Huawei igen ramt af spionage-rygter: Snager selskabet i dine data - har vi noget at frygte?

ComputerViews: Kinesiske Huawei beskyldes (igen) for at snage i andres data på Kinas vegne. Og russiske Kaspersky beskyldes for at spionere for Rusland. Kan vi tro på noget af det?

Artikel top billede

ComputerViews: Seks amerikanske efterretningschefer er ikke i tvivl:

De kinesiske mobiltelefon-selskaber Huawei og ZTE spionerer og snager i data på Kinas vegne, og derfor bør man undlade at anvende telefoner og udstyr fra Huawei.

Sådan lød beskeden fra de seks efterretningstjeneste-chefer torsdag.

Det kan du læse mere om her: FBI, NSA og CIA om spionage-frygt: Lad være med at bruge Huawei-telefoner.

Ifølge FBI-direktør Chris Way er efterretningstjenesterne bekymrede over, at kinesernes ‘magtposition dybt inde i vores telekommunikations-netværk,’ som giver de kinesiske selskaber ‘mulighed for at kontrollere vores telekommunikations-infrastruktur.’

“De har mulighed for at ændre eller stjæle information, og de har mulighed for i al hemmelighed at spionere,” siger FBI-direktøren.

Det er en opsigtsvækkende alarm, som må give grund til panderynkning mange steder.

Huawei og ZTE har (naturligvis) afvist alle beskyldningerne, men de amerikanske efterretningstjenester er ikke hvem som helst, og det vækker opmærksomhed, når både FBI, CIA og NSA rykker ud i samlet flok med en enslydende advarsel.

Det er alle nødt til at tage alvorligt. For hvad har man ellers efterretningstjenester til, hvis det ikke er for at fremdrage vigtige oplysninger af netop denne art for offentligheden?

Tidligere beskyldninger

Det er langt fra første gang, at spion-mærkatet er blevet klistret på Huawei, som i årevis har været forfulgt at det rygte, at selskabet indsamler oplysninger for den kinesiske regering.

Selskabet - der i dag er en af verdens største producenter af mobiltelefoner - har konsekvent afvist alle beskyldningerne gennem alle årene og har for eksempel fremlagt sin kildekode i et forsøg på at mane beskyldningerne i jorden: Efter hårde anklager: Huawei lægger kildekoden frem.

Der er da heller aldrig blevet fremlagt beviser for beskyldningerne.

Det samme har det russiske it-sikkerhedsselskab Kaspersky Lab gjort, efter selskabet på samme måde i årevis er blevet beskyldt for at spionere på Ruslands vegne.

Kaspersky Labs leverer it-sikkerhedsløsninger til mange amerikanske virksomheder og organisationer, men beskyldningerne fik den amerikanske regering til at forbyde myndighederne at anvende de russiske løsninger.

Det kan du læse mere om her: Så er det slut: Donald Trump forbyder al brug af Kaspersky Lab-software på statslige computere

Ingen 'smoking gun'

Heller ikke her er der blevet fremlagt de konkrete beviser - den såkaldte smoking gun.

Faktisk har Kaspersky Labs sagsøgt den amerikanske regering med henblik på at få renset navnet: Kaspersky sagsøger USA efter fyring: “Har skadet vores ry og forretning uden beviser”

Det indikerer, at sagerne kan have visse politiske undertoner (hvilket jo forudsætter, at de amerikanske efterretningstjenester velvilligt lader sig anvende som politisk instrument for den amerikanske regering.)

Hvad angår Huawei, tog spionage-anklagerne rigtigt fart omkring 2011, da selskabet med alle dets kinesiske muskler forsøgte at komme ind på USA's store telemarked.

I krig og kærlighed gælder som bekendt alle kneb, og visse røster mener, at spion-anklagerne mod Huawei som national security threat blev søsat af lobbyister lønnet af nogle af de store og magtfulde amerikanske tele- og techselskaber med gode forbindelser i de politiske miljøer i USA, som med alle midler ville undgå, at der kom en stor konkurrent ind på det amerikanske marked.

Oplagt til spionopgaven

Vi kan på den anden side ikke udelukke, at Huawei faktisk spionerer.

Selskabet er som netværks-leverandør oplagt til spion-opgaven, da internettets 'trafik' jo bliver transporeret via blandt andet Huaweis udstyr. Det gælder i høj grad herhjemme, hvor Huawei i 2013 indgik en aftale til fire milliarder kroner med TDC om levering og drift af TDC’s mobilnetværk.

