Morgen-briefing: Seks ud af 10 CEO'er presser AI-implementering hurtigere igennem end ansatte er trygge ved / M Networks får ny partner i ejerkredsen / Selskabet bag Storebæltsbroen opretter ny AI-afdeling

Selskabet bag Storebæltsbroen opretter ny AI-afdeling. Seks ud af 10 CEO'er presser AI-implementering hurtigere igennem end ansatte er trygge ved. M Networks får ny partner i ejerkredsen. DPCMO og Microsoft udvider samarbejde for at bekæmpe 'deepfakes'.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen kammerater.

Det er onsdag, og er vi halvejs igennem arbejdsugen denne 29. maj.

Endnu en gang er det Qëndrim Fazliu, der har forberedt dit daglige skud morgen-briefing fra Computerworld til dig.

Uden at spilde yderligere tid, så lad os hoppe ud i det med det samme.

God læselyst og god dag derude.

Selskabet bag Storebæltsbroen opretter ny AI-afdeling

Sund & Bælt har etableret en ny AI-afdeling for at integrere kunstig intelligens i alle dele af deres værdikæde.

Den nye afdeling skal være med til at fremme effektiviteten i store infrastrukturprojekter som Femern-tunnelen og Storebæltsbroen.

Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Den nye afdeling ledes af Mie Hvas, tidligere manager hos Accenture, som skal sikre strategisk brug af AI til at optimere arbejdsprocesser og udnytte værdifuld viden.

Et af de første projekter indebærer brugen af store sprogmodeller til kontrakthåndtering.

Der vil løbende blive igangsat flere AI-pilotprojekter.

Seks ud af 10 CEO'er presser AI-implementering hurtigere igennem end ansatte er trygge ved

64 procent af alle adspurgte CEO'er mener, at succes med generativ AI afhænger mere af medarbejdernes accept end af teknologien selv.

Alligevel indrømmer 61 procent af de adspurgte, at de presser deres organisation til at adoptere generativ AI hurtigere, end nogle medarbejdere er trygge ved.

Det fremgår af en ny global undersøgelse fra IBM, der er foretaget blandt mere end 3.000 C-level ledere i over 30 lande – inklusiv 50 topchefer i Danmark.

Og selv om 63 procent af virksomhedslederne på globalt plan mener, at deres ansatte har kompetencerne til at anvende generativ AI, så siger 64 procent, at virksomheden er nødt til at anvende teknologien, selvom den udvikler sig hurtigere, end medarbejderne kan nå at tilpasse sig.

Samtidig har 56 procent af de adspurgte chefer ikke undersøgt kunstig intelligens' indvirkning på medarbejderne, selvom 51 procent af dem nu er begyndt at ansætte folk i nye AI-stillinger.

M Networks får ny partner i ejerkredsen

Den Nivå-baserede it-virksomhed M Networks har fået en ny partner i ejerkredsen.

Der er tale om Kim Alexander Nilsson, som head of consultancy & development, som bliver ny partner.

Det oplyser M Networks i en pressemeddelelse.

Kim Alexander Nilsson har været en nøglefigur i opbygningen af virksomhedens konsulent- og udviklingsafdeling og tilføjes nu ejerkredsen, der består af andre nøglemedarbejdere, lyder det.

M Networks blev grundlagt i 2001 og har 45 medarbejdere.

Selskabet har mere end 250 kunder i Danmark og internationalt.

DPCMO og Microsoft udvider samarbejde for at bekæmpe 'deepfakes'

Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation (DPCMO) og Microsoft annoncerede tirsdag, at parterne forlænger og udvider et allerede eksisterende samarbejde, som har fokus på at opretholde tillid, gennemsigtighed og autencitet i det danske medie-økosystem.

Udvidelsen kommer i form af et samarbejde, der går ud på at bekæmpe AI-genererede ‘deepfakes’ og styrke tilliden til nyhedsmedier i Danmark.

Det skriver DPCMO i en pressemeddelelse.

Aftalen er særlig vigtig i år, da 2024 anses for at være det største valgår i historien, hvor både folkerige Indien, USA og EU går til stemmeurnerne, lyder det.

Fra DPCMO's side bliver det understreget, hvor vigtigt et åbent og demokratisk informationsøkosystem er, mens Noreen Gillespie fra Microsoft fremhæver nødvendigheden af stærke, frie medier for sunde demokratier.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra QNAP

    Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

    En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S