Derfor stopper Per Johansson som topchef for KMD

Se hvorfor Per Johannson om få dage har sidste arbejdsdag som topchef for KMD.

Artikel top billede

(Foto: Copyright 2020 / Mathias Rasmussen)

Per Johansson har sidste arbejdsdag som Chief Executive Officer (CEO) for KMD om få dage.

Han fratræder sin stilling til nytår og overlader roret til tidligere Nokia-Siemens-direktør Thomas Jul efter fire år på posten.

Det blev offentliggjort onsdag.

I et opslag på LinkedIn løfter Per Johansson nu sløret for, hvorfor han har valgt at forlade det japansk-ejede KMD, som er en stor aktør for software-løsninger til den offentlige og den finansielle sektor.

"Kære alle, store nyheder i dag," indleder han sit opslag og skriver videre, at timingen er afgørende for hans beslutning:

"Da vi snart forbereder os på at udarbejde vores nye plan for den næste strategi-periode, mener jeg, at det er det eneste rigtige, at den administrerende direktør, der skal lede KMD gennem denne strategiske plan, også skal være den, der former den. Fra hvor KMD står i dag, er der et betydeligt momentum og et fundament at bygge videre på."

En af de største it-virksomheder i Danmark

Med "et betydeligt momentum" henviser Per Johansson blandt andet til, at KMD i de senere år har taget skridt hen mod at blive en mere international virksomhed.

"KMD-gruppen, herunder Banqsoft, har udviklet sig fra at være en lokal dansk it-virksomhed, der primært betjener den offentlige sektor, til at blive et mere internationalt kraftcenter for software og løsninger i den offentlige og finansielle sektor. Jeg er utrolig stolt af denne transformation og alle de fremskridt, vi har gjort sammen i denne tid," skriver han i sit opslag på LinkedIn.

KMD er med sine omkring 3.500 medarbejdere blandt Danmarks største it-virksomheder.

KMD landede i seneste regnskabsår det dårligste resultat i mange år med en samlet omsætning på 3,2 milliarder kroner - hele 21 procent under omsætningen det foregående år.

Også bundlinjen faldt markant til et overskud på 11,9 millioner kroner - 73 procent under overskuddet det foregående år.

Samtidig voksede driftsindtjeningen solidt. Det fik CEO Per Johansson til at konkludere, at KMD-forretningen fortsat er sund.

KMD ejes af japanske NEC Group, som siden overtagelsen af KMD i 2019 blandt andet har været i gang med at internationalisere og udvikle selskabet.

Selskabets bestyrelsesformand, NEC-manden Tomoki Kubi, meddeler, at en af Thomas Juls vigtigste opgaver nu bliver at fortsætte arbejdet med både at fasttømre KMD's position på det danske marked og med at udvikle selskabet internationalt.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Data- og Forretningsspecialist til Dataplatform i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

GenAI Specialist i PET

Københavnsområdet

Metroselskabet I/S

Asset Information Manager and Data Steward

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra HP

Det hybride kontor kræver personlig teknologi

Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job