Danmark er et udpræget iPhone-land og derfor kan det ikke overraske, at Apples tilhørende Apple Watch er det mest udbredte smartwatch i landet.
Men Apple Watch kan ikke helt løbe fra, at det er udviklet i solskinsrige Californien, og at det er rundet af sine rødder i Silicon Valley.
Teknologi-delen er på mange måder uanfægtelig, men derfor betyder det ikke, at der overset en del, hvilket det konkurrerende smartur fra Garmin, Venu SQ 2, beviser.
Ligner et Apple Watch
Man kan hurtigt komme til at forveksle Venu SQ 2 med Apples mindste Watch – det med den 41 millimeter store skærm.
Nærstuderer du uret, vil forskellene dog hurtigt træde frem. I stedet for primært at være skåret ud af aluminium eller metal, består uret mest af plast, om end en lille metalkant omkring displayet gør, at det ikke virker alt for tarveligt.
Remmene er en standard 20 mm i bredden, og kan derfor skiftes ud med hvad man nu skulle lyste. Det medfølgende sorte silikonerem, er dog nemt at justere og meget praktisk og komfortabelt i både hverdagen og under træning.
Selve skærmen er af OLED-typen (en væsentlig overhaling i forhold til IPS-skærmen i version 1.0 af Venu SQ), hvilket garanterer en flot kontrast og flotte farver. Alt tager sig uendeligt flottere ud, end på de transflektive skærme, som oftest pryder sports-ure fra Garmin, Polar og Suunto.
Set i forhold til smart-urene derude, er skærmen dog mindre. Her er taler vi 1,4” mod 1,7” i Apple Watch series 8 med den lille 41mm urkasse.
Småklodset i brug – men med en klar fordel
Garmin Venu SQ 2 er ikke født i Silicon Valley, hvilket bliver allermest tydeligt på den tekniske side, hvor det er banelængder efter selv ældre modeller af Apples Watch.
Navigationen er småkluntet, da hvert tryk kræver en kunstpause eller to, før tingene synes at sætte i gear og ens menuer åbnes. Selv det at scrolle mellem notifikationer, hakker en del hvilket får uret til at virke som en fem år gammel model.
Urskiverne og de informationer der vises på skærmen er heller ikke så finpudsede som i Apples eller Samsungs alternativer.
Forklaringen ligger med al sandsynlighed i, at det ikke er verdens største processor der driver løjerne. Men det har den klare fordel, at der ikke bruges særlig meget strøm.
Selvsamme forklaring kan tillægges hvorfor mobilopkobling selv ikke tilbydes. Hvad det dog ikke forklarer, er hvorfor musikafspilning er noget som skal tilkøbes ved at erhverve sig den dyrere Venu SQ 2 Music. Altimeteret er også sparet væk, et lidt karrigt fra en GPS-producent.
Hvor du får svært ved at få et Apple Watch til at holde strøm i bare to dage, kan du her regne med en halvanden uge mellem opladningen. I praksis har det for mig været en kæmpefordel, da det gør at features såsom søvn-tracking reelt kan bruges de fleste nætter, i stedet for at man skal indlejre opladning i løbet af de fleste dage med Apples Watch.
Den lange driftstid har dog den omkostning, at skærmen ikke altid kan være tændt. Man skal altså vrikke med håndleddet for at se tiden. Det trade-off køber jeg gerne.
Født på træningsbanen
Garmins rødder i sports- og GPS-branchen fremfor Silicon Valley træder tydeligst frem andre steder end i selve uret, navnligt på træningsbanen og i Garmins ’Connect’ økosystem af apps og hjemmesiden.
Første store fordel ligger i GPS-tracking, som er præcis og som holder længe – helt op til 26 timer. Det gør at min daglige pendlen på to gange en halv time sagtens samt en håndfuld træningspas kan trackes nøjagtigt igennem en hel uge, før der skal lades op.
Pulsmåleren er samtidig tilstrækkelig nøjagtig til, at der kan trænes efter pulszoner, noget som jeg har døjet med at få til at fungere med Apples sports-ure.
Den største fordel i Garmins løsning ligger dog i Connect-app’en og økosystemet.
Her kan der trackes alt det, der forventes i en fitness-enhed (med undtagelse af antal bestegne etager på en dag på grund af den manglende altimeter) men også meget, meget mere.
Er man bare lidt data-nørd og synes om at bruge data til at nå en motionsmål, er den mængde data, der kan hives fra app’en og web-interfacet imponerende (men også lidt overvældende). Puls, maks puls, VO2-max tempo er alt til stede og kan sammenlignes på tværs af tid, distancer og endda sammenlignes med andre Garmin-motionister.
Det hele er krydret af udfordringer, som varierer fra det relevante og udfordrende til det mystiske med for eksempel udfordringen ’Kriger i december’, som går på at registrere fire timers yoga denne måned.
Alt dette giver nøje mulighed for at følge ens trænings udvikling, med den store fordel, at det ikke er afhængigt af en betalende tjeneste. Flere, mere avancerede, features såsom laktat-tærskel eller træningseffekt må man dog undvære – disse ligger bag en form for betalingsvæg, da man skal investere i Garmins dyrere enheder, for at låse dem op.
Mest for nørderne
Garmin Venu SQ 2’s ydre kan narre en til at tro, at her er smartwatch som primært er en fitness-tracker.
På den front er uret dog ikke så kapabel, som man kunne ønske sig. Det begynder dog at træde i karakter, når det bruges til reel sport og træning, hvor ens indre data-nørd får meget at arbejde og sammenligne med.
Garmin fortjener dog en lille røffel for at udelade smart-watch funktioner, som bør og skal forventes i et smart-ur anno 2022 såsom musik-afspilningen og altimeteret. Det kan der delvis rådes bod på ved at købe den 300 kroner dyrere 'Music' model til 2.200 kroner.
Til gengæld kan man få glæde af en eksemplarisk driftstid, så kan man lære at leve med de begrænsninger, som uret ellers har, er Garmin Venu SQ 2 bestemt ikke uinteressant til sports- og datanørden.
