Oracle-hus Scott/Tiger etablerer datterselskabet Scott/Tiger Portal Solutions, der skal rådgive virksomheder om at skabe bedre sammenhæng mellem forretning og it.
Direktør og indtil videre eneste konsulent i det nye selskab er Morten Falck Larsen, der tidligere har været administrerende direktør for N.C. Nielsen Hospitalsudstyr.
Scott/Tiger Portal Solutions forventer, at virksomheden ved udgangen af 2006 har yderligere fem konsulenter. (ksm)