Spionage-anklager mod Huawei bunder i en stor magt-kamp med Kina om data: Hvem skal have retten til at overvåge og spionere mod dig?

ComputerViews: Spionkampen raser: Kinesiske Huawei er blevet mere eller mindre bandlyst i USA, Storbritannien, New Zealand og Australien på grund af mistanke om spionage. Netop disse lande var i 2013 helt centrale i Edward Snowdens afsløringer af det store overvågningsnetværk Five Eyes. Alt markedslogik taler imod, at Huawei spionerer. Men....

Artikel top billede

ComputerViews: Kinesiske Huawei er endnu engang kommet i vælten med beskyldninger om, at selskabet på vegne af Kina spionerer på brugerne af ikke mindst selskabets telenetværk.

Selskabet er tidligere blevet bandlyst i USA.

Senere er fulgt New Zealand, Australien og senest Storbritannien, der for et par dage siden meddelte, at Huawei ikke længere måtte levere udstyr til de centrale dele af Storbritanniens kommende 5G-telenetværk.

Det kan du læse mere om her: Huawei lægges på is af et af Europas største telefirmaer efter spionrygter - al centralt udstyr skal fjernes

Direktøren for den britiske efterretningstjeneste MI6, Alex Younger, har advaret direkte mod at anvende kineiske produkter i infrastrukturen.

Det skete i sidste uge i en sjælden tale, som han holdt i Skotland. Du kan læse hele talen her.

Ingen beviser

Der er endnu ikke blevet fremlagt beviser for, at Huawei rent faktisk spionerer.

Men alene risikoen for, at det kan ske, er altså nok til, at de pågældende landes efterretningstjenester har hejst advarselsflag.

Det er interessant at bemærke, at de fire lande, der indtil videre har udelukket Huawei, alle er del af det såkaldte ‘Five-eyes’-spionnetværk, som Edward Snowden afslørede i 2013.

Five eyes-netværket - eller FVEY - består af USA, New Zealand, Canada, Australien og Storbritannien.

Det stod blandt andet bag Echelon-overvågningsnetværket op gennem 1980’erne og 1990’erne og senere systematisk efterretningsarbejde og overvågning via internettet.

Den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden afslørede i 2013, at FVEY havde spioneret på borgere i de fem medlemslande og delt resultaterne med hinanden.

Han beskrev FVEY som en ‘supranational efterretnings-organisation, der ikke svarer overfor nogen lov i nogen lande.’

Vi ved ikke, om der er nogen sammenhæng mellem medlemsskaberne af FVEY og det faktum, at fire af de fem medlemslande indtil videre er de eneste lande, der har udelukket Huawei på grund af spionage-risiko.

Meget tyder dog på, at spion-beskyldningerne bunder i en større kamp om ikke at miste kontrollen over den vitale data, der flyder i vores centrale infrastruktur - ikke mindst i denne tid, hvor vi står på kanten af 5G.

Huawei er det indtil videre eneste kinesiske selskab, der for alvor kan spille med på infrastruktur-området i Vesten.

Det kan selskabet til gengæld i den grad: Huawei overhalede helt tilbage i 2012 Ericsson som verdens største leverandør af netværksudstyr og har siden ikke set sig tilbage.

Næststørste smartphone-producent

Samtidig er det fremadstormende selskab med en omsætning på 100 milliarder dollar og mere end 180.000 medarbejdere i dag verdens næststørste mobilproducent efter Apple.

For ikke mindst USA er det aldeles afgørende, at det bliver vestlige selskaber underlagt vestlig kultur, transparens, kontrol og værdisæt, der kommer til at sætte sig på infrastrukturen i de kommende år - og ikke et kinesisk selskab.

Det gælder uanset om dette kinesiske selskab har eller ikke har bånd til andre regeringer og stater eller om det dokumenteret har eller ikke har spioneret: Alene det, at det er kinesisk er nok til at dumpe det.

Den holdning deles åbenlyst af de øvrige FVEY-lande.

