Hvis du har udskudt at anskaffe dig en ny pc i håbet om lavere priser, skal du indstille dig på at udsigterne til prisfald er blevet endnu mere dystre.
Den toneangivende hukommelsesproducent Micron forventer nemlig nu at chip-manglen forværres i både 2027 og 2028.
Nu melder selskabet endda, at man ikke kan se, en ende på det.
”Vi jan endnu ikke se, hvornår udbuddet vil indhente efterspørgslen,” fortæller selskabets administrerende direktør Sanjay Mehrotra ved fremlæggelsen af Microns seneste kvartalsregnskab.
Intet nyt før 2029
Størstedelen af selskabets HBM-produktion for 2027 er allerede afsat til priser, der ligger væsentligt over årets niveau.
HBM-ram er den særlige hukommelse, som anvendes i datacentre i samspil med blandt andre Nvidias AI-chips.
Micron sætter ingen procentsats på stigningerne og annoncerer heller ingen konkret prisforhøjelse på almindelig pc-RAM.
Men selskabet forventer, at både DRAM- og NAND-komponenter, som bruges i henholdsvis ram-hukommelse og SSD-lager, fortsat vil være en mangelvare i de kommende to år.
Af regnskabet fremgår det, at Micron skruer derfor op for sine fabriksinvesteringer. Den ekstra byggeindsats forventes dog først at står klar til at øge fremstillingskapaciteten mod slutningen af 2028.