Test: Google TV Streamer - dette valg vil du ikke fortryde

Den nye Google TV Streamer er på mange måder Googles svar på Apple TV, og selvom den ikke er fejlfri, er performance næsten lige så god – til en noget lavere pris

Artikel top billede

Google TV Streamer er modsat tidligere udgaver en model, som du sætter på et bord eller andet tæt på tv’et og derfra trækker kabler – ganske som Apple TV, der er den eneste reelle konkurrent. (Foto: Peter Hyldahl)

Alt fra Apple er kostbart i forhold til konkurrenterne, men Apple fungerer – groft sagt – også langt bedre og er mere lækkert udført. Så langt hen ad vejen får du, hvad du betaler for.

Det samme gælder, når talen falder på Google-produkter generelt kontra Apples.

Det er naturligvis min påstand, men jeg har indtryk af, at jeg ikke er alene om det postulat.

Det gælder i hvert fald for Google TV Streamer, der på mange måder er Chromecastens afløser.

Måske burde jeg snarere sige Google Tv’s afløser, da der allerede findes en fysisk mindre Google TV-enhed på markedet.

Google TV Streamer koster 899 kroner.

Det er 400 kroner mindre end Apple TV med 64 GB, men Google TV Streamer har til gengæld kun 32 GB hukommelse.

Så prisforskellen er ikke så stor, at det nødvendigvis er en selvfølge at vælge Apple fra.

Ny forbedret standard

Den nye Google TV skal derfor performe godt, og det gør den heldigvis også.

Hvor Chromecast og den seneste version af Google TV er en lille dongle, du kan sætte direkte i dit tv’s HDMI-stik, er Google TV Streamer en enhed, der minder om Apple TV.

Den er fysisk større og udført i cremet hvid, og den er også større end Apple TV.

Bagpå finder du en Ethernet-tilslutning, HDMI og USB-C-stik. Der medfølger en ekstern strømforsyning til USB, men andre kan naturligvis benyttes.

Der medfølger desuden en fjernbetjening, der er mindst dobbelt så stor som den, der følger med Apple TV.

Den er dog stadig mindst halvt så stor som en gængs tv-fjernbetjening.

Sammenligningen med Apple TV er oplagt, da de to enheder reelt kan det samme.

Men hvor du skal betale 1.299 kroner for en tv-streamer med æblelogo, kan du nøjes med 899 kroner for Google TV Streamer.

Det virker umiddelbart som et godt tilbud, for på papiret kan de det samme. Du downloader dine apps i den 32 GB store hukommelse.

Du streamer i 4K-opløsning, og den håndterer Dolby-lyd.

Du kan i høj grad selv bestemme lydformater, billede m.m. Mange af justeringsmulighederne ligner og kaldes det samme som hos Apple TV, hvilket er positivt.

Det er nemlig ret fedt for en nørdet entusiast at kunne styre indhold og output præcis, som man vil, mens andre kan lade det hele køre automatisk.

Således tænder Google TV både for tv og surroundlyd (og slukker det igen), men kun hvis jeg ønsker det.

Alle disse funktioner oplevede jeg ingen problemer med.

Kun volumenkontrollen på Google TV-fjernbetjeningen ville ikke altid lystre, men det var også det eneste punkt, jeg oplevede i hele testperioden.

Gør dit smart-tv smartere
Der er ingen tvivl om, at de fleste nyere smart-tv er blevet bedre. Alligevel finder jeg det lettere at bruge en ekstern enhed, som Apple TV eller lignende.

Til det behov, eller hvis du har et tv, der ikke dækker alle dine behov for at streame, dele fra telefonen osv., kan du fint klare dig med Google TV Streamer.

Du kan samle familien på enheden, så hvert medlem har sin egen profil. Søg på tværs af applikationer, se YouTube, del billeder osv. Alt det, vi forventer af en god streaming-enhed.

En detalje som Ethernet-porten gør også gavn de steder, hvor internettet er ustabilt.

Hvis du streamer 4K med surroundlyd, som kræver en stabil internetforbindelse, er det rart med en kablet forbindelse.

En ny funktion er også, at du kan tale til fjernbetjeningen, der sender beskeder videre til Google TV Streamer.

Ud over at gøre tv’et smartere kan du via Google TV og Google Home styre et hav af Google Home-kompatible enheder i dit hjem.

Google TV Streamer fungerer nemlig også som en hub, og denne del vakte ingen problemer i testperioden.

Langsommelig opsætning
Opsætningen er lidt langsommelig, men den skal heldigvis kun gøres én gang.

Når alt er klaret, har du applikationer installeret, og du kan smide alt fra din telefon og andre enheder op på dit tv via Google TV.

I opsætningen skal du også parre fjernbetjeningen og under installationen angive, hvilket tv du har osv., så lyd og andre justeringer kan foretages med Google TV-fjernbetjeningen.

Det er der ikke noget galt i, men det virker en smule unødvendigt.

I Apple TV behøver du ikke foretage dig noget – her fungerer processerne automatisk, så snart det er tilsluttet.

Desuden er installationen meget langsommelig og lidt for omstændelig – det kunne klares mere elegant.

Det er her, den store forskel mellem Apple- og Google-universet kommer til udtryk: Google er lidt mere bøvlet, men det fungerer fint og til en lavere pris.

Billed- og lydkvaliteten er der intet at sætte en finger på. Det leverer alt i høj kvalitet, og her mangler jeg ikke noget.

God, men ikke billig nok
Testen kan måske klinge lidt negativ, men lad mig slå fast, at Google TV Streamer fungerer fremragende og er et fint produkt til prisen.

Målt i ren performance er den godt med – også sammenlignet med Apple TV.
Personligt ville jeg vælge et Apple TV til enhver tid.

Men til ekstra-værelset eller steder med et mindre behov, ville jeg klart spare de fire hundrede kroner og vælge Google løsningen.

Er du allerede udstyret med Android og Google på alle dine enheder, er der ingen tvivl om, at du skal vælge Google TV Streamer – det vil du ikke fortryde.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

    Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

    Digital transformation | København Ø

    Sådan etablerer du digital suverænitet

    Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Se alle vores events inden for it

    SOS International

    License & Vendor Manager

    Københavnsområdet

    SOS International

    Cisco Call Manager Specialist

    Københavnsområdet

    NOVAX A/S

    QA Consultant

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune