Vi har fundet 10 ledige administrator-job, som du kan søge lige nu

Her er 10 dugfriske stillingsopslag med it-administratorjob hos spændende arbejdspladser som Jobindex, DK-Hostemaster og Roskilde Handelsskole.

Artikel top billede

(Foto: Photo by Science in HD on Unsplash)

I denne uge har vi fokus på administratorer. Du kan nedenfor se et bredt udvalg af stillinger hos spændende arbejdspladser som Jobindex, Roskilde Handelsskole og DK Hostmaster.

Hver uge vil du i disse spalter kunne se friske stillinger, med forskellige temaer, eksempelvis branche, beliggenhed eller noget helt tredje.

Vi håber, du finder noget, der frister.

VisitDenmark søger erfaren it-ad­mi­ni­stra­tor, København

Har du nogle års erfaring i it-branchen og lyst til at arbejde 30 timer om ugen? Så har vi et job til dig, hvis du er klar til en central rolle i et tæt og stærkt it-team.

Stillingen er nyoprettet, og du skal arbejde tæt sammen med vores nuværende it-administrator, som har ansvaret for it-drift og support. I vil sammen udgøre det team, der varetager it-driften i København og på vores otte markedskontorer i udlandet. It-teamet refererer til Flemming Bruhn, som er direktør for It-drift og Økonomi & Administration samt markedschef for Norge og Sverige.

It-teamet håndterer hele infrastrukturen, så du kommer til at arbejde med alt fra netværk og sikkerhed til support af klienter på både Windows og Mac, ligesom understøttende services vil være en del af din hverdag.

Læs hele annoncen her.

Roskilde Universitet søger Microsoft Windows systemad­mi­ni­stra­tor, Roskilde

Vil du være med til at sikre stabil drift og udvikle RUC’s Microsoft Infrastruktur og bidrage til driften og udviklingen af dette, både on-prem og i Cloud? Så søger RUC Digital en medarbejder som dig.

Afdelingen er en del af RUC Administration og tæller pt. 45 fuldtidsansatte medarbejdere. Vi varetager IT-understøttelse af administrationen og rådgiver og assisterer udviklingen af digitalisering til forskningen samt drifter og udvikler digitale løsninger til undervisningen.

I RUC Digital har vi en uformel omgangstone og en bred kontaktflade til det øvrige universitet. Vi lægger stor vægt på at have et fagligt og inspirerende arbejdsmiljø med mulighed for at deltage i mange spændende driftsopgave og projekter inden for en bred vifte af digitalisering.

De primære opgave er på kort sigt er at bidrage med sikker og stabil drift i RUC’s IT-infrastruktur. Både on-prem og i Cloud.

Læs hele annoncen her.

Jobindex søger senior sy­stemad­mi­ni­stra­tor, Valby

Som vores nye senior systemadministrator vil du træde ind i en ny rolle, som vi ikke tidligere har haft i teamet eller i virksomheden. Her vil du få god mulighed for selv at påvirke både din arbejdsdag og vores driftsmæssige infrastruktur. Ulig os andre i teamet, som har vores primære opgave med at servicere brugerne i huset, vil dit ansvarsområde nemlig være vores egne servere, som står i et eksternt datacenter i Storkøbenhavn.

Med tiden får du mulighed for at sætte dit eget præg på, præcist hvilke teknologier vi arbejder med, da det bliver din fornemste opgave at planlægge og fremtidssikre vores it-platform. Det inkluderer drift, vedligeholdelse, opdatering og installation af eventuelt nye servere, storage, netværk osv.

Læs hele annoncen her.

Green Power Denmark søger it-sy­stemad­mi­ni­stra­tor, Frederiksberg

Ser du også klimaet som en af vor tids største udfordringer og ønsker du at sætte et aftryk og bidrage til, at vi i energisektoren gør vores for at løse klimakrisen? Vil du gerne være med til at understøtte de kolleger som knokler for at fremme den direkte og den indirekte elektrificering i Danmark?

Vi søger en tekniker med et kæmpestort servicegen, der brænder for at hjælpe andre med deres it-problemer og yder en venlig brugerservice.

Arbejdsopgaverne vil være varierende og udfordrende men der bliver tid til at fordybe sig i opgaverne.

Vi bruger udelukkende Windows både på server og klientsiden, så du kommer ikke til at arbejde med Linux eller Mac. Du trives med alsidige opgaver og formår selvstændigt at håndterer flere forskellige typer opgaver samtidigt med du bevarer overblikket.

Læs hele annoncen her.

Roskilde Handelsskole søger systemadministratorer, Roskilde

Brænder du for it og god service?

Så er du måske den nye medarbejder, vi søger til IT-afdelingen på Roskilde Handelsskole

Du kommer til at indgå i et team, hvor ansvar og medindflydelse er en selvfølge, og hvor du vil opleve, at der er kort fra udredning af problemstillinger til effektuering af løsninger.

I samarbejde med dine kollegaer vil du få ansvar for skolens interne og eksterne IT-løsninger, der IT-fagligt spænder bredt. Herudover kommer du til at opleve skolemiljøet tæt på, når du i samarbejde med de øvrige systemadministratorer skal betjene skolens IT-helpdesk.

Læs hele annoncen her.

Sygehus Sønderjylland søger sy­stemad­mi­ni­stra­tor til telefoni, Aabenraa

Har du forstand på ip-telefoni og mobilløsninger i en stor organisation? Er du ansvarsfuld og teamspiller, kan du håndtere at have mange bolde i luften samtidigt, og trives du med at være i kontakt med mange forskellige mennesker? … så er du måske den medarbejder, vi søger.

It i Sygehus Sønderjylland søger en forvalter til telefoniområdet, som arbejder systematisk, struktureret og analytisk. Afdelingen varetager opgaver inden for projektledelse, leverandørstyring, kontraktforhold, informationssikkerhed og styring/koordinering af en stor opgaveportefølje, alt sammen i bestræbelserne på at sikre stabil og sikker drift af sygehusets applikationer.

Det er vigtigt, at du er i besiddelse af gode samarbejdsevner. Du skal både kunne løse opgaver selvstændigt og indgå i både interne og eksterne teams. Kommunikation og samarbejdsevner spiller en væsentlig rolle i dit nye job og det er derfor helt afgørende, at du har betydelige sproglige kompetencer, såvel mundtligt som skriftligt.

Læs hele annoncen her.

T. Hansen søger it-systemad­mi­ni­stra­tor, Middelfart

Brænder du for it-infrastruktur, så er du måske vores nye it-systemadministrator til Koncern It, som i dag beskæftiger 25 mand fordelt på både udvikling og drift.

Vi udvikler og drifter central it for +1.500 brugere fordelt på +130 butikker og lokationer.

Vi drifter både lokalt, via to datacentre, samt ved flere forskellige Cloud leverandører.

It er omdrejningspunktet i hele koncernen og vi investerer massivt i egen udvikling af software og løsninger.

Kørekort er påkrævet.

Du vil indgå i en vagtordning (1 uge ad gangen), sammen med de øvrige systemadministratorer.

Du vil indgå i et team af dedikerede kollegaer. Med en uformel omgangstone, hvor alle arbejder for at nå de fælles mål.

Læs hele annoncen her.

DK Hostmaster søger Linux sy­stemad­mi­ni­stra­tor til .dk, København

Som systemadministrator indgår du i vores it-team. Her arbejder vi hele tiden for at sikre en høj tilgængelighed og sikkerhed på vores it-systemer, bl.a. gennem automatisering ved hjælp af Ansible.

Du vil primært arbejde med vores Ubuntu-baserede platform, som vi er ved at konsolidere en stor del af vores løsninger på – enten on premise eller i Azure. Vi anvender i dag også FreeBSD og Debian.

Du indgår også naturligt i vores mange spændende forretnings- og it-projekter, hvor du er med til at omsætte krav og behov til konkrete tekniske løsninger og får ansvar for at implementere dem rettidigt.

Du vil indgå i en drift-vagtordning sammen med andre dygtige kolleger. Selvom næsten alt kan klares på afstand, er det vigtigt, at du besidder kørekort og bil, da vi har datacentre flere steder i landet, som det i sjældne tilfælde kan være nødvendigt at tage ud til.

Læs hele annoncen her.

iHeadHunt ApS søger for idpeople nyud­dan­net sy­stemad­mi­ni­stra­tor, Skovlunde

Er du nyuddannet systemadministrator, som brænder for at arbejde med systemadministration, support og drift (MS)? Vil du arbejde med samfundskritisk software, som berører stort set alle borgere i Danmark som for eksempel pas, sundhedskort og kørekort? Stillingen indeholder et mix af drift, administration, it-support, hvor du naturligvis får en god introduktion til hele vores systemlandskab.

Vores miljø er baseret på en kombination af Windows og O365. Det er således vigtigt, at du har nogen erfaring med disse teknologier og ikke mindst interesse for at dygtiggøre dig.

Som systemadministrator hos idpeople kommer du til at referere til CISO. It-afdelingen arbejder tæt sammen med kolleger i vores produktion om udvikling og support af alle produktionssystemer.

It-afdelingen understøtter også resten af organisation ved at levere input til best practice-løsninger, såsom hvilken hardware der skal købes, eller hvordan man øger it-sikkerheden, mens det stadig forbliver fleksibel og nemt for brugerne.

Læs hele annoncen her.

Statens It søger systemad­mi­ni­stra­tor til Endpoint Ma­na­ge­ment, Ballerup

Statens It søger to it-medarbejdere til Client Management SCCM-teamet.

Teamet har ansvar for at drive softwareudrulninger og pakke applikationer til mere end 33.000 brugeres it-arbejdspladser. Du vil få 10 entusiastiske kolleger, der arbejder med pc management , herunder patch, incidenthåndtering, udvikling og vedligeholdelse af images og softwarepakker.

Team Client Management består lige nu af 18 medarbejdere som udover SCCM også er ansvarlige for Assets – og vi er en del af Service Delivery med godt 150 medarbejdere.

Vi kigger både efter den erfarne administrator og den nysgerrige kandidat, der gerne vil lære og udvikle sin faglighed.

Læs hele annoncen her.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworld it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos Computerworld it-jobbank.

Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere?

Så kan du nemt oprette et CV på Computerworld it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.

Brug dette link til at oprette et cv eller dette link for tilmelde dig en jobagent, hvor du dagligt modtager relevante stillinger der matcher dine kompetencer.

Annonceindlæg fra NetNordic

De danske virksomheders kritiske infrastruktur er under pres

Geopolitiske spændinger og NIS2-direktivet gør det stigende nødvendigt at have styr på sikkerheden omkring sin IT-infrastruktur.

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Morten Eskildsen som UX Lead. Han skal især beskæftige sig med styrke bureauets kompetencer inden for UX og digital strategi i konsulentteamet og arbejde på tværs af alle afdelinger. Han kommer fra en stilling som CDO, UX & Digital Strategy Consultant hos Zupa. Nyt job

Morten Eskildsen

Signifly

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job