Test: Hidsigt designet router er et får i ulveklæder

Predator Connect W6 er det flot klingende navn på Acers nye router, som både visuelt og teknisk skal appellere til gaming-folket. Predator betyder rovdyr på dansk, og designet er udpræget gameragtigt med strittende, justerbare antenner og kulørte lamper. Hvor meget af alt dette er Brian-bimmer karosserituning, og hvor meget er bedre vinderchancer? Det graver denne test i.

Artikel top billede

(Foto: Acer PR)

Acer er et af de computerfirmaer, der også satser på gaming-markedet og har designet en hel produktfamilie til mere eller mindre hardcore gamere.

Den testede Predator Connect W6 vil have nemt ved at føle sig hjemme i gamermiljøer med bagvendte kasketter, Cola Classic i store flasker, racerstole med fartstriber og mus med masser af knapper samt selvfølgelig toptunede computere og lynhurtige skærme.

Attraktiv pris

Prisen på W6, som jeg for nemheds skyld vil nøjes med at kalde routeren, er ikke afskrækkende.

I Acers egen webshop har jeg set den til 2.499 kroner med gratis ekspreslevering, hvad der nærmest er billigt i forhold til andre routere med Wi-Fi 6E-teknologi og en ret stærk hardware-konfiguration.

Endnu bedre er det, at PriceRunner på et splitsekund kan finde en velrenommeret onlineshop, som kan nøjes med en smule mindre end det halve.

Som nævnt har W6 Wi-Fi 6E.

Grundlæggende bruger Wi-Fi 6E den samme teknologi som Wi-Fi 6, men E’et betyder, at routeren ud over de almindelige 2,4 GHz- og 5 GHz-frekvensbånd også bruger en del af 6 GHz-båndet.

Omkring 6 GHz er der plads til bredere kanaler, så hastigheden kan blive højere, og flere gamere kan spille samtidigt.

Det høje frekvensbånd har dog to ulemper: I forhold til 5 GHz bliver rækkevidden kortere, ligesom evnen til at trænge igennem rumadskillelser bliver ringere.

Ydermere medfører de europæiske regler, at sendestyrken er reduceret til 25 procent af det tilladte niveau på 5 GHz.

Vil du vide mere om teknikken i Wi-Fi 6E, er der mere læsestof bag dette link.

I Acers officielle pressemeddelelse står der ordret ”Predator Connect allows gamers to hit peak speed of up to 7.8Gbps.”

Det siger noget om den tekniske indsigt hos tekstforfatteren og den person, som har – eller burde have – godkendt formuleringen.

De 7,8 Gbps angiver den totale, teoretiske hastighed på samtlige tre frekvensbånd, og i Acers brugermanual kan man læse, at der på 2,4 GHz, 5 GHz og 6 GHz er afsat en båndbredde på henholdsvis 574 Mbps, 4.804 Mbps og 2.402 Mbps.

Mig bekendt findes der ikke wi-fi-klienter til private, som kan tilgå mere end ét af disse frekvensbånd ad gangen.

Selv om Acer praler af det høje 6 GHz-frekvensbånd, er der stadig afsat dobbelt så meget kapacitet på 5 GHz, og 2,4 GHz virker stærkt nedprioriteret.

Dedikeret GAME port

Desuden er der en USB 3.0 Type-A-port, som muliggør datatransmission ved op til 5 Gbps.

Den kan blandt andet bruges til tilslutning af en USB-nøgle eller et SSD-harddrev, så routeren også kan komme til at fungere som en medieserver, for eksempel.

Som normalt i dag kommer W6 med en præinstalleret Trend Micro-sikkerhedspakke med antivirus og andet godt plus livsvarigt abonnement, samt de sædvanlige muligheder for forældrekontrol, som kan beskytte dine eventuelle børn – og dig – mod alskens dårligdom på nettet.

Disse faciliteter er – heldigvis, efter min mening – deaktiveret fra fabrikken.

Smartphone eller computer

Til styring af routerens opsætning er det nemmest at downloade appen Predator Connect og følge anvisningerne på smartphone-skærmen.

Som udgangspunkt taler appen engelsk, men det er nemt at skifte til dansk eller et af de 16 andre sprog, og den danske oversættelse er faktisk glimrende.

Selve opsætningen oplevede jeg som helt problemfri, og hele processen tog ikke mere end en halv times tid.

Menusystemet er ret nemt at navigere rundt i, men vil du have adgang til samtlige features, er du nødt til at bruge din computers browser og gå ind på http://acerconnect.com:8080.

Forbindelsen er ikke krypteret, som hvis den begyndte med ”https”, men det har aldrig tidligere givet mig problemer – og gjorde det heller ikke her.

Gigabit-betonklods

Jeg har brugt en del tid på at teste Predator W6. Jeg startede med at se, om der skulle være forskelle i hastighed mellem GAME-porten og en almindelig LAN-port (port 1). Resultatet kan du se herunder:

Det er selvfølgelig fint, at Acer har udstyret W6 med en 2.5GbE Wan-port, men jeg har ikke kunnet finde ud af, hvad gavn den egentlig gør.

De fire LAN-porte på routeren til kablede klienter er alle gigabit-porte med en maksimal hastighed på 1 Gbps, og det sætter en hård grænse for min 2.5GbE fiberforbindelse.

Hvad så med wi-fi-præstationerne? Her er svaret det samme. Det burde være muligt at opnå højere hastigheder i forbindelse med enheder med Wi-Fi 6 (AX), for slet ikke at tale om Wi-Fi 7.

Jeg har virkelig prøvet på alle de måder, jeg kender – og er gang på gang banket ind i gigabit-klodsen.

På tæt hold i mit kontor kan en OnePlus 11 5G-smartphone trække 929/932 Mbps ud af Predator W6. Når denne mobil fødes af min aktuelle reference-router, kan den komme op på næsten det dobbelte – 1.740 Mbps og 1.698 Mbps.

Routerens strømforbrug har jeg målt til omkring 9,5 W, og det løber op i 83 kWh eller 302 kroner på årsbasis (under en krone om dagen) ved en kWh-pris på 3,64 kroner.

Konklusion

Acer Predator Connect W6 er lige nu en meget attraktivt prissat gaming-og allround-router med Wi-Fi 6E – hvis du handler i en anden onlinebutik end Acers.

Det lyder også godt med en 2.5GbE WAN-port til de hurtigste fiberforbindelser til private, men når jeg ikke har kunnet sparke mere end knap 1.000 Mbps (1 Gbps) igennem rovdyret, kan jeg ikke anbefale routeren til gamere og power-brugere med hurtigere grej.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S