TDC's nye næstformand har tidligere udnævnt ny TDC-topchef til CEO for en nordisk telekæmpe

TDC’s næstformand og tidligere bestyrelsesformand, Mike Parton, har tidligere udnævnt TDC's nye topchef, Allison Kirkby, til topchef for en nordisk telekæmpe.

Artikel top billede

Foto: TDC (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC’s nye topchef, skotten Allison Kirkby, har længe haft et tæt professionelt samarbejde med en af TDC’s nye profiler, som selskabets nye ejer har indsat i bestyrelsen, nemlig englænderen Mike Parton.

Han blev indsat som midlertidig bestyrelsesformand for TDC i foråret i forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling efter pensionskasse-konsortiet DK Telekommunikation overtog selskabet.

Det kan du læse mere om her: TDC på jagt efter ny bestyrelsesformand med 'stærk dansk profil' - udnævner englænder som midlertidig formand.

Mike Parton havde indtil da været bestyrelsesformand for svenske Tele2 i en længere årrække.

Her spillede han en vital rolle i, at Allison Kirkby blev udnævnt til CEO for Tele2 blot 15 måneder efter, at hun var blevet ansat som finansdirektør.

Det var da også Mike Parton, der ringede til hende og tilbød hende jobbet som CEO i Tele2.

Det fortalte hun i sommer til det britiske erhvervsmedie Financial Director i denne artikel: How Tele2’s CFO became CEO.

'Troede virkeligt på mig'

Efter udnævnelsen kørte Mike Parton tæt, professionelt parløb med Allison Kirkby.

Hun fortæller i interviewet, at Mike Parton har spillet en helt afgørende rolle for hendes karriere.

“Han spillede en vigtig rolle i ansættelsen af mig som CFO [i Tele2 i 2014, red], han har været CFO og så CEO, og han var den person, der virkeligt troede på mig,” sagde hun til det britiske medie.

Dengang sagde Mike Parton, at Allison Kirkby var blevet valgt som topchef for Tele2, fordi hun havde kompetencer inden for forbruger-markeder, medie, handel og telecom og havde ‘stor driftsmæssig erfaring,’ når det gælder om at sikre profitabel vækst i kernemarkeder.

“Og hun har hos Tele2 bevist, at hun kan gennemføre og håndtere lederskab gennem hele organisationen,” sagde han dengang.

Mike Parton overlod i i juni posten som bestyrelsesformand i TDC til svenskeren Bert Nordberg.

Det kan du læse mere om her: TDC henter ny bestyrelsesformand i Vestas.

Næstformand

Mike Parton er nu næstformand i TDC’s bestyrelse.

Selskabets begrundelse for at udnævne Allison Kirkby matcher meget godt med Mike Partons begrundelse for at udnævne hende til topchef for Tele2.

“Allison Kirkby er kendt for at være en visionær leder med passion for mennesker, og med en stærk kommerciel forståelse og kundefokuseret forretningstilgang,” lyder det i dag fra TDC.

Tele2 er på vej til at fusionere med svenske ComHem.

Og det har længe været sikkert, at fusionen ville koste Allison Kirkby jobbet, i det CEO for det fusionerede selskab bliver Anders Nillson, der i dag er administrerende direktør for ComHem.

Læs også: TDC udnævner ny topchef: Her er afløseren for Pernille Erenbjerg

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S