver til noget. Der er allerede betalt og investeret så mange penge her i området. Derfor er det kolossalt vigtigt at sende et signal og holde et lokalt pres på kommunen. Alle, der har muligheden, bør derfor skrive deres input til kommunen. Når det først er lavet, bliver det ikke lavet om,” lød det ifølge avisen fra en borgerne på mødet.

Læs også: Borgere raser over konsekvenser af nyt Esbjerg-datacenter: Vil kæmpe imod med næb og klør

Lukning af vej møder utilfredshed

Der har især været stor lokal utilfredshed med lukningen af den lokale vej Nordskrænten, der bliver brugt af mange lokale.

Og på borgermødet blev det ifølge JydskeVestkysten også påpeget, at vejlukningen kan føre til længere responstider for brandvæsenet.

Flere borgere opfordrede også til, at kommunen gjorde noget aktivt for at dæmpe støjgenerne fra datacenteret.

”Jeg forventer, at et kommende materiale beskriver mere præcist, hvor der skal bygges, og jeg vil også gerne se nogle visualiseringer; hvordan ser det ud? Og for at undgå støjgener bør der etableres skov eller jordvolde ind til området,” sagde en anden borgere.

Også utilfredshed i Aabenraa

Esbjerg er ikke det eneste sted, hvor datacenterbyggerier er blevet modtaget med lokal skepsis.

Eksempelvis har Computerworld tidligere fortalt om utilfredshed i Aabenraa, hvor både Apple og Google har planer om at opføre et datacenter.

Her frygter borgerne især, at der under opførelsen af datacenteret vil opstå massive støjgener og masser af tungtrafik på de nærliggende veje.

Læs også: Naboer til nyt Apple-datacenter i Aabenraa frygter larm, støj og tung trafik: "Det er jo en katastrofe, og vores huse bliver umulige at sælge"

“Vi kommer til at bo midt på en enorm byggeplads, hvor der vil blive bygget 24 timer i døgnet i 365 dage om året. Det er jo ikke bare et parcelhus, der skal opføres. Vi har fået at vide, at der kan komme op mod 500 lastvogne forbi om dagen, mens der bliver bygget på grunden. Samtidig kan vi forvente, at der vil gå 10 - 15 år før datacenteret er fuldt udbygget. Det er jo en katastrofe, og vores huse bliver umulige at sælge,” sagde Claus Lorenzen, der er nabo til datacentergrunden, til Computerworld sidste år.

I Irland har Apple for nylig helt droppet sine datacenterplaner i byen Athenry, da protester fra, der endte i den irske højesteret, betød at datacenter-byggeriet blev ramt af store forsinkelser.

Læs også: Læs også:
Apple dropper byggeri af kæmpe datacenter i Irland efter flere års juridisk tovtrækkeri

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S