Elbek & Vejrup tiltalt for bestikkelse: Betalte golfophold for tiltalt topchef fra Aarhus Kommune

En tidligere forvaltningschef fra Aarhus Kommune er tiltalt for at have modtaget bestikkelse af to virksomheder, herunder it-virksomheden Elbek & Vejrup, der inviterede topchefen på golfophold i Sverige.

Artikel top billede

Tidligere forvaltningschef i Aarhus Kommune, Claus Pedersen, er i en større bestikkelsessag tiltalt for at have modtaget bestikkelse af blandt andre den aarhusianske it-virksomhed Elbek & Vejrup.

Elbek & Vejrup og dets to direktører er også tiltalt i sagen, der omhandler en betalt golftur til Sverige i 2013, der blev betalt af Elbek & Vejrup, der leverede kommunens ERP-system.

Onsdag begyndte den første restsdag, og her erkender Claus Pedersen at have været afsted på golfturen.

Det skriver Ritzau.

Golftur kostede mindst 2.200 kroner

I retten fortæller han, at der var tale om erfaringsudveksling, og at det ikke var noget luksusophold.

"Det var nærmest på cafeterianiveau," siger han ifølge Ritzau, og nægter, at der skulle være tale om en modydelse for turen.

De to direktører fra Elbek & Vejrup forklarer, at det drejede sig om at få input om videreudvikling af en it-løsning.

En af direktørerne for Elbek & Vejrup, bemærker i retten, at de aldrig havde været tiltalt, hvis det havde været en person fra en privat virkomhed.

Han føler sig desuden urimeligt behandlet, lyder det.

Ifølge en artikel fra januar af Århus Stiftstidende havde golfturen til Sverige, der inkluderede fortæring og overnatning, en værdi af mindst 2.200 kroner.

Som udgangspunkt må offentlige ansatte ikke modtage gaver eller fordele fra borgere eller virksomheder, de samarbejder med.

Bag om sagen

Claus Pedersen var chef for kommunens Natur og Vej Service og Center for Byens Anvendelse.

Han er ifølge DR udover golfopholdet tiltalt for fra 2010 til 2016 at have modtaget blandt andet billetter til Nibe Festival i 2013, 2014 og 2015 med fri bar, frokost og aftensmadsbuffet samt for et sponsorat på 217.500 kroner til en badmintonklub i Aalborg, hvor han er bestyrelsesmedlem.

S.D. Kjærsgaard, der var storleverandør af traktorer og andre maskiner til kommunen, og selskabets direktør er også tiltalt i sagen.

Bestikkelsessagen tog sin begyndelse, da en whistleblower i 2015 fortalte Århus Stiftstidende om sin mistanke. Siden blev Claus Pedersen fyret og anmeldt til politiet.

Retssagen er berammet til at vare tre dage, og retssagen fortsætter efter planen 23. og 26. juni.

Alle tiltalte nægter sig skyldige i bestikkelse.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S