Erik Kaae stopper som topchef i EG efter salg til DXC Technology - forlader nu helt it-branchen

Salgsdirektør i EG og tidligere partnerchef i Microsoft, Erik Kaae, har opsagt sin stilling og forlader nu helt it-branchen. Det sker i kølvandet på salget af EG's serviceforretning til DXC Technology

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen) (Foto: Dan Jensen)

EG’s salgsdirektør, Erik Kaae, forlader både selskabet og it-branchen.

Han tiltræder nemlig nu stillingen som kommerciel direktør i ISS Danmark.

“Efter 20 pragtfulde år i it-industrien er det tid til at komme videre,” skriver Erik Kaae i et opslag på LinkedIn.

“Jeg er spændt og pumpet fuld af energi af dette nye kapitel i mit liv,” skriver han.

Med beslutningen forlader Erik Kaae den branche, som han har været i det hele sit voksne arbejdsliv.

Han har tidligere været ansat i AT&T, NCR, Compaq, Hewlett-Packard samt 10 år i ledende stillinger i Microsoft Danmark som først COO og marketing-direktør og dernæst som salgsdirektør og chef for partnerforretningen i Danmark.

Her havde han ansvaret for mere end halvdelen af Microsofts danske forretning med en omsætning på den gode side af to milliarder kroner.

Ansat i EG i 2014

Erik Kaae stoppede i Microsoft i 2014, da han blev ansat som salgsdirektør i fremadstormende EG med opgave at få den stribe af virksomheder, som EG dengang havde opkøbt over de seneste par år, til at spille sammen og genere endnu mere vækst.

Det kan du læse mere om her: Her er dansk Microsoft-topchefs nye job: Erik Kaae går til dansk software-firma.

“Jeg har elsket alt i it-industrien, de store selskaber, menneskene og kulturen. Jeg har investeret alle mine arbejdstimer i industrien, og jeg har haft det priveleige at arbejde med nogle af de bedste, skarpeste og sjoveste hjerner,” skriver han.

Hans exit kommer under en måned efter EG’s salg af selskabets serviceforretning til DXC Technology.

Dette salg kan du læse mere om her: Analyse: Derfor køber DXC Technology EG's serviceforretning - skal genskabe fordums styrke

EG’s nu frasolgte serviceforretning bestod af videresalg og servicering af andre it-leverandørers produkter - herunder ikke mindst produkter fra Microsoft Dynamics.

Med frasalget bliver EG splittet op, så serviceforretningen overgår til DXC, mens resten beholdes af kapitalfonden Axcel.

“Det har været en fantastisk rejse over de seneste fire år. I kigger alle ind i en fantastisk fremtid. Jeg er i sandhed taknemmelig over det, som jeg har lært af jer og vores nye topprofessionelle ejere i Axcel,” meddeler han.

Den tilbageværende del af EG med omkring 1.200 medarbejdere er lidt af en blandet landhandel, der forhandler en bred vifte EG's egen-udviklede løsninger.

CEO Mikkel Bardram har tidligere sagt, at blikket nu bliver rettet mod at få denne del af EG til at vokse med henblik på et fremtidigt salg.

Det kan du læse mere om her: EG gør klar til at sælge resten af forretningen efter salg af service-del til DXC Technology.

Erik Kaae har i det seneste års tid desuden været næstformand for IT-Brancheforeningen. Denne position skal han også fratræde inden længe.

Læs også:

Erik Kaae: 'Jeg mødte engang David Korn, der er Unix-manden bag programmeringssproget Korn shell'

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec