Mere end en halv million danskere benytter E-boks' digitale rudekuverter, men 75 procent af dem efterspørger flere afsendere, viser en undersøgelse, som E-boks har fået udarbejdet.
E-boks har længe ment, at et af selskabets problemer er, at der er for få transaktioner. Det har kostet på bundlinien, fordi E-boks tjener penge på antallet af transaktioner. Og mens antallet af brugere er steget løbende, kniber det mere med at få afsenderne med.
? E-boks er ved at være moden i brugernes øjne, og nu handler det om at overbevise flere virksomheder og myndigheder om fordelene ved bruge elektroniske dokumenter, siger Henrik Andersen, administrerende direktør i E-boks.
Henrik Andersen mener, at det handler om at overbevise potentielle afsendere af dokumenter til E-boks om, at der er mange penge at spare, og at det ikke er teknisk vanskeligt
Kritisk masse
E-boks nærmer sig den kritiske masse med sine mere end 500.000 brugere, 180 pengeinstitutter og mere end 260 kommuner.
? En af de store kommuner, der mangler, er Københavns Kommune, som vi ligger i tætte forhandlinger med. Går alt vel, indgår vi en aftale i år, siger Henrik Andersen.
Han peger på, at mange virksomheder vælger at bruge pengene på at videreudvikle deres kerneprodukter, og at de måske er tilbøjelige til at negligere muligheden for at spare på eksempelvis porto.
For at tiltrække flere afsendere af dokumenter til E-boks, satser virksomheden bag E-boks på en mere synlig og mere detaljeret markedsføring.
? Vi satser mere på at gøre opmærksom på mulighederne via annoncer i dagblade og lignende og så skære lidt ned i forhold til håndboldsponsoratet (Ikast Bording Elite Håndbold, Red.), siger Henrik Andersen.
Frivillig tvang
En mulighed for at udbrede brugen af E-boks er en let grad af tvang som eksempelvis ATP's elektroniske investeringsportal Folkebørsen benytter.
Hvis en investor vil have en opgørelse over sine fondshandler, så kan det kun lade sig gøre via E-boks, hvilket sparer ATP en anseelig mængde administration. Og i øvrigt glæder E-boks.
Bankernes EDB Central (BEC) valgte i 2004 at opgive sin egen elektronisk dokumentløsning, og det betød at eksempelvis kunder i Forstædernes Bank, der ønskede at modtage diverse elektroniske dokumenter, heller ikke kunne undgå E-boks.
? Jeg tror, at det er en god ide nogle steder, men jeg er nu ikke sikker på, at det er løsningen alle steder, siger Henrik Andersen.
Han mener, at en anden mulighed kan være motivation ved eksempelvis at tilbyde telekunder, at de kan undgå gebyrer på regningen, hvis de modtager den digitalt.
Sonofon er et af to teleselskaber, der ikke tilbyder, at deres kunder kan få regningen sendt til deres e-boks. Telia er det andet.
? Det er ikke et bevidst strategisk valg ikke at tilbyde vores kunder den mulighed. Vi har i stedet brugt vores krudt på at få vores kunder til at benytte PBS. Kunderne slipper for en papir-regning fra os, og vi er sikret, at der bliver betalt til tiden, siger Telias kommunikationschef Robert Neimanas.
Robert Neimanas vil dog ikke afvise, at det på et tidspunkt bliver også bliver muligt for Telia-kunde at få regningen sendt digitalt til sin E-boks.
