Cygate Danmark skifter direktør ? igen, igen

Den svenske netværksleverandør skifter for tredje gang på godt to år administrerende direktør i det danske selskab. Tilbage på posten er Gregory Singh, der endnu en gang er udkommanderet fra det svenske hovedkontor. Jan Carsten Hansen har selv sagt op efter kun syv måneder i chefstolen.

Den svenske netværksleverandør Cygates danske datterselskab har knap syv måneder siden sidste skift fået ny administrerende direktør igen.

Tilbage på posten er Gregory Singh. Han blev i maj måned 2003 hentet til Danmark fra det svenske hovedkontor for at rette op på forretningen i Danmark.

Gregory Singh nåede kun at sidde på posten i cirka halvandet år, før han blev afløst af Jan Carsten Hansen. Nu er Gregory Singh så tilbage igen.

Det bør dog hverken give anledning til forvirring eller noget andet, for det er der en ganske enkel forklaring på, oplyser Gregory Singh.

- Jan Carsten Hansen har sagt op, og så var det den meste enkle løsning at indsætte mig igen. Jeg kender forretningen i Danmark, siger Gregory Singh.

Gregory Singh har i de mellemliggende syv måneder arbejdet mere generelt med forretningsudvikling fra Sverige.

Jan Carsten Hansen blev indsat med det formål, at der skulle skabes overskud i selskabet efter, at Gregory Singh havde arbejdet med at udvikle organisationen.

Blandt andet stod Gregory Singh for fyring af en håndfuld medarbejdere.

Cygate i Danmark havde i 2002 et underskud på 22,3 millioner kroner og et underskud i 2003 på 5,4 millioner kroner.

Hvorvidt der igen er skabt overskud i virksomheden i 2004 ønsker Gregory Singh ikke at oplyse, da regnskabet endnu ikke er frigivet af koncernens bøsnoterede ejere, det svenske investeringsselskab Bure Equity.

Cygate-koncernen opererer med datterselskaber i Sverige, Finland, Danmark samt via partnere i Norge og ejes 94 procent af Bure Equity.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S