Morgen-briefing: Russisk hackerangreb blev aldrig efterforsket / Topchef træder ud af KMD's bestyrelse / It-toppen samles til Folkemødet

Et russisk hackerangreb sidste år blev aldrig undersøgt. Topchef forlader KMD's bestyrelse. Glæde blandt de danske mobilkunder, partner køber økonomisystem af Visma og så samles en række af Danmarks it-topchefer til Folkemøde på Bornholm.

Artikel top billede

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensens afløser, Steffen Villadsen.

Russisk hackerangreb blev aldrig efterforsket

Et russisk hackerangreb på Det Kongelige Bibliotek sidste år blev aldrig efterforsket.

Det skriver Information.

Det Kongelige Bibliotek underrettede ellers Center for Cybersikkerhed (CFCS) om sagen, men de vendte aldrig tilbage på henvendelsen på trods af, at netop CFCS samtidigt havde konstateret, at russerne var særdeles aktive på den front.

Det undrer Jens Monrad fra Fireeye.

"Jeg ville ikke være tilfreds ud fra et efterforskningsmæssigt synspunkt med, at man ikke henter logfiler. Det er klart, at ethvert angreb, hvor nogen bryder ind, bør undersøges. Hvad var formålet, hvad er blevet taget og hvem kan stå bag? Hvem der står bag kan give et indtryk af, hvad formålet med angrebet er," siger han til Information.

Topchef træder ud af KMD's bestyrelse

Så er der nyt fra KMD på bestyrelsesfronten. Tryg-boss Morten Hübbe træder nemlig ud af KMD's bestyrelse. Det viser opslag i CVR-registret.

Årsagen skal ifølge KMD selv findes i, at Morten Hübbe har valgt at fokusere mere af sin tid på arbejdet i Tryg, der i december valgte at fusionere med fagbevægelsens forsikringsselskab Alka.

"Morten Hübbe er udtrådt af bestyrelsen for KMD på baggrund af et ønske fra hans side om at prioritere en øget arbejdsmængde i sit daglige virke som koncernchef for Tryg sammen med hans øvrige bestyrelsesarbejde. KMD vil gerne benytte lejligheden til at takke Morten Hübbe for den gode og betydelige indsats, han har lagt bestyrelsesarbejdet hos KMD,” oplyser KMD til Computerworld.

De danske telekunder er gladere end tidligere, men én ting generer

Smilet er generelt lidt større hos de danske telekunder, end det var sidste år. Det viser den årlige undersøgelse fra Teleindustrien.

Mobilkunderne er glade for dækningen som mange føler er blevet bedre det seneste år og bredbåndskunderne klager heller ikke. Der er dog én ting, der generer dem. Problemer med WiFi-forbindelsen på hjemmefronten får smilet til at stivne hos kunderne.

Og her, er der noget at forbedre for teleindustrien. Undersøgelsen viser nemlig samtidig, at kunderne ikke i udpræget grad er villige til at betale mere for en bedre mobilforbindelse.

ComTeam køber økonomisystem af Visma

Det plejer at være Visma, der trækker pengepungen frem og ivrigt køber op omkring sig. Men her er et eksempel på det modsatte.

It-virksomheden ComTeam, der længe har været partner på økonomisystemet WinKompas, køber nemlig nu systemet af netop Visma.

I forbindelse med opkøbet overtager ComTeam også hele kundeporteføljen og har afsat midler til at videreudvikle produktet.

"WinKompas er et fantastisk og fleksibelt system med løsninger til mange brancher. Købet giver os mulighed for at sætte yderligere fart på væksten i vores softwaredivision og giver en række kunder i flere brancher mulighed for one-stop-shopping hos os, siger administrerende direktør Micael Torp.

Visma købte løsningen tilbage i 2005, og i dag benytter omkring 700 danske virksomheder systemet.

It-toppen samles til Folkemødet

I dag starter Folkemødet på Bornholm, hvor virksomheder, organisationer og politikere i et væld samles på klippeøen for at diskutere alt mellem himmel og jord.

Folkemødet tiltrækker i høj grad også de danske topchefer, der ser gode muligheder i arrangementet. Det skriver Børsen.

Blandt it-topcheferne er Eva Berneke fra KMD, André Rogaczewski fra Netcompany og Marianne Dahl Steensen fra Microsoft.

KMD oplyser til Børsen, at de i år bruger omkring en halv million kroner på at fragte 25 medarbejdere til øen, leje sommerhuse og derudover har virksomheden en række andre udgifter, som de ikke vil komme nærmere ind på.

Alle tre topchefer forklarer, at Folkemødet i Allinge er et godt sted at pleje netværk samt være i dialog med blandt andet offentlige kunder.

Computerworld er naturligvis også tilstede på Folkemødet. Følg med her på sitet, hvor vi løbende vil berette fra årets arrangement.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Ballerup

Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S