Morgen-briefing: Koda: EU-afstemning en milepæl for ‘fair internet’ / Datalogi-professor afviser it-fagforbund / I dag afgøres kæmpesag mellem TDC og Skat / Uber-sag i Højesteret i dag

Koda: EU-afstemning en milepæl for ‘fair internet’. Datalogi-professor afviser it-fagforbund. I dag afgøres kæmpesag mellem TDC og Skat. Uber-sag i Højesteret i dag. Tidligere Thrane & Thrane ikke til salg trods krise. Tony Blairs søn godt i gang med startup-firma.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne torsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Koda: EU-afstemning en milepæl for ‘fair internet’

EU-Kommissionens afstemning onsdag om det store copyright-direktiv er en ‘milepæl for et fair internet,’ mener ophavsrets-organisationen Koda.

“Dagens resultat er en milepæl i arbejdet for et fair og bæredygtigt internet,” lyder det fra Koda, der længe har ønsket at få sat ‘en stopper for den helt urimelige skævvridning af musikmarkedet, vi har været vidner til igennem de senere år.’

Computerworld var tilstede under afstemningen, og du kan læse om den her: Her er resultatet af copyright-afstemningen direkte fra parlamentet i Strasbourg: Margrethe Vestager reagerer spontant med et "YES!"

Datalogi-professor afviser it-fagforbund

Datalogi-professor Stephen Alstrup er lodret uenig med it-fagforbundene Prosa og Samdata, der i ITWatch fik lejlighed til at fortælle, at de mener, at der slet ikke mangler så mange it-folk, som erhvervslivet giver udtryk for, hvilket du kan læse mere om her.

På LinkedIn skriver Stephen Alstrup, at der i meget høj grad mangler højtuddannede it-folk, men at der måske nok er ‘fin dækning inden for andre områder.’

“Hvis du betvivler dette er du velkommen til at tage et vikariat i receptionen på datalogisk institut KU, og snakke med grædende virksomheder dagen lang,” skriver han.

I et andet opslag skriver han:

"At lave store overskrifter som "Der mangler ikke IT-folk" er unuanceret og farligt, for man risikerer, at der er politikere, der tror på det. Da alle nye store virksomheder er it-virksomheder, 50 procent af væksten kommer fra digitalisering, er det rigtig farligt at bilde politikerne ind, at der ikke er mangel, når arbejdsgiverne skriger efter kompetencer."

I dag afgøres kæmpesag mellem TDC og Skat

Højesteret i København afgør i dag en årelang strid mellem TDC og staten om 362 millioner kroner, som staten fejlagtigt opkrævede af TDC i såkaldt ambi-bidrag for mange år siden.

Parterne er enige om, at de mange penge blev inddrevet fejlagtigt. Men her stopper enigheden så også i den mere end 30 år gamle sag.

TDC tabte i efteråret sagen i Østre Landsret og krydser nu fingre for, at Højesterets syv dommere er mildere stemt.

Du kan læse Computerworlds gennemgang af sagen her: På torsdag afgør Højesteret slagsmålet mellem TDC og staten om 362 millioner kroner: Her er sagens tre mulige udfald.

Der falder dom i sagen klokken 12:00.

Uber-sag i Højesteret i dag

Om nogle timer falder der også dom i Højesteret i sagen mod fire danske Uber-chauffører, der er tiltalt for bryde den danske taxalov.

Bliver de fire tidligere chauffører dømt i Højesteret vil det meget vel bane vejen for bøder til de yderligere 1.500 danske chauffører, der optråder på de skattelister, som det danske politi har fået fra Holland, hvor Uber har europæisk hovedkvarter.

De fire Uber-chauffører blev for et år siden i Københavns Byret idømt bøder på henholdsvis 486.500 kroner, 110.000 kroner, 60.000 kroner og 40.000 kroner. Østre Landsret har siden stadfæstet dommen.

Sagen begynder klokken 09:00 i Højesteret, og der afsiges dom klokken 12.00.

Læs også: Højesteret på vej med Uber-dom: Kan ende med en millionregning til Uber.

Tidligere Thrane & Thrane ikke til salg trods krise

Janus Pagh, direktør i Cabham Satcom, det tidligere Thrane & Thrane, afviser blankt over for Børsen, at den kriseramte virksomhed er på vej til at blive solgt.

Janus Pagh overtog positionen som CEO i selskabet fornylig, hvor han afløste Casper Jensen. Cabham Satcom har givet underskud i flere år, og selskabet er ifølge Børsen godt i gang med en fyringsrunde.

“Et salg af Cobham Satcom er overhovedet ikke på tale. Vi er i gang med at få bundlinjen i en bedre position via omkostningsoptimering," meddeler Janus Pagh til Børsen.

Tony Blairs søn godt i gang med startup-firma

Den tidligere britiske premierminister Tony Blairs søn, Euan Blair, har modtaget fire milllioner pund - godt 33 millioner kroner - i kapitalindsprøjtning til sit nystiftede it-firma WhiteHat.

Pengene kommer fra den amerikanske investeringsfond Lightspeed Venture Partners, der blandt andet var blandt de første investorer i Snapchat.

34-årige Euan Blair har arbejdet i finanssektoren i en årrække, og han stiftede selskabet for et par år siden. Ideen er med machine learning, kunstig intelligens og smarte algoritmer at uddanne og forbinde potentielle kandidater med stillinger hos store it-firmaer.

Tidligere har Tony Blair også investeret i sønnikes selskab.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Politiets Efterretningstjeneste

Bliv IT-supporter i PET's IT Servicedesk

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

AI/ML udvikler i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Netværkstekniker til Forsvarets Cyberdivision i Hvidovre – Er det dig?

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen