Morgen-briefing: Nu kan ChatGPT huske dine præferencer / Google har fjernet knap 2,3 millioner risikable apps fra sin app-butik / I dag hyler sirenerne - i luften og i din lomme

Veeam køber Coveware for at styrke position inden for cybersikkerhed. I dag hyler sirenerne - i luften og i din lomme. Nu kan ChatGPT huske dine præferencer. Google har fjernet knap 2,3 millioner risikable apps fra sin app-butik.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen kammerater.

Det er onsdag, og er vi halvejs igennem ugen denne 1. maj.

Endnu en gang er det Qëndrim Fazliu, der har forberedt dit daglige skud morgen-briefing fra Computerworld til dig.

Uden at spilde yderligere tid, så lad os hoppe ud i det med det samme.

God læselyst og god dag derude.

Veeam køber Coveware for at styrke position inden for cybersikkerhed

Det Seattle-baserede Veeam, der arbejder med databeskyttelse og datagendannelse efter ransomware-angreb, har opkøbt Coveware, der er eksperter af respons-ydelser til ofre for cyberangreb.

Opkøbet skal styrke Veeams håndtering i forbindelse med ransomware-angreb og de juridiske aspekter i tilfælde af cyberangreb.

Det skriver Veeam i en pressemeddelelse.

Coveware blev grundlagt i 2018 og har sidenhen udviklet software, der har hjulpet virksomheder med at håndtere og genoprette data i krisesituationer.

Opkøbet skete i slutningen af marts måned, men er først blevet annonceret nu.

Coveware vil indledningsvis fortsætte selvstændigt som Coveware by Veeam, men over tid vil flere dele af blive integreret i Veem.

Veem har kontorer i mere end 30 lande og har mere end 450.000 kunder på globalt plan.

I dag hyler sirenerne - i luften og i din lomme

Hver nat afprøves de danske varslingssirener uden lyd.

Én gang om året - den første onsdag i maj - testes sirenerne med lyd klokken 12:00.

I år er det andet år i træk, at det nye mobile varslingssystem Sirenen blev testet.

Sirenen får telefonen til at udsende en høj, distinkt lyd og vibration, hvis man befinder sig i et område, hvor der er fare på færde på den ene eller anden måde.

Og det sker altså også den første onsdag i maj, som er i dag.

Ud over lyden, så bør der dukke en tekst på din skærm, som fortæller dig, hvorfor din telefon hyler.

Da Sirenen ikke er en app, så er det meningen, at alle telefoner kommer til at hyle i dag klokken 12:00, da de danske beredskabsmyndigheder sender beskeden ud via det såkaldte cell broadcast, der er en kommunikationskanal i alle mobilnetværk og nyere telefoner.

Alle iPhones fra iPhone 8 og nyere, der har installeret iOS 16.4 eller nyere kan modtage meddelelsen, mens det samme gælder for alle telefoner med Android 11 eller nyere versioner.

Nu kan ChatGPT huske dine præferencer

OpenAI er i gang med at introducere funktionen 'Memory' til ChatGPT, der giver mulighed for at huske præferencer.

Det gælder dog ikke alle brugere af den populære chatbot - kun de betalende.

Tidligere var funktionen kun tilgængelig for et mindre antal brugere, mens funktionen nu bliver udrullet for alle ChatGPT Plus-abonnenter uden for Europa og Korea.

Det skriver The Verge.

Memory tillader ChatGPT at huske specifikke detaljer og lære af lignende samtaler, hvilket giver mere personlige svar og bringer AI-assistenten tættere på brugerens behov.

OpenAI forsikrer brugerne om, at de altid har fuld kontrol over, hvad ChatGPT husker, og at de kan administrere dette ved at gennemgå og slette oplysninger.

Funktionen rulles ud til abonnenter på ChatGPT Enterprise og Teams samt brugerdefinerede GPT'er på GPT Store. Der er dog ikke oplyst en tidsplan for udrulningen.

Google har fjernet knap 2,3 millioner risikable apps fra sin app-butik

Mange forbinder forår med en god omgang rengøring og oprydning.

Det samme gør søgegiganten Google, men oprydningen på Google Play har dog været i gang i et års tid og været ret omfattende.

I hvert fald har man fjernet 2,28 millioner risikable apps fra selskabets app-butik.

Det skriver Google på sin hjemmeside.

I 2022 lød tallet på 1,5 millioner apps, der var blevet fjernet. Og ifølge selskabet skyldes det en endnu hårdere indsats mod de ondsindede apps.

Samtidig har man blokeret 330.000 Google Play-konti, der delte malware eller svindelagtige apps eller på anden vis overtrådte politikkerne på app-butikken.

Samtidig har man fra Googles side afvist 200.000 app-anmodninger, da disse bad om tilladelser til eksempelvis at få adgang til brugernes beskeder og lokationsdata uden et berettiget formål.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Digitaliseringsstyrelsen

    Udbuds- og kontraktjurist til Kontor for MitID

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Market Segment Lead, CPRD

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra QNAP

    Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

    En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S