Parken køber TDC's Billetmaskinen

Selskabet bag sportsarenaen Parken har købt rettighederne til TDC's Billetmaskinen, men selskabet bliver som planlagt lukket ned. Direktøren i Billetmaskinen planlægger allerede et nyt billet-tiltag.

E-billetter, som ejes af Parken Sport & Entertainment, har overtaget TDC's satsning på elektronisk billetformidling, Billetmaskinen. Det skriver Erhvervsbladet.

Virksomheden har været under kontrolleret nedlukning, men er nu afhændet til den tidligere konkurrent.

Hos E-billetter forklarer Jeppe Jensen, at man udelukkende har sikret sig varemærket og rettighederne til logoet. Man har ingen planer om at distribuere billetter via TDC's telebutikker, sådan som det var en del konceptet i Billetmaskinens levetid.

Fona bliver dog ved med at formidle billetter for selskabet, skriver Erhvervsbladet.

En anden interesseret køber var Billetmaskinens hidtidige direktør Jacob Lund, men han er ifølge eget udsagn blevet overbudt af den nye ejer.

Det får ham dog ikke til at opgive ideen om at etablere endnu en spiller på dette marked, når han har afhændet aktiviteterne i Billetmaskinen. Selskabet fritstiller medarbejderne fra årsskiftet.

- Vi forventer at være oppe at køre med det nye selskab i løbet af det første kvartal næste år, siger Jacob Lund til Erhvervsbladet.

Han mener, at der er et udnyttet potentiale for at skabe salgsløsninger direkte på event-arrangørers egne websteder, og det nye selskab vil dermed ikke konkurrere direkte med E-billetters model eller med den anden store udbyder på markedet, Billetnet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network