Vi bliver (nok) overvåget

I en tid, hvor vi er digitaliserede og elektronisk forbundne på kryds og tværs, må det regnes for ret oplagt, at vi overvåges i en eller anden udstrækning - om ikke andet så bare fordi det er så nemt at gøre i dag.

Vi har set drypvise eksempler på overvågning flere gange: Eksempelvis af NSA (der paradoksalt nok i al hemmelighed spionerede via udstyr fra den amerikanske Huawei-rival Cisco), Facebook og andre.

Det åbne spørgsmål er i dag således mere, hvem vi er mest trygge ved overvåger os. Og her er USA og andre lande i sagens natur ikke i tvivl.

Risiko for TDC

TDC har siden 2013 stået for udbygningen af TDC’s 4G-net, og det har siden ikke skortet på advarsler og bekymrede advarselsflag fra forskelli side.

TDC's aftale med Huawei gælder til næste år.

Center for Cybersikkerhed har hele tiden fastholdt, at der ikke er noget at komme efter, og at Huawei ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko.

Centeret har i dag rent faktisk beføjelser til at blokere for kontrakter, der kan true den danske sikkerhed, men har ikke udnyttet denne ret i denne sammenhæng.

Det kan du læse mere om her: Efter spionageanklager fra FBI, CIA og NSA mod dansk infrastrukturleverandør: Forsvarets Efterretningstjeneste stoler stadig 100 procent på Huawei

Centeret holder dog hele tiden øje med Huawei - ikke mindst i forbindelse med næste udbygning til 5G, hvor det fortsat er uklart, om TDC vil anvende Huawei.

TDC har dog gennemført de første 5G-test sammen med Huawei.

En kæmpekatastrofe

Det siger sig selv, at det vil være en kæmpe katastrofe for TDC, hvis det nogensinde bliver dokumenteret, at Huawei rent faktisk har installeret lytteudstyr - uanset hvor og i hvilket netværk i hele verden.

En sådan afsløring vil kunne trække tæppet væk under TDC og for alvor kunne få hovederne til at rulle.

Lige nu er der desuden stort pres mod Huawei fra mange forskellige sider, og i et politisk styret miljø risikerer TDC at blive tvunget til fra politisk hold at skulle redefinere sine leverandør-valg, hvilket kan blive både dyrt og besværligt.

Spionerer Huawei så?

Det åbne spørgsmål er fortsat, om Huawei rent faktisk spionerer.

Paradoksalt nok er det ikke det centrale spørgsmål i spionage-sagen, som jo handler mere om herredømme og kontrol end om spionage.

Rent markedsmæssig logik siger, at Huawei ikke spionerer.

Det gigantiske selskab er verdens største leverandør af netværksudstyr og verdens næststørste smartphone-selskab og på mange måder et selskab, som Kina er meget stolt af.

Denne position vil i høj grad blive truet, hvis det dokumenteres, at Huawei spionerer på den kinesiske stats vegne.

Det vil omgående få kunder, brugere og partner-selskaber til at droppe Huawei og løbe skrigende væk i en grad, så det kan true selskabets eksistens.

Og det vil hverken selskabet eller Kina risikere, må vi formode.

På den anden side viste NSA-sagen, Edward Snowden-dokumenterne og senest Cambridge Analytica/Facebook-skandalen, at vi aldrig skal sige aldrig.

Det er relativt nemt at overvåge internettet, teknologierne bliver hele tiden bedre og bedre, datamængderne vokser.

Og derfor må vi konkludere, at det er sandsynligt, at vi bliver overvåget.

Spørgsmålet er bare: Af hvem?

Læs også:

Australien tror ikke på Huawei: Sortlistes som 5G-leverandør af frygt for spionage

Dansk Huawei-chef efter nye spion-beskyldninger i USA: “Vi nyder fuld tillid fra vores danske kunder og samarbejdspartnere"

Huawei igen ramt af spionage-rygter: Snager selskabet i dine data - har vi noget at frygte?

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2025

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Se alle vores events inden for it

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S