Menneskeheden forsøger konstant at gøre alt hurtigere, smartere, billigere eller mere velfungerende. Mange tror imidlertid, at teknologier ofte er produkt af én virkeligt smart opfinder med en god idé.
Det er sjældent tilfældet, hvilket forfatteren Matt Ridley beskæftiger sig med i How Innovation Works: And Why It Flourishes in Freedom, som udkommer 19. maj.
Tværtimod er alt fra dampmaskiner og forbrændingsmotorer til computere og søgemaskiner opstået som resultatet af innovation.
Kollektiv udvikling – og farvel til natpotten
Det handler ikke om den ensomme, geniale Georg Gearløs-opfinder i sit værksted. Innovation er langt oftere en kollektiv proces, hvor mange deltagere sammen eller hver for sig bidrager med små ændringer, der – trods tilbageskridt undervejs – over tid munder ud i et mere velfungerende hele.
Indendørs toiletter med skyl er et godt eksempel. De har eksisteret i forskellige former og er blevet udviklet gennem årtusinder. Men mange af udgaverne var ikke specielt populære. Der lugtede nemlig stygt fra afløbet, selv om man gjorde mange forsøg på at undgå det. Ja, faktisk var den gode, gamle natpotte, som man bar ud og tømte om morgenen, i reglen at foretrække.
Først med den U-formede vandlås, som holdt gasserne nede i kloakken, vandt konceptet indpas. Hvilket vi kan være taknemmelige for i dag.
Regeringer og koncerner skal holde fingrene for sig selv
Matt Ridley mener, at innovation næsten altid har gavn af at foregå i et miljø, hvor de bedste ideer og klareste hjerner får lov at spille frit bold med hinanden. Men sådan går det ikke altid. Tværtimod søger både koncerner og regeringer ofte at bremse eller helt stoppe innovationsprocessen.
Måske truer udviklingen en indbringende branche eller forretningsmodel og giver topchefer nervøse trækninger. Eller også opfattes teknologierne som farlige eller har potentiale til at rykke ved status quo, hvilket regeringer sjældent er begejstrede for.
Andre gange forsøger man omvendt at gennemføre en top-down styring eller at sætte fut i innovationsprocessen med centrale initiativer, hvilket heller ikke altid virker.
Tag blot vores hjemlige Diruptionsråd. Her havde den daværende regering store ambitioner om, at man – hvis blot man samlede tilstrækkeligt mange af kongerigets kvikkeste hjerner i ét rum – ville ende med en masse gode ideer, som satte godt gang i dansk innovationsindsats.
I dag husker vi imidlertid mest rådet for en deltagende skuespillers kække bemærkning om, at innovation handlede om at ”gøre som indianerne”, brænde hele molevitten ned med jævne mellemrum og starte forfra.
Det er tvivlsomt, om Matt Ridley kender netop dén historie. Men den illustrerer hans pointe ganske godt. Nemlig at innovation ikke er en proces, der kan planlægges eller styres minutiøst.
Innovation fungerer tværtimod allerbedst, når deltagerne i processen får lov at udveksle ideer, udvikle koncepter og prøve ting af, uden at alt for mange kigger dem over skulderen og blander sig undervejs.
Titel: How Innovation Works: And Why It Flourishes in Freedom. Forfatter: Matt Ridley. Udkommer: 19. maj