Også dengang var Huawei omgørdet af spion-rygter.

Det kan du læse mere om her: TDC indgår milliardkontrakt med omstridt firma.

Aftalen med TDC faldt på plads blot et par år efter, at Forsvarets Efterretningstjeneste i en hemmelig rapport havde påpeget en stribe alvorlige problemer ved at give Huawei adgang til dansk infrastruktur - men så skiftede kurs.

Det kan du læse mere om her: Huawei: Fra kinesiske spionfjender til rigtige venner.

Hvad passer?

Torsdag afviste TDC blankt at stille op til interview i Computerworld om de alvorlige beskyldninger fra de amerikanske efterretningstjenester.

I en standard-meddelelse sendt på mail fra selskabets presseafdeling lød den korte melding: ‘Sikkerhed er naturligvis en top-prioritering i TDC Group.’

Det kan du læse mere om her: Efterretningstjenester mistænker stor TDC-leverandør for spionage: TDC afviser at stille op til interview.

Ud over denne korte mail vil TDC ikke forholde sig til de amerikanske advarsler mod Huawei, der er en af TDC's allerstørste og mest centrale leverandører.

Hvorfor mon ikke?

Overvågningen er her

Vi ved ikke, hvad der er op eller ned - og om sagens kerne er teknologi, forretning eller politik. Eller en kombination af alle tre dele.

Men vi ved, at mange it-virksomheder i sagens natur er involveret i en eller anden form for avanceret overvågning af trafik, brugere, kommunikation, da netop udnyttelsen af datamængder - og dermed massiv indsamling - er grundlag for selve digitaliseringen i dag.

NSA vil plante udstyr

Det er for stater og andre nærliggende at forsøge at udnytte de massive datamængder, der allerede florerer. Og det er fristende at gå et skridt videre.

Whistlebloweren Edvard Snowden har forlængst dokumenteret, at USA via efterretnings-agenturet NSA systematisk og vedholdende spionerer på internettet med avanceret teknologi og avancerede metoder.

Der har også været oplysninger fremme om, at NSA har forsøgt at plante bagdøre på udstyr fra Huawei med henblik på at overvåge kommunikation på netværks-udstyret i systemer verden over.

Det kan du læse mere om her: Måske spionage-bagdøre på udstyr fra TDC's nye top-leverandør.

Der har også været oplysninger fremme om, at selskaber som Google, Intel, Microsoft, AMD, HP, Dell og andre har samarbejdet med NSA om at 'adressere sikkerhedstrusler i BIOS'erne' i de store it-systemer.

Det kan du læse mere om her: Hemmelige mail afslører: Google i samarbejde med NSA.

Der bliver spioneret

Vi kan altså ikke længere være i tvivl om, at overvågning og spionage mellem lande og virksomheder for længst er blevet systematiseret og ført op på et avanceret og komplekst plan, som vi indtil videre kun har fået afdækket en lillebitte flig af.

For de internationale virksomheder, der har adgang til de vigtige data, er det er en udpræget risiko at blive koblet sammen med historier og lidt for tæt samarbejde med efterretningstjenester og myndigheder.

For alle store it-virksomheder handler forretningen ikke kun om forretning, men i dag i høj grad også om politik. Konsekvensen vil før eller siden være, at ikke alle virksomheder kan drive forretning alle steder - heller ikke selv om it-markederne som udgangspunkt er globale og neutrale.

I den aktuelle sag er der lige nu derfor ikke meget, der underbygger, at vi rent sikkerhedsmæssigt skal være mere på vagt over for Huawei end over for alle mulige andre teknologi-firmaer.

Vi overvåges og spioneres på (tror vi). Det eneste spørgsmål er, om vi har tillid til dem, der gør det eller ej.

Hvad mener du?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også: 

Efterretningstjenester mistænker stor TDC-leverandør for spionage: TDC afviser at stille op til interview

Sikkerhedssoftware er den ultimative bagdør for hackere og spioner – kan du stole på din leverandør?

FBI, NSA og CSI om spionage-frygt: Lad være med at bruge Huawei-telefoner

Nye smartphone-tal afslører: De største producenter spiller med musklerne på markedet

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

    De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank