Succes-konsulenter: Vi blæser på jura

It-huset Netcompany har vokseværk og bider store konkurrenter som Ementor, WM-data og TietoEnator i haserne. Fremgangen skyldes blandt andet, at selskabet ikke spilder tid på juridiske krumspring ved EU-udbud, mener direktør Carsten Gomard.

Det unge københavnske konsulenthus Netcompany har det seneste år vundet så mange ordrer, at det stjæler markedsandele fra store, skandinaviske it-selskaber som Ementor, WM-data og TietoEnator.

Ifølge Carsten Gomard, administrerende direktør for Net company, skyldes fremgangen blandt andet, at it-konsulenterne har en meget pragmatisk tilgang til det voksende antal ordrer, der skal vindes ved EU-udbud.

? Vi spilder ikke ? som jeg har indtryk af vores konkurrenter gør ? tiden med at forhandle de ofte hårde juridiske krav til leverandørerne i udbudsmaterialet, men accepterer dem, og koncentrerer os i stedet om det, vi ved noget om - nemlig at levere varen til aftalt pris og tid, siger han.

Har givet pote

Den fremgangsmåde giver pote for selskabet, som lever af at udvikle e-handelsløsninger og administrative it-systemer og integrere dem med eksisterende virksomhedssystemer i private og offentlige firmaer.

? Vi er i dag 50 medarbejdere mod 35 i gennemsnit sidste år. Samtidig har vi øget omsætningen med 50 procent i forhold til i fjor, så vi år runder 45 millioner kroner, siger direktøren, som styrer selskabet sammen med partnerne André Rogaczewski og Claus Jørgensen.

Carsten Gomard mener også, at selskabets fokus på teknologierne Microsoft .Net og J2EE spiller en vigtig rolle for væksten.

? Vi får flere offentlige kunder, og de kører ofte standardsystemer fra Microsoft. Det betyder, at vi med vores .Net-kompetencer i vid udstrækning kan bygge oven på kundernes eksisterende forretningssystemer i stedet for at udvikle noget helt nyt, siger han.

Valgt af Sund & Bælt
Det var blandt andet udslagsgivende for, at Sund & Bælt valgte Netcompany som leverandør af et nyt elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH), som skal holde styr på dokumenter og e-mails i selskabet bag Øresunds- og Storebæltsforbindelsen.

? Vi fik tre tilbud, der alle var på det samme prismæssige niveau, men vi valgte Netcompany, fordi vi med deres løsning slipper for at ændre i vores eksisterende miljø, siger Peter Christensen, it-chef for Sund & Bælt.

Udover brofirmaet har Netcompany en lang række offentlige kunder. Det drejer sig blandt andet om Rigspolitiet og Udenrigsministeriet, mens tøjselskabet Bonaparte, PFA og Egmont er de største private kunder.

Netcompany blev etableret i 1999 og sloges dengang med selskaber som Framfab og Valtech om kunderne. Siden har Netcompany ændret fokus og er i dag it-konsulenthus og systemintegrator.

Det betyder, at de store konkurrenter i dag er selskaber som Software Innovation, NNIT, Ementor, TietoEnator og WM-data.

Omtrent lige store
? Det er store selskaber, men vi er cirka lige store, når man ser på den del af virksomhederne, som beskæftiger sig med det samme som os, vurderer Carsten Gomard.

Konsolideringen ramte denne del af it-markedet i denne uge, hvor Software Innovation købte WM-datas aktiviteter på ESDH-området. Den udvikling skræmmer dog ikke Netcompanys direktør.

? Der er hård konkurrence på markedet, men jeg er overbevist om, at der er masser af plads til os, da vores ESDH-løsning er et stærkt alternativ til det offentlige udbud for sags- og dokumenthåndteringssystemer, FESD, mener Carsten Gomard.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank