346.438 email-adresser lækket på Jubii

I hundredetusindvis af danske email-adresser på abonnenter på Jubiis nyhedsbreve har i otte måneder ligget frit tilgængeligt på Jubiis server. Jubiis direktør, Peter Lundsgaard, tøver ikke selv med at tage ordet 'katastrofe' i brug.

Et sikkerhedshul af dimensioner har i otte måneder stået piv-åbent hos internetportalen Jubii. Hullet har gjort, at 346.438 email-adresser på abonnenter på nyhedsbreve fra Jubii siden i sommer sidste år har ligget frit tilgængeligt på Jubiis server.

Filen med email-adresserne har således været at finde blandt spil, demoer, film og andre godbidder, som Jubii lægger ud til brugerne på internettet på adressen www.download.jubii.dk.

- Det er en katastrofe. Sådan noget må simpelthen ikke ske, siger administrerende direktør, Peter Lundsgaard, fra Jubii.

Syv ukendte downloads

Fejlen blev opdaget tidligere i dag, da en bruger henvendte sig til Jubii med oplysninger om, at nogen havde fundet frem til email-adresserne.

Jubii har checket op på dataene og fundet ud af, at de mere end 300.000 email-adresser ialt syv gange i løbet af de otte måneder er hentet fra serveren af personer, som man ikke kender identiteten på.

Heraf er de blevet hentet fem gange i de sidste 12 timer op til, at Jubii blev opmærksom på sikkerhedshullet.

Jubii kan ikke sige noget om, hvorvist email-adresserne dernæst er gået i cirkulation ude på nettet eller på anden måde er i risikogruppen for også at blive misbrugt.

Idiot står bag

Forklaringen på, at det overhovedet kunne ske, er ifølge Peter Lundsgaard, at en medarbejder i forbindelse med omlægninger har skullet overføre email-adresserne til en partner, der skulle hjælpe med at udskrive nyhedsbreve.

- Og så er den blevet lagt op på en server, hvor firmaet kunne hente den. Og så har idioten ikke taget den ned bagefter, siger direktøren.

Den pågældende medarbejder, som direktøren formoder bærer skylden, slipper for videre tiltale internt i firmaet, som han forlod for et halvt års tid siden.

Ifølge Peter Lundsgaard er it-afdelingen straks blevet sat i gang med at udfærdige procedurer for, hvordan overførsler må foregå fremover.

Filen med email-adresserne blev fjernet fra Jubiis server umiddelbart efter, at Jubii blev bekendt med fejlen.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Project Manager

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Vil du arbejde med data science i FE?

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S