Få mærker er så dominerende indenfor deres domæne som den kinesiske drone-specialist DJI.
Realiteten er dog, at hvis du vil have dig en drone til at forevige din næste rejse, eventyr eller bare den kommende spadseretur i Hareskoven, bliver den drone med al sandsynlighed signeret af DJI.
Succesen er så markant, at DJI igennem de seneste år har forsøgt at få sin yderst populære mini-serie til at knopskyde i nye retninger.
For få måneder siden løftede DJI sløret for en model, hvor selskabet har taget de bedste ideer fra den billige og brugervenlige ’Neo’ og bygget dem ind i en mere ambitiøs ’Flip’.
Mere end en mini
DJI Flip er endnu et bevis på, at man hos selskabet ikke er bange for at tænke nyt og eksperimentere.
Først opfandt det foldedronen med Mavic-serien, derefter var de først med en kameradrone under 250 gram, hvilket lempede krav om forsikring og pilotevner gevaldigt, mens man med ’Neo’ gjorde det ekstra tilgængeligt og sikker med indkapslede rotorer.
Med Flip forenes alle tre landvindinger i et design, som ganske vist fylder mere end i sammenlignelige DJI mini 3 og 4, men som man som bruger til gengæld kan tillade sig at flyve langt mere selvsikkert omkring med, da propellerne er skærmede.
Idéen er ligesom med DJI Neo, at der ikke satses på avancerede sensorer til at undgå kollisioner, men at dronen i stedet er i stand til oftest at overleve et eventuelt stød under flyveturen.
Et par sikkerhedssensorer foran og under dronen giver dog et minimum af sikkerhed mod sammenstød.
Muligheder indendørs
Den øgede sikkerhed og selvsikkerhed gør, at Flip sammen med Neo er nogle af de få droner, som jeg vil turde at flyve inden dørs uden at frygte for mennesker og løsøre.
Jeg oplevede dog i min test af DJI Neo, at langt hår da sagtens kan suges op og vikles ind i propellerne, hvilket jeg ikke afprøvede her, men blot vil advare imod.
En rigtig fin detalje er, at dronen ligesom DJI Neo kan styres med mobilen alene, hvilket gør, at man kan slippe for at have fjernbetjeningen med og kan få dronen hurtigere i luften.
Rækkevidden er dog begrænset til 50 meter eller hvad wifi-forbindelsen nu engang kan bære, men det bør række til næsten ethvert tænkeligt indendørs forhold.
Neo har dog den lille fordel over for Flip og mini-serierne, at den som den eneste kan flyves som FPV-drone hjulpet godt på veje af sit brede synsfelt.
Klar kamera-opgradering
Hvor DJI Neo henrykte ved at være enkelheden selv, var den lille kameradrones foto- og videoevner noget kompromitteret af den ringe kamerasensor ombord på dronen.
Her er Flipen helt anderledes udstyret, i det den tilbyder den samme 48 megapixels pakke, som man finder i alt fra mini 3 til mini 4 Pro-modellerne.
Ikke nok med det, tilbydes der nu 4K optagelser i op til 100 fps ved 150 mbps, hvilket baner vejen for detaljerede filer og slow-mo effekter, som man skal op i mini 4 Pro serien for at få.
Fotomæssigt skal man dog ikke forvente mirakler.
48 megapixels lyder ganske vist af meget, men de helt fine detaljer har det med at blive så udtværede, at der ikke er de store visuelle forskelle i forhold til den aldrende mini 2 drone til trods for, at den blot har 12 megapixels at byde på.
De store fordele skal rettere findes i de mange video-modes, som tager udgangspunkt i dig og leverer SoMe-venlige optagelser såsom ’Follow’, hvor den følger dig, ’Dronie’, hvor den flyver foran en, ’Circle, hvor den kredser omkring dig, ’Rocket’, hvor den zoomer ud samt ’Spotligt’ hvor den fokuserer blikket mod dig.
Vil du i stedet tage tingene i egen hånd er der rig mulighed for det med enten den nye RC-N3-controller eller den større RC 2 med indbygget skærm og bedre batteri.
DJI Mini 3 eller Flip?
Med Flip har DJI skabt endnu en vinder, som dog på mange måder minder om min favoritdrone pt., den lidt mere prisvenlige Mini 3.
Her er det valget ikke helt enkelt, da Flip koster fra 3.490 kroner, mens mini 3 er 5-600 kroner billigere med et tilsyneladende meget sammenligneligt teknikblad.
DJI Flip har dog nogle klare fordele i sit hærdede design, som gør, at man sjældnere vil tøve med at forsøge sig med en optagelse eller med at sende den i luften.
At man kan flyve den uden behov for controlleren og med dedikerede modes bidrager også til, at man er sikret at godt resultat.
Flip er samtidig født med de nyere O4-kompatible controllere, hvilket giver længere og mere stabil rækkevidde.
Er du mere til luftfotos, vil du dog ikke savne noget med mini 3. Du vil endda opleve, at billedkvaliteten er eksakt den samme, at flyvetiden er lidt længere (34 i stedet for 31 minuters flyvetid) og at den ældre platform er mere stabil i luften, og at den larmer mindre.
En flyvende start
Efter at have mini 3 som min personlige favorit i DJI’s portefølje, må jeg konstatere, at DJI ikke er et selskab, der synes at sove på laurbæerne.
Med Flip 3 flipper selskabet scriptet og tilbyder nogle gedigne opgraderinger i et format og prisleje, hvor de fleste kan være med.
Skal du have bedre drone-optagelser i det særligt forsikrings og dronetegnsvenlige segment under 250 gram, skal du op i den dobbelt dyre men kun marginalt bedre mini 4 Pro.
Ligesom med DJI’s Mavic, Mini og Neo-serier må Flip-serien siges at have fået en flyvende start.